Jeg ved slet ikke hvad jeg skal føle eller tro mere...

BabyWish2012 <3 skriver:

Ja hun lever stadig 

Skouboe skriver:

Først og fremmest ! Det er bare noget l**t.

Vi tog den i omvendt rækkefølge. Min far blev syg (cancer i galdegangen), blev fejlbehandlet af flere omgange og døde pga. nyresvigt (der skyldes fejlbehandlingen - canceren nåede aldrig at gøre alvorlig skade) 6 måneder senere d. 28. december sidste år, min mor blev fyret 12. januar i år (hun arbejdede på den vestas fabrik der blev lukket) og jeg blev fyret 19. januar

Jeg tror ikke at der er andet at gøre end at sætte den ene fod foran den anden og tage en dag af gangen.

I skal bede om at få en "second opinion" gennem sundhedsstyrelsen - de undersøger om der er behandlinger andre steder i landet/verden der kan hjælpe - evt. eksperimentel behandling.

http://www.sst.dk/Behandlingsforloeb%20og%20rettigheder/Eksperimentel%20behandling.aspx

Livet er så forbandet kort nogle gange - det er bare om at nyde det mens man har chancen 

 Jeg kender ikke til den form for kræft, men vil ikke forlade din tråd uden et kram  til dig og din familie

Zafir skriver:

Først var det så at Husbonni blev fyret, som lyn fra en klar himmel. Uden tilløb og på fuldstændigt vanvittigt grundlag. Så er vi lige nået at komme ovenpå, efter det og vi kigger på fremtiden og begynder at ligge planer osv....

Så har svoger haft lidt ondt, som en nerve der sidder i klemme + han har hostet lidt. LÆgen mener at det kan være lungebetændelse og tager et billede af ham... Så er der en 'skygge' på lungen... og han kommer så videre til 2000 undersøgelser...

En uge efter, er vi på Lejre, på viking sammen. Så får han svaret. Han har kræft. FUCKING LORTE KRÆFT... Som 31 årig. Lunge, knogle og lymfe... FUCK... Vi går rundt i en chock tilstand, er glad for at vi er sammen og trods alt er på viking, så er der et et kram, hvor man har brug for det.

Men vi ved stadig ingenting i detaljer, da han ikke har fået detaljerne og behandlingsplanen endnu. Det går der så en uge med. Svoger blokerer totalt og fester og er mega overgearet. - Jeg aner ikke hvordan jeg selv ville reagere i den situation... Men det er MEGA hårdt at være pårørene...

Husbonni reagerer fysisk ved at hans astma går totalt AMOK og han slet ikke kan trække vejret...

en uge efter får vi så detaljerne. Det er UHELBREDELIGT. Han har i GENNEMSNIT 2 år tilbage at leve i. 31 år gammel. Min elskede svoger. Min mands eneste bror. Mine børns elskede onkel.

Det føles SÅ fucked up. Nu er der gået nogen dage. vi har så lige 'krydret' det med halsbetændelse... Svoger er startet i kemo og de vil følge ham tæt med scanninger osv, for at se hvor godt han reagerer på behandlingerne.

Men de kan IKKE redde ham. Det er LIVSFORLÆNGENE behandling.

Svigermor er helt ødelagt... - naturligt. Vi er helt ødelagt.

Men så småt er vi ved at vende os til en helt anden hverdag.

Samtidig med det her, skal husbonni søge job. Vi skal få hverdagen til at fungere, selvom vi bare har lyst til at være sammen med svoger, alt hvad vi kan, mens vi kan... Vi er ved at vende os til en ny hverdag.

Men shit fuck. Det føles SÅ uretfærdigt. Hårdt. Sindsygt. Uvirkeligt.

Og for at gøre en endnu mere paranoid, er det en kræft form, som først giver symptomer, når det ER for sent... og de symptomer han havde, ville jeg ikke engang havde gået til lægen med...

Ævævævøv...

MMm... trængte bare til at dele det med nogen.

Er der nogen I kender der har levet længe med lunge, knogle og lymfekræft???

