projekt-ønskebarn skriver:
Jeg så det hele hvis man kan sige det sådan og jeg tror slet ikke at du skal være bekymret for det for man ser helt anderledes på det når man er i det. Så synes man nærmest at moderkagen er smuk. Så fordihan har angst for blod nu så tror jeg overhoved ikke at det har betydning for hvordan du oplever din egen fødsel. Ihvertfald ikke på det punkt.
Jeg har også været død nervøs hele denn graviditet igennem og har ikke rigtig kunne nyde den til fulde desværre. Har Googles alle ting og overananalyseret alt, grænsende til det hysteriske så det har faktisk været lidt hårdt men ved til gengæld også mange ting nu og er meget opmærksom så det kommer mig forhåbentlig tilgode næste gang som vi krydser for går nemmerE for sig.
1 1/2 måned efter var heller ikke meget så kan jeg godt forstå at du har været nervøs. Du har jo dårligt kunne nå at komme dig over første gang??
Det var bare en skyllefarve jeg fik i. Havde heller ikke affarvet det hvis det var det jeg skulle for det er uanset hvad noget barsk stads og kan umuligt være Godt på noget tidspunkt. Tror nu ikke at jeg bliver ligeså afholden med alle ting når jeg ammer for så har det altså laaange udsigter og der skulle det vidst heller ikke være ligeså skadeligt. Vil selvfølgelig ikke drikke osv men jeg vil ikke være nær så hys med fx akønhedsprodukter.
Jeg er så meget motiveret for at få min krop igen hurtigst muligt og målet er helt klart i oktober til min fødselsdag. Krydser for det. Men msn har jo også hørt om dem det selvom de taber akt har fået permanent bredere hofter osv 
Jeg bliver aldrig som dine svigerindeR. Det er garanteret. Jeg er så obs på mig selv og mib krop og er meget ibdstillet på at give min mand sin "gamle" kone igen selvom jeg ved at han elsker mig som jeg er 
Nej du har nok ret
er før blevet opereret i munden, en 6-7 timer lang operation med mange gener bagefter, og det overlevde jeg da
så mon ikke også jeg klarer det her??
jeg har hørt fra mange, at man nærmest står ved siden af sig selv under fødslen? at man er i en lille bobbel og slet ikke helt er sig selv? det kan jo både være godt og skidt at kroppen reagerer sådan 
præcis sådan har jeg også haft det! googlet alt , følt alt og været bange for alt.. tjekker toiletpapiret HVER gang for blod
skrækkeligt at have det sådan, men nej, jeg nåede nok ikke at komme mig over den abort.. håber og tror ligesom dig , at det bliver nemmere næste gang
for der skal da blive en gang mere
helst to gange mere 
Jeg har faktisk også stadig svært ved at forestille mig baby
sådan, at det stadig er ... helt uvirkeligt og jeg ikke tør tro på det, før hun er ude og er vurderet ok? men hun skal nok klare sig! godt jeg skal til den scanning, den kan nok give mere ro!!
Kan godt forstå du vil tage det mere roligt under ammeperioden - 9 mdr er lang nok tid
jeg vil ikke amme, kan ikke lide tanken om det :/ så jeg har heldigvis frie hænder bagefter 
Jeg havde heller aldrig troet det om den ene svigerinde! hun er tøjsælger, og har altid (inden graviditet og fødsel) haft nyt tøj på - man så hende aldrig i det samme tøj to gange.. Nu.. nu har hun udgroninger til under skuldrene, aldrig redt hår bare en fletning, jogging bukser og en sort bluse på..
Jeg selv er også meget bevidst om at jeg vil være mig selv igen! så satser på at jeg kan gøre det! men forstår ikke hvorfor så mange bliver så ligeglade?? min mor har altid sagt - i flere år - at når man fik børn, fik man klippet håret kort fordi man ikke gad makke med det lange.. jeg tænkte at det var fis - men 95% af dem jeg kender der har fået børn - har fået kort hår!?!?? underligt!! det kunne jeg ikke nænne - under alle omstændigheder 