Nu skal det altså være!!! (Eller hvad?)

MorDk skriver:

Har altid sunget for ham siden han var lille... *S*

Hvad synger du? Her er det altid "Jeg en gård mig bygge vil", savner inspiration til rolige sange

Frøken J. skriver:

Jeg skal noook! Ved ikke om det er dumt at starte i dag, når vi skal sove ude i morgen, men gider ikke det fis altså!

Hun er SÅ manipulerende! hun smider sin sut på gulvet med vilje, fordi hun ved vi så kommer ind og giver hende den. Som jeg sagde i dag, hun er som en 5-årig!!! Haha

Uha - det der kunne være min Felix du beskrev for ca. 4-5 mdr. siden (da havde han ca. samme alder som Rose har nu..)

Vi valgte - efter 1000 andre; fejlslagne, forsøg - at prøve "godnat og sov godt" sådan i grove træk i hvert fald. Egentlig var jeg meget modstander af den, om ikke for andet, så princippet i "at barnet græder sig i søvn".

Men noget skulle ske, så vi lånte bogen, læste den begge to, og talte om, om vi følte metoden kunne være gavnlig for os - og især for Felix.

Det blev vi enige om at den nok godt kunne, om ikke andet, så i mangel på bedre... Det skar i mit hjerte den første aften, at han skulle græde i sengen men det var ikke ret længe før vi "måtte" gå derind igen. Vi gjorde sådan, så det var far der puttede (også da vi skulle genindføre metoden efter noget sygdom) og jeg sad med musik i høretelefoner, så jeg ikke "led" så meget
1. aften tog det 1 time og 40 minutter før han sov - han blev set til hvert 4.-5. minut.
2. aften tog det 3 minutter, så sov han
3. aften nåede jeg ikke at forlade værelset før han sov...

- det gik ligeså hurtigt anden gang vi "trumfede" rutinen igennem.

Siden han har lært at lægge sig i sin seng for at sove, er han blevet vildt glad for sengen. I de her dage hvor det er meget varmt, kan han ikke altid falde i søvn med det samme - så ligger han bare og snakker, hiver sutten ud og tager den igen, nulrer sin kobamse osv. = jeg føler virkelig, han har fundet ro og glæde ved sin seng. Han ved hvad der sker når han skal ligge der, han ved vi går, men at vi stadig er her (dét er Rose nok for lille til at forstå) og han ved vi  kommer hvis der er noget galt.

Lige en afvigelse vi gjorde fra bogen; den foreskriver at man øger minutintervallerne mellem "besøgene" hos barnet. Således skal der, efter mindre end en uge, gå op til et kvarter før man må se til barnet 1. gang.. Dét kunne vi slet ikke, så for os blev det hurtigt til vores egen metode, med egne intervaller. Alligevel er jeg glad for vi læste bogen, for den gav os en forståelse for, de betingelser der helst skal være til stede når man vil lære sit barn at sove, og den gav os en tro på og overbevisning om, at vi gjorde Felix en tjeneste ved at lære ham at sove.

Du er meget velkommen til at stille spørgsmål - (jeg er vandt til at blive "slået i hovedet" fordi vi har brugt den metode)..

MorDk skriver:

 Det er jo godt!

HeidiØ skriver:

Hvad synger du? Her er det altid "Jeg en gård mig bygge vil", savner inspiration til rolige sange

Jeg har nogle forskellige.... men de 3 han VIL høre er:

Godmorgen sol

Lille peter edderkop

Nu skal du sove i en fart (ved ik hvad den hedder)

Og så har jeg længe sunget: Solen er så rød mor

AnneBJ skriver:

Uha - det der kunne være min Felix du beskrev for ca. 4-5 mdr. siden (da havde han ca. samme alder som Rose har nu..)

Vi valgte - efter 1000 andre; fejlslagne, forsøg - at prøve "godnat og sov godt" sådan i grove træk i hvert fald. Egentlig var jeg meget modstander af den, om ikke for andet, så princippet i "at barnet græder sig i søvn".