Ikke for at kaste om mig med håb, så kan jeg fortælle dig følgende:

Min lillesøster arbejder på en tankstation, hvor hendes kollegas mand fik samme besked. De sagde max 1 år til ham og hun tog så herefter orlov for at passe ham hjemme selv. Lægerne spørger ham så om han vil prøve noget ny medicis, der er på forsøgsbasis. Han siger ja ( har jo intet at miste) og i dag er han erklæret 100% rask. Så hvis ingen har tænkt på det, så syntes jeg han skal forhøre sin læge om der er noget han må få lov at prøve. Det er slet ikke sikkert, men der er jo intet at tabe ved at spørge.

Ud over det, så sender jeg da lige en pose gode tanker, for det har i da vist brug forSikke en masse dårligt nyt og hvor kan ens liv dog ændre sig hurtigt

Zafir skriver:

Først var det så at Husbonni blev fyret, som lyn fra en klar himmel. Uden tilløb og på fuldstændigt vanvittigt grundlag. Så er vi lige nået at komme ovenpå, efter det og vi kigger på fremtiden og begynder at ligge planer osv....

Så har svoger haft lidt ondt, som en nerve der sidder i klemme + han har hostet lidt. LÆgen mener at det kan være lungebetændelse og tager et billede af ham... Så er der en 'skygge' på lungen... og han kommer så videre til 2000 undersøgelser...

En uge efter, er vi på Lejre, på viking sammen. Så får han svaret. Han har kræft. FUCKING LORTE KRÆFT... Som 31 årig. Lunge, knogle og lymfe... FUCK... Vi går rundt i en chock tilstand, er glad for at vi er sammen og trods alt er på viking, så er der et et kram, hvor man har brug for det.

Men vi ved stadig ingenting i detaljer, da han ikke har fået detaljerne og behandlingsplanen endnu. Det går der så en uge med. Svoger blokerer totalt og fester og er mega overgearet. - Jeg aner ikke hvordan jeg selv ville reagere i den situation... Men det er MEGA hårdt at være pårørene...

Husbonni reagerer fysisk ved at hans astma går totalt AMOK og han slet ikke kan trække vejret...

en uge efter får vi så detaljerne. Det er UHELBREDELIGT. Han har i GENNEMSNIT 2 år tilbage at leve i. 31 år gammel. Min elskede svoger. Min mands eneste bror. Mine børns elskede onkel.

Det føles SÅ fucked up. Nu er der gået nogen dage. vi har så lige 'krydret' det med halsbetændelse... Svoger er startet i kemo og de vil følge ham tæt med scanninger osv, for at se hvor godt han reagerer på behandlingerne.

Men de kan IKKE redde ham. Det er LIVSFORLÆNGENE behandling.

Svigermor er helt ødelagt... - naturligt. Vi er helt ødelagt.

Men så småt er vi ved at vende os til en helt anden hverdag.

Samtidig med det her, skal husbonni søge job. Vi skal få hverdagen til at fungere, selvom vi bare har lyst til at være sammen med svoger, alt hvad vi kan, mens vi kan... Vi er ved at vende os til en ny hverdag.

Men shit fuck. Det føles SÅ uretfærdigt. Hårdt. Sindsygt. Uvirkeligt.

Og for at gøre en endnu mere paranoid, er det en kræft form, som først giver symptomer, når det ER for sent... og de symptomer han havde, ville jeg ikke engang havde gået til lægen med...

Ævævævøv...

MMm... trængte bare til at dele det med nogen.

Er der nogen I kender der har levet længe med lunge, knogle og lymfekræft???

Uheldbredeligt!!!! Det var jo ikke det vi vill ehøre, de må give os et andet svar

Årh for helvede da også, søde gode Jacob. Det er bare IKKE FAIR.....

Hvordan tager han selv den seneste nyhed? Stadig overgearet eller og ikke til at få i tale, eller ser han realistisk på det nu? 

Årh... Jeg håber på et mirakel, virkelig, et mirakel ville være rigtig godt lige nu. 

Kys og knus og kram til hele familien....

Zafir skriver:

Først var det så at Husbonni blev fyret, som lyn fra en klar himmel. Uden tilløb og på fuldstændigt vanvittigt grundlag. Så er vi lige nået at komme ovenpå, efter det og vi kigger på fremtiden og begynder at ligge planer osv....

