Amandas-mor skriver:
Dette er ikke et brokke indlæg og det er ikke for at få det til at lyde som en negativ oplevelse at være gravid. Det at få et barn er uden tvivl en af de største og bedste oplevelser i livet. Dette indlæg er mere tænkt som et forsøg på at afbalancere den ofte meget ensidigt positive fremstilling.
Jeg føler tit at det er som om det er forbudt at sige noget negativt om det at være gravid. Selv blandt meget tætte veninder eller familiemedlemmer er der ofte sådan en tendens til at man bliver hugget ned med kommentaren at "nu er graviditet jo ikke en sygdom".
Det er næsten sådan en uskreven regl at man ikke siger noget negativt og når nogen spørger om det ikke er vidunderligt at være gravid så fortsætter man i samme spor og udelukkende positivt sådan som det forventes. Jeg syntes at det burde være mere socialt acceptabelt at komme frem med de trælse ting også. For der er jo alle mulige trælse symptomer.
Kvinder der har født børn er faktisk de værste syntes jeg. De vil næsten altid fortælle at "de aldrig har været lykkeligere end da de var gravide og nok var fødslen slem, men det glemmer man hurtigt".
Jeg tror virkelig at det er sandt at man glemmer det. Jeg kan ikke engang huske hvordan veer føles (andet end at det gjorde vildt ondt) og jeg havde komplet fortrængt hvor hæslig min første graviditet var indtil jeg nu blev gravid igen (denne gang går det heldigvis meget, meget bedre indtil videre).
Jeg syntes at det er vildt hårdt at være gravid, især her de første 3 mdr og jeg har et par sekunder hver eneste dag hvor jeg tænker "shit hvis jeg havde husket at det var så hårdt ville jeg så have gjort det alligevel?" Forstå mig ret, det er kun et par sekunder og self. elsker jeg barnet i maven og vil gerne have det. Men benhårdt er det. Det er bare som om det er totalt tabu emne at det er pisse hårdt også. Og jeg oplever også at når andre spørger til min graviditet at jeg så sugar coater det og fremhæver alt det positive og glade. De ser jo ikke om aftenen at jeg bare er gået kold på sofaen af træthed. Dermed ligner jeg jo en super gravid ud af til selv om jeg er meget meget menneskelig i virkeligheden. De andre gravide virker også som super gravide og som om de har styr på alt. Jeg tænker bare på om de måske også faker/lægger udelukkende vægt på det positive når de viser ansigtet ud ad til?
Er du super woman for real, eller syntes du også at det er vildt hårdt (og skønt self.) at være gravid og ville gerne at det var mere ok at melde ud at det er hårdt?
Det er muligt at være anonym.
jeg er første gangs gravid, er 30+4 idag..
og nej jeg syndes bestemt ikke det er lutter lagkage, og jeg siger da min mening om det men får som alle andre kastet i hoved: gravid er ikke en sygdom!
jeg testede positiv i 6 uge, fik voldsom kvalme i 7 uge..
fra 7 uge til og med 11 uge havde jeg kvalme 24/7.. fra 12 uge begyndte jeg at kaste op HVER morgen og det fortsatte så til og med uge 27, sammen med kvalme der kom og gik hele dagen, og uanset hvad jeg drak så fik jeg kvalme..
uge 28, 29 og 30 her har det gået noget bedere, ikke så meget kvalme og næsten ingen opkast..
ved siden af det har jeg hele vejen igennem været mega træt (er det stadig), har ikke meget energi og kan ikke overskue ret meget..
har været og er under obs for graviditets sukkersyge.. 
har været under obs i 3 måneder for blære betændelse og os fået behandlet en blære betændelse..
jeg har ondt i ryggen trods jeg ikke er særlig stor og stadig er under min normal vægt efter at have tabt 7 kilo grundet kvalme..
jeg er besvimet en enkelt gang midt i netto grundet væske mangel grundet min kvalme..
så nej JEG syndes ikke det er sjovt..
tilgængæld nyder jeg at mærke den lille sparke på nær selvfølgelig når den sparker på noget der lig gør ondt.. 
