Er mormor bedre end farmor?.

Her er mormor mest på banen og jeg har aldrig haft et fantastisk forhold til farmor. Måske lidt den klassiske svigermor og hendes søn er enebarn. Så vi har haft nogle kampe, men kommer fint overens nu. Man må jo lære at acceptere hinandens særheder og respektere ens forskelligheder. Men farmor elsker børnene, dog viser hun sig mere begrænset. Det gør mig dog ingentng. Børnene er jo ikke bedsteforældrenes valg og de har jo deres eget liv og skal kun deltage i det som de ønsker.

Sådan generelt har jeg hørt, at det er sværere for farmødre end for mormødre med kontakten til børnebørnene, da det for mormoren foregår via datteren og dermed ofte er lettere end for farmoderen. Mormor og datter er jo ligesom knyttet på forhånd og det skal man også nok lige tænke på og tage hensyn til. Man kan jo også selv stå i den situation, når man selv måske bliver farmor en dag.

Kan jo se det med min egen mor som har 4 børn, to drenge og to piger og der kan jeg også tydeligt se at hun har mere med sine børnebørn fra pigerne end fra den ene søns børn, hvor deres mormor ser dem langt mere. Så der er vist lidt ulige vilkår for farmødre og mormødre, som de ikke altid har så meget indflydelse på. Måske har man lidt en tendens til at fovorisere sin mor. Det har jeg da selv tænkt over at jeg nok nogen gange har gjort og hvis man så ovenikøbet har lidt stridigheder med svigermor, ja så er det nok svært at undgå lidt forskelsbehandling.

kicha skriver:

Min dreng har heller ingen mormor og morfar så er det dejligt at der er andre til at forgude børnene - altså udover deres mor

kicha skriver:

Hvordan er det hos jer er mormor bedre end farmor?? Syns godt nok man læser mange tråde om de irriterende svigermødre men ikke så mange om ens egne mødre. Bærer man mere over med sin egen mor?? Syns faktisk ofte når jeg læser disse tråde at jeg faktisk ikke ser så meget andet end en farmor der er glad og stolt af sit barnebarn og en mor som nogen gange virker til bare gerne at ville brokke sig over svigermor??

Hos os er der ingen mormor og en skøn farmor som jeg ikke vil bytte væk

Da jeg var lille var den KUN farmor der duede... Det var alene fordi jeg altid følte at min mormor ikke havde tid til mig når jeg var på besøg hos hende, og hos farmor fik jeg ALL den opmærksomhed jeg ville have.. Hun døde desværre da jeg var 6 år gammel og det er i dag stadig et stort tab..

Hvad min egen datter angår er farmor og mormor lige gode. INKL. farfar og morfar..

De elsker min datter alle sammen og hvad angår pasning og hyggestunder bliver der ikke gjort forskel. Vi skifter mellem mormor og farmor så vidt der er muligt.  At jeg selv engang imellem føler jeg får grå hår af svigerfamilien skyldes simpelthen at vi er så forskellige, men det ser jeg stort bort fra når min datter er til stede og så kan jeg altid brokke mig lidt til manden

Jeg elsker min egen familie og min svigerfamilie

kicha skriver:

Hvordan er det hos jer er mormor bedre end farmor?? Syns godt nok man læser mange tråde om de irriterende svigermødre men ikke så mange om ens egne mødre. Bærer man mere over med sin egen mor?? Syns faktisk ofte når jeg læser disse tråde at jeg faktisk ikke ser så meget andet end en farmor der er glad og stolt af sit barnebarn og en mor som nogen gange virker til bare gerne at ville brokke sig over svigermor??

Hos os er der ingen mormor og en skøn farmor som jeg ikke vil bytte væk

Hos os er farmor tættest på (blokken overfor os), så selvfølgelig ser hun barnebarnet ret tit. Min egen mor er ikke så interesseret i børnebørnene, så der kommer vi ikke så tit 

Da jeg selv var barn var det mormor der var bedre end min egen mor 

lisbeth jess skriver:

Jeger farmor til 9 skønne børnebørn fra 1 til 7 år. Derer tvillinger på 5 år hos min ene søn.

Jeg har nogle skønne sønner og dejlige kærlige svigerdøtre, og jeg fryder mig over at se hvor godt de klarer at være forældre.

Mine svigerdøtre er rigtig gode til at påskønne, når jeg har været på banen.de kan også sige fra.

Alligvel er det ikke altid let at være farmor. Derer tre familier med hver deres normer og værdisæt i.f.h.t børn, og nogen gange kan det for mig være lidt svært at omstille mig fra den ene familie til den anden.

Jeg elsker mine børnebørn, har været meget om dem, grundet sygdom, og andre ting. Jeg henter, bringer, har dem med til sverieg

i hold.

Selvom jeg anstrenger mig rigtig meget, er det ikke altid, jeg kan dele sol og vind lige. Nogen gange er der en familie der trænger mere end de andre, så er det dem jeg prioriterer.

Det kan give ldit gnidninger med de andre.

Hjemme hos os er det på børnrnes præmisser, mit hjem ligner nogen  gange en institution, med høje stole, motorcykler, legetøj, og andet godt.Derer grænser, men børnene oplever de har et frirum , hvor de kan udleve mange ting.bl.a. har vi en hund, og en kat.

Siden vi fik børnebørn er der tidlig aftensmad, for sengetiden skal passes, og deter helt klart.. 