Men noget skulle ske, så vi lånte bogen, læste den begge to, og talte om, om vi følte metoden kunne være gavnlig for os - og især for Felix.

Det blev vi enige om at den nok godt kunne, om ikke andet, så i mangel på bedre... Det skar i mit hjerte den første aften, at han skulle græde i sengen men det var ikke ret længe før vi "måtte" gå derind igen. Vi gjorde sådan, så det var far der puttede (også da vi skulle genindføre metoden efter noget sygdom) og jeg sad med musik i høretelefoner, så jeg ikke "led" så meget
1. aften tog det 1 time og 40 minutter før han sov - han blev set til hvert 4.-5. minut.
2. aften tog det 3 minutter, så sov han
3. aften nåede jeg ikke at forlade værelset før han sov...

- det gik ligeså hurtigt anden gang vi "trumfede" rutinen igennem.

Siden han har lært at lægge sig i sin seng for at sove, er han blevet vildt glad for sengen. I de her dage hvor det er meget varmt, kan han ikke altid falde i søvn med det samme - så ligger han bare og snakker, hiver sutten ud og tager den igen, nulrer sin kobamse osv. = jeg føler virkelig, han har fundet ro og glæde ved sin seng. Han ved hvad der sker når han skal ligge der, han ved vi går, men at vi stadig er her (dét er Rose nok for lille til at forstå) og han ved vi  kommer hvis der er noget galt.

Lige en afvigelse vi gjorde fra bogen; den foreskriver at man øger minutintervallerne mellem "besøgene" hos barnet. Således skal der, efter mindre end en uge, gå op til et kvarter før man må se til barnet 1. gang.. Dét kunne vi slet ikke, så for os blev det hurtigt til vores egen metode, med egne intervaller. Alligevel er jeg glad for vi læste bogen, for den gav os en forståelse for, de betingelser der helst skal være til stede når man vil lære sit barn at sove, og den gav os en tro på og overbevisning om, at vi gjorde Felix en tjeneste ved at lære ham at sove.

Du er meget velkommen til at stille spørgsmål - (jeg er vandt til at blive "slået i hovedet" fordi vi har brugt den metode)..

 

HeidiØ skriver:

Hvad synger du? Her er det altid "Jeg en gård mig bygge vil", savner inspiration til rolige sange

Frøken J. skriver:

Elefantens vuggevise!

Åhhh den er også skøøøn ♥

MorDk skriver:

Åhhh den er også skøøøn ♥

Frøken J. skriver:

Nu gider jeg altså ikke samsove mere!!! Den sidste tid har vi puttet Rose i klapvogn om aftenen, hvor hun er faldet i søvn med det samme, og så taget henne med over i vores seng når vi gik i seng og så samsovet. Det ahr fungeret fint, og hun har haft en fantastisk døgnrytme, men den går altså ikke længere! Jeg gider simpelthen ikke samsove med hende, fordi jeg vågner 5-6 gange om natten, fordi hun "går i søvne", hvor hun kravler rundt i sengen, ligger sig oven på mit fjæs, ligger sig på tværs i sengen og giver mig et karatespark lige på halsen osv. Lars har et fedt sovehjerte og bemærker intet, men jeg er rimelig træt af afbrudt søvn. Og er træt af, at hvis jeg skal op at tisse om natten (sker gerne mindst 2 gange), så er jeg nødt til at vække Lars for at bede ham holde om hende, så hun ikke kravler ned af sengen.

I aften blev hun puttet i klapvogn igen, men skældte og smældte, irriteret over ikke at kunne vende sig.

Så nu skal det altså være! Rose skal sove i egen seng!! Var hjemme hos HeidiØ i dag, der fortalte hvordan seje William da bare lige sover i sin seng om natten. Ja tak, giv lidt af det her!

Men jeg er i tvivl om hvordan jeg bedst griber det an! Jeg vil bruge én metode og kun én, så hun ikke bliver forvirret. Men er i tvivl om det er bedst at sidde hos hende, gå til og fra hende, eller hvad jeg skal.. Jeg lagde hende ind i seng for 20 minutter siden, og hun er vel at mærke DØDtræt! men hun lægger sig jo ikke til at sove, hun rejser sig bare og snakker. Så lige nu er hun ikke sur.