Så har svoger haft lidt ondt, som en nerve der sidder i klemme + han har hostet lidt. LÆgen mener at det kan være lungebetændelse og tager et billede af ham... Så er der en 'skygge' på lungen... og han kommer så videre til 2000 undersøgelser...

En uge efter, er vi på Lejre, på viking sammen. Så får han svaret. Han har kræft. FUCKING LORTE KRÆFT... Som 31 årig. Lunge, knogle og lymfe... FUCK... Vi går rundt i en chock tilstand, er glad for at vi er sammen og trods alt er på viking, så er der et et kram, hvor man har brug for det.

Men vi ved stadig ingenting i detaljer, da han ikke har fået detaljerne og behandlingsplanen endnu. Det går der så en uge med. Svoger blokerer totalt og fester og er mega overgearet. - Jeg aner ikke hvordan jeg selv ville reagere i den situation... Men det er MEGA hårdt at være pårørene...

Husbonni reagerer fysisk ved at hans astma går totalt AMOK og han slet ikke kan trække vejret...

en uge efter får vi så detaljerne. Det er UHELBREDELIGT. Han har i GENNEMSNIT 2 år tilbage at leve i. 31 år gammel. Min elskede svoger. Min mands eneste bror. Mine børns elskede onkel.

Det føles SÅ fucked up. Nu er der gået nogen dage. vi har så lige 'krydret' det med halsbetændelse... Svoger er startet i kemo og de vil følge ham tæt med scanninger osv, for at se hvor godt han reagerer på behandlingerne.

Men de kan IKKE redde ham. Det er LIVSFORLÆNGENE behandling.

Svigermor er helt ødelagt... - naturligt. Vi er helt ødelagt.

Men så småt er vi ved at vende os til en helt anden hverdag.

Samtidig med det her, skal husbonni søge job. Vi skal få hverdagen til at fungere, selvom vi bare har lyst til at være sammen med svoger, alt hvad vi kan, mens vi kan... Vi er ved at vende os til en ny hverdag.

Men shit fuck. Det føles SÅ uretfærdigt. Hårdt. Sindsygt. Uvirkeligt.

Og for at gøre en endnu mere paranoid, er det en kræft form, som først giver symptomer, når det ER for sent... og de symptomer han havde, ville jeg ikke engang havde gået til lægen med...

Ævævævøv...

MMm... trængte bare til at dele det med nogen.

Er der nogen I kender der har levet længe med lunge, knogle og lymfekræft???

Åh nej dog, det gør mig virkelig ondt at høre Jeg har passet mange med lungecancer i deres sidste tid, så ved desværre hvad den sygdom tager med sig.

Håber I får en masse god tid sammen!

Kongmulle skriver:

Ikke for at kaste om mig med håb, så kan jeg fortælle dig følgende:

Min lillesøster arbejder på en tankstation, hvor hendes kollegas mand fik samme besked. De sagde max 1 år til ham og hun tog så herefter orlov for at passe ham hjemme selv. Lægerne spørger ham så om han vil prøve noget ny medicis, der er på forsøgsbasis. Han siger ja ( har jo intet at miste) og i dag er han erklæret 100% rask. Så hvis ingen har tænkt på det, så syntes jeg han skal forhøre sin læge om der er noget han må få lov at prøve. Det er slet ikke sikkert, men der er jo intet at tabe ved at spørge.

Ud over det, så sender jeg da lige en pose gode tanker, for det har i da vist brug forSikke en masse dårligt nyt og hvor kan ens liv dog ændre sig hurtigt

mariamiss6 skriver:

Uheldbredeligt!!!! Det var jo ikke det vi vill ehøre, de må give os et andet svar

Årh for helvede da også, søde gode Jacob. Det er bare IKKE FAIR.....

Hvordan tager han selv den seneste nyhed? Stadig overgearet eller og ikke til at få i tale, eller ser han realistisk på det nu? 

Årh... Jeg håber på et mirakel, virkelig, et mirakel ville være rigtig godt lige nu. 

Kys og knus og kram til hele familien....