Hos mig er det mine normer, der bestemmer,f.eks. jeg vil gerne spise uden der bliver skældt ud, ingen børn spiser, når derer dårlig stemning.

Selvfølgelig er jeg tro mod forældrenes måder.alligvel siger jeg til børnene, hos farmor er det farmor der bestemmer.

Jeg ved jeg er en elsket farmor, alligvel ved jeg også at mormor har en helt speciel rolle, og deter klart hun er mor til min svgerdatter. det gir fortrin.

Og ja det kan gøre lidt ondt nogen gange, når jeg ser, hvor børnrne hænger, ved fødselsdag o.lign.Hos os er der et ekstra hold bedsteforældre, da farfar og jeg er skilt, så vi er mange om budet..

Geografien beyter også noget.

Jeg kan akut hente når vi bor tæt på, når deter langt væk, skal det planlægges i god tid.

Jeg nyder at være farmor, også selvom det nogen gange giver lidt sorger og bekymringer. Liveter jo fyldt med udfordringer og de skal bare løses.

Jerg vil hellere have at vide,hvad der har givet anledning til en konflikt end at jeg kan mærke der er en uoverenstemmelse.

Så er der jo noget jeg kan ændre.

Hos os tar vi konflikterne og ja de gør ondt nogen gange.

Jeg vælger dem,  jeg mener, der skal tages, af hensyn til barnet.på et passende tidspunkt.Jeg ved godt at alle forældre gør det bedste for deres børn, og deter dejligt at se, børn udvikle sig og stortrives.

Jeg har en datter som endnu ikke har fået barn, så det bliver spændende om jeg mærker en forskel, når jeg blive rmormor.

Til alle svigerdøtre vil jeg sige. Fortæl jeres svigermor hvad hun gør af gode ting, først, og bagefter så bed hende om at ændre det i gerne vil have ændret.Hun vil så gerne tror jeg.

 

 

Dejligt at læse fra en farmor selv

Må indrømme, at jeg nogle gange tænker over, hvordan det skal gå når Oliver engang bliver voksen og får sin egen familie, når jeg kan læse herinde, hvordan nogle svigermødre bliver skyet som pesten bare fordi de gerne vil holde den lille ny eller tillader sig at tage barnet op uden forudgående tilladelse fra moren Kan også være det er svært for mig at tænke på, at jeg til den tid ikke vil være den vigtigste kvinde i hans liv (forhåbentlig da) hvis hans kæreste så ikke er en man svinger så godt med.

Må jo bare opdrage ham til at finde søde kærester

Happiness skriver:

Her er farmor lige så god som mormor Ja vi er langt fra enige i alt ting, men det skal ikke påvirke min søns forhold til sin farmor! Jeg bider det i mig når min søn er til stede, og for den skyld hans far Så må mine veninder høre på mit brok

Og så er jeg da også langt fra enig i alt ting med min mor Men igen, det skal min søn da slet ikke blandes ind i!

Vi gør meget ud af at de er lige værd! For det er de da! Han er også lige meget hos dem. Og de er også gode til at "deles" om ham når de begge er til stede

Du får altså lige denne  - syns det er rigtig skønt at du er så bevist om ikke at gøre forskel

_-Kathrine-_ skriver:

De interesserer sig desværre ikke så meget for os, som vi kunne ønske os!
Min mand er opdraget med "intet nyt, er godt nyt" så hører aldrig fra dem.
Har selv prøvet at tage initiativ mange gange til at få skabt noget kontakt, især for min søns skyld, men det er som om det ikke rigtig virker!
Og kan også mærke det på ham at han liiiige skal se dem an når vi ser dem, hvorimod mine forældre kaster han sig i armene på når de kommer...
Så det er ikke fordi vi ikke selv gør noget for det - det er skide ærgeligt

øv hvor er det ærgeligt de ikke gør en indsats - jeg ville nok være ret skuffet

kicha skriver:

øv hvor er det ærgeligt de ikke gør en indsats - jeg ville nok være ret skuffet

samantha1986 skriver:

Jeg vil ikke nødvendigvis sige at mormor er bedre end farmor, men både min søster og jeg vælger vores mor når vores børn skal passes. Jeg snakkede med min mor om det en dag. Og ddt er jo ikke fordi man ikke kan lide kærestens mor. Men for mit vedkommende så føler jeg mig tryg ved min mor. Og jeg kan sige til hende hvordan tingene skal være og hvordan de ikke skal være. Hvor jeg ved kærestens mor ikke bryder mig om at skulle sige det hvis hun nu synes jeg er underlig. 

Plus kærestens mor er helt oppe og ringe når hun ser den lille og det bliver for meget for vores barn som bliver meget utryg.Min kæreste har ikke noget imod at mormor tager hende pg han kan se hun er glad for hende og husker hende. 

men er det ikke lidt syndt for farmor at hun ikke får lov at prøve fordi du ikke tør sige hvordan du vil ha det?? Det kan jo meget vel være at hun acceptere det uden problemer.)

chael skriver:

Både og

Mine unger er mere samme med deres mormor end farmor. Og sådan vil det nok altid være for vores vedkommende.

Holder af min svigermor. Men det vil mok altid være sådan, at kvinderne i mændenes liv, altid vil strides lidt. Tror det er en natur lov

ha ha ja måske har du ret men satser stærkt på det ikke bliver så med mine kommende svigerdøtre