Skal jeg jævnligt gå ind og lægge hende, eller skal jeg bare lade passe sig selv indtil hun bliver sur?

Det lyder FULDSTÆNDIG som Anton, da han var i den alder - en lang periode sov han hele natten i barnevognen på hans værelse, fordi vi så kunne vugge ham i søvn (og han havde sele på, så kunne ikke rejse sig op og "vække" sig selv).

Jeg er enig med de andre om at putte, sige godnat og gå ud - leger hun bare i sengen, så lad hende være, men bliver hun sur eller ked af det, så gå ind, trøst, læg hende ned og sige "godnat, sov godt, elsker dig etc." og så forlad rummet igen - det vigtigste er, at I ikke tager hende op, når først hun er puttet (det fandt vi i hvert fald ud af).

Anton ville slet ikke falde i søvn, når vi var i rummet, for så ville han meget hellere hygge og lege med os, så det opgav i meget hurtigt  og ja, det kan tage laaaang tid at putte, fordi de har SÅ meget krudt i numsen og bare gerne vil opleve ALT

De første aftener lod jeg Anton "skrige" i 60 sek. (jeg stod og talte udenfor) ad gangen - og det tog ikke andet end max 3 dage, så lagde han sig til at sove forholdsvis hurtigt og uden skrig/gråd.

Vi havde heller ikke haft nogen mulighed for at indføre putteritualer, før Anton var omkring 6 måneder pga. kolik, men hvis bare I er fast besluttede, så skal det nok lykkedes

Anton fylder 2 år om 1 uge og det kan godt stadig tage tid at putte ham, men det er kun fordi han STADIG er fuld af krudt hele tiden - han falder som regel selv i søvn efter kort tid (nogle dage laaaaang tid, men det sjældent).

MEN han er blevet SÅ god til at lægge sig ned i barnevognen til middag og sove indenfor meget kort tid  så der er lys for enden af tunnellen (og ja, man tror det ikke, når man står i det )

Held og lykke

K&S skriver:

Det lyder FULDSTÆNDIG som Anton, da han var i den alder - en lang periode sov han hele natten i barnevognen på hans værelse, fordi vi så kunne vugge ham i søvn (og han havde sele på, så kunne ikke rejse sig op og "vække" sig selv).

Jeg er enig med de andre om at putte, sige godnat og gå ud - leger hun bare i sengen, så lad hende være, men bliver hun sur eller ked af det, så gå ind, trøst, læg hende ned og sige "godnat, sov godt, elsker dig etc." og så forlad rummet igen - det vigtigste er, at I ikke tager hende op, når først hun er puttet (det fandt vi i hvert fald ud af).

Anton ville slet ikke falde i søvn, når vi var i rummet, for så ville han meget hellere hygge og lege med os, så det opgav i meget hurtigt  og ja, det kan tage laaaang tid at putte, fordi de har SÅ meget krudt i numsen og bare gerne vil opleve ALT

De første aftener lod jeg Anton "skrige" i 60 sek. (jeg stod og talte udenfor) ad gangen - og det tog ikke andet end max 3 dage, så lagde han sig til at sove forholdsvis hurtigt og uden skrig/gråd.

Vi havde heller ikke haft nogen mulighed for at indføre putteritualer, før Anton var omkring 6 måneder pga. kolik, men hvis bare I er fast besluttede, så skal det nok lykkedes

Anton fylder 2 år om 1 uge og det kan godt stadig tage tid at putte ham, men det er kun fordi han STADIG er fuld af krudt hele tiden - han falder som regel selv i søvn efter kort tid (nogle dage laaaaang tid, men det sjældent).

MEN han er blevet SÅ god til at lægge sig ned i barnevognen til middag og sove indenfor meget kort tid  så der er lys for enden af tunnellen (og ja, man tror det ikke, når man står i det )

Held og lykke