Jeg ved slet ikke hvad jeg skal føle eller tro mere...

Min bonus bedstemor døde af lungekræft. Hun fik det konstateret i maj, og i løbet af efteråret fik vi at vide, vi ikke skulle regne med at have hende til jul. Dét var vi åbenbart flere om at bestemme, for hun tog julen med, kom på plejehjem i foråret, tog sommeren over med sin mand, hvor han kunne køre hende nogle ture i kørestolen, og hun døde i oktober.
Så vi fik glæde af hendes selskab væsentligt længere end forventet ud fra lægernes vurdering, men de sidste måneder var rigtig hårde, for der var hun stort set mentalt væk.

Føler virkelig med jer, stort og mange tanker herfra.

Puha, ved slet ikke hvor jeg skal sige, men det første er at hvor er jeg dog ked på din mands vejne fordi han blev fyret af sit job og nu står uden job..

Og herefter får hans bror lungekræft, hvor gør det mig dog inderligt ondt, ingen fortjener denne l**** sygdom! 

Jeg sender min dybeste medfølelse, massere af knus og tanker! 

Min mors forlovedes søster fik også af vide hun havde lungekræft som havde spredt sig til leveren, det er vist ikke så lang tid siden man fik af vide det var uhelbredeligt, hun er kun i 50'erne. Min papfar er ulykkelig og det er kun et spørgsmål om tid... Hun har vist nok fået sin afsluttende behandling og havde så valget om hospice og et eller andet, mener jeg... Så ved hvordan det er at være tæt på nogen som har kræft. Dog har jeg kun mødt hende et par gange.. Men uhh, det er hårdt at være tæt på, ingen fortjener sådan en forbandet sygdom.

 

Jeg vil tænke på jer, 

jydeinden skriver:

han blev behandlet med kemo af flere omgange ja. til sidst måtte de tvinge smertestillende i ham, da hans sind havde taget alvorlig skade, og han ikke var i stand til at opfatte at de blot prøvede at lindre hans smerter.

Føj

Stivdie skriver:

Min bonus bedstemor døde af lungekræft. Hun fik det konstateret i maj, og i løbet af efteråret fik vi at vide, vi ikke skulle regne med at have hende til jul. Dét var vi åbenbart flere om at bestemme, for hun tog julen med, kom på plejehjem i foråret, tog sommeren over med sin mand, hvor han kunne køre hende nogle ture i kørestolen, og hun døde i oktober.
Så vi fik glæde af hendes selskab væsentligt længere end forventet ud fra lægernes vurdering, men de sidste måneder var rigtig hårde, for der var hun stort set mentalt væk.

Føler virkelig med jer, stort og mange tanker herfra.

Sådan noget krydser vi fingre for!!!

BabyWish2012 <3 skriver:

Puha, ved slet ikke hvor jeg skal sige, men det første er at hvor er jeg dog ked på din mands vejne fordi han blev fyret af sit job og nu står uden job..

Og herefter får hans bror lungekræft, hvor gør det mig dog inderligt ondt, ingen fortjener denne l**** sygdom! 

Jeg sender min dybeste medfølelse, massere af knus og tanker! 

Min mors forlovedes søster fik også af vide hun havde lungekræft som havde spredt sig til leveren, det er vist ikke så lang tid siden man fik af vide det var uhelbredeligt, hun er kun i 50'erne. Min papfar er ulykkelig og det er kun et spørgsmål om tid... Hun har vist nok fået sin afsluttende behandling og havde så valget om hospice og et eller andet, mener jeg... Så ved hvordan det er at være tæt på nogen som har kræft. Dog har jeg kun mødt hende et par gange.. Men uhh, det er hårdt at være tæt på, ingen fortjener sådan en forbandet sygdom.

 

Jeg vil tænke på jer, 

Er hun overlevet??

Zafir skriver:

Føj

ja det var uden tvivl bedst at han fik fred. sygeplejeskerne havde godt fortalt hans kone ( han var 60 år da han døde), at nogen gange når man bliver udsat for meget kemo så tager hjernen bare skade og så er det ikke nemt for patienten at vide hvad der er op og hvad der er ned.

Zafir skriver:

Er hun overlevet??

Ja hun lever stadig 

Først og fremmest ! Det er bare noget l**t.

Vi tog den i omvendt rækkefølge. Min far blev syg (cancer i galdegangen), blev fejlbehandlet af flere omgange og døde pga. nyresvigt (der skyldes fejlbehandlingen - canceren nåede aldrig at gøre alvorlig skade) 6 måneder senere d. 28. december sidste år, min mor blev fyret 12. januar i år (hun arbejdede på den vestas fabrik der blev lukket) og jeg blev fyret 19. januar

Jeg tror ikke at der er andet at gøre end at sætte den ene fod foran den anden og tage en dag af gangen.

I skal bede om at få en "second opinion" gennem sundhedsstyrelsen - de undersøger om der er behandlinger andre steder i landet/verden der kan hjælpe - evt. eksperimentel behandling.

http://www.sst.dk/Behandlingsforloeb%20og%20rettigheder/Eksperimentel%20behandling.aspx

Livet er så forbandet kort nogle gange - det er bare om at nyde det mens man har chancen 

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige ingen ord kan trøste ret meget i alt det l går igennem!

Men jeg vil sende er stort i jeres retning og alt hvad jeg kan for at de når at finde en mirakkelkur!

Føj hvor er det bare uretfærdigt og meningsløst