19 år og lige testet positiv!

Anonym skriver:

LJeJeghEr helt rundt på gulvet. Mine hænder ryster. Har haft fornemmelsen i et stykke tid, da mig og min kæreste ikke var så gode til at holde os fra hinanden. Selvom det var uden beskyttelse mv. Vi faldt pladask for hinanden fra lidt over en måned siden, og blev hurtigt kærester. Er hele tiden hos ham i hans lejelighed, og har også snakket med ham om, at jeg var bange. Vi håbede dog lidt begge to på, at vi ville være heldige. Men mine bryster blev langsomt ømme, og da han tog på arbejde i morges, købte jeg en test. POSITIV! Vi er begge 19 år, og han er i lære som kok, først færdig om cirka to år. Jeg er næsten færdig med min HG, det vil sige her til sommer, og skulle gerne videre på SOSU, da jeg gerne vil uddanne mig til sygeplejerske. 
Lige nu ved jeg slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er imod abort, men jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv lige nu. Han kommer hjem lige om lidt, her får han nyheden. 
Men jeg købte en med to teste i, prøver igen om et par dage. For at se om den giver samme svar...
Er bange for mine veninders reaktioner, min families reaktioner og omverdenens reaktioner. Men abort, det kan jeg simpelthen ikke Årh hvor er jeg dog på bar bund!? 

Jeg Har ikk så meget at byde ind med.

Men ønsker dig held og lykke uanset dit valg.

Jeg har en veninde som for 3 har siden testet positivt og hun havde kun kendt sin kæreste i en måned. Hun var i tvivl men han ville gerne.

I dag er barnet 3 år og de har lige købt hus og er stadig sammen.

så syntes du skal lytte til dit hjerte men samtidig overveje alle konsekvenser og ændringer der kommer i dit liv og se bort fra alle de herinde der kun kommentere dit indlæg for nærmest at lave en skræmme kampagne.

Knus

MarleneOlsen skriver:

Det er ikk pænt sagt ! Alle dine fordomme mod unge mødre . Er sku ked af og sige jeg føler mig stødt at dine ord !Jeg er selv ung mor ! Blev gravid med min eks da jeg var 19 år ! Var under uddannelse . Idag er jeg 23 ! Og min er lige blevet 3 år ! Og jeg har ogs noget at føde lillesøster i en aldre af 23 ! Synes sku ikk du kan være bekendt at skrive såen !! Efter som det ikk er alle unge mødre der er uansvarlige !

Hilsen hende som har to børn i en alder af 23 samt jorden dejligste kæreste, og perfekt lejlighed !!!

 

Er helt rundt på gulvet. Mine hænder ryster. Har haft fornemmelsen i et stykke tid, da mig og min kæreste ikke var så gode til at holde os fra hinanden. Selvom det var uden beskyttelse mv. Vi faldt pladask for hinanden fra lidt over en måned siden, og blev hurtigt kærester. Er hele tiden hos ham i hans lejelighed, og har også snakket med ham om, at jeg var bange. Vi håbede dog lidt begge to på, at vi ville være heldige. Men mine bryster blev langsomt ømme, og da han tog på arbejde i morges, købte jeg en test. POSITIV! Vi er begge 19 år, og han er i lære som kok, først færdig om cirka to år. Jeg er næsten færdig med min HG, det vil sige her til sommer, og skulle gerne videre på SOSU, da jeg gerne vil uddanne mig til sygeplejerske. 
Lige nu ved jeg slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er imod abort, men jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv lige nu. Han kommer hjem lige om lidt, her får han nyheden. 
Men jeg købte en med to teste i, prøver igen om et par dage. For at se om den giver samme svar...
Er bange for mine veninders reaktioner, min families reaktioner og omverdenens reaktioner. Men abort, det kan jeg simpelthen ikke Årh hvor er jeg dog på bar bund!? 

Kære du,

Åhhh kan jeg huske da jeg stod med en positiv graviditetstest i min hånd - total i chok, jeg rystede også, var forvirret og helt rundt på gulvet.

Jeg var ikke 19 men 32, ja jeg havde også være i seng med en mand uden beskyttelse. Uansvarligt, ja! Havde jeg tænkt over konsekvenserne da jeg puttede mig under dynen med ham nej.

Jeg havde kendt ham i godt 6 måneder - det skal lige siges han var amerikaner, bor i USA - vi var sammen fysisk i 3 uger... jeg fandt ud af jeg var gravid da han var rejst hjem igen.

Jeg var forvirret og fortvivlet... jeg er også en ekstrem pligtopfyldende, hende der altid har styr på tingene, gør det rigtige - ja jeg kunne fortsætte i en uendelighed.

ALLE havde en mening om min situation - I den virkelige verden fik jeg hug og herinde fik jeg også mine hug... det eneste jeg søgte var råd og vejledning, ikke meninger eller holdninger. Så jeg kan sagtens følge dig...

Jeg var netop startet op som selvstændig 6 måneder før - havde derfor opsagt job og stod uden indkomst...

Jeg tudede mig selv i søvne hver aften og var rystende bange for at fortælle manden i USA det... Og det faldt bestemt ikke i god jord, i hans verden hed det abort!

Jeg var så forvirret, jeg havde det på samme måde som dig med abort. Men samtidig ønskede jeg mig bare en familie mor fra barn... jeg var så ulykkelig.

Jeg nåede efter 7 dage frem til at ingen andre end mig kunne træffe mit valg! Og hvordan vælger man så?? Jeg tog mig selv i at stå foran mit spejl...og der tvang jeg mig selv til at kigge mig selv i øjnene og spurgte mig selv om hvilket valg jeg kunne leve med resten af mit liv! Ikke hvad andre syntes, hvordan det skulle lykkedes, intet praktisk - men et spørgsmål om jeg kunne leve resten af mit liv uden at have det skidt hvis jeg beholdte barnet eller hvis jeg fik en abort. Jeg kunne mærke i mit hjerte, at jeg skulle beholde dette barn - men jeg blev grebet af panik og angst...for hvordan skulle det lykkedes? Hvordan ville det gå? Hvad ville andre sige eller tænke, hvad med min familie, mine venner, hvad med faderen.... Det var svært, for uanset hvad jeg valget ville nogen blive ked af det. Enten skulle jeg leve med sorgen eller skulle en anden.

Men jeg bliv nød til at tænke på mig. Er det egoistisk JA det er det! Men heller hel end god, det har altid været mit motto. Mange ville sige at jeg aldrig har tænkt på barnet og alt det der følger i kølvandet... nej det gjorde jeg ikke, for det kunne jeg slet ikke forberede.

Faderen nægtede et hvert kendskab til barnet og det var helt ok med mig. Min mor var dybt fortvivlet på mine vegne. Mange veninder og venner røg i svinget.

I dag er jeg mor, til en vidunderlig og helt igennem fantastisk pige på snart 2 år. Har jeg fortrudt ALDRIG en eneste gang - har det været hårdt, nogle dage - men det er den bedste beslutning JEG nogensinde har truffet. Jeg er så lykkelig som jeg aldrig har været før!!!

Min mor(mormor) er fuldstændig forgabt i sine lille juvel, hendes far elsker hende over alt på jorden - ja vi har kontakt i dag og de ses når han er i DK. 

Jeg vil bare sige til dig, følg for Guds skyld dit hjerte. Lyt og lev med dig ikke hvad andre mener du bør og skal. Ingen INGEN andre end dig skal gå i dine sko resten af livet.

Du er ALTID velkommen til at skrive privat - det er altid rart at have nogen at vende tingene med!.

sorry det blev så langt!

Hej med dig :-) 

Først et kæmpe kram til dig, du står i en svær situtation lige nu med hvad du skal og ikke skal, jeg har selv altid været imod abort men jeg stod inogenlunde samme situation som dig for ca. 3 mdr sidden. Jeg var også blevet gravid, uden det var planlagt ogKjer ville Helle ikke have det fjernet, men jeg satte mig ned med mig selv og tænkte det hele igennem, min kæreste ville ikke have det han ville have jeg skulle få det fjernet, jeg blev så enig med mig selv om at hvis han kunne være sådan var det ikke ham jeg skulle være sammen med og skulle have børn med, så jeg fik en abort og smad ham derefter ud. Og jeg er rigtig glad for min beslutning nu, selvom det var hårdt så ved jeg bare at det var det rigtige.

Men der er kun en der kan tage beslutningen omhvad du vil og det er dig SELV!! 

Held og lykke her fra :-)

SØS skriver:

Øv altså hvor er det bare uansvarligt ikke at beskytte sig mod uønsket graviditet! Vi lever i 2012 og vi ved sgi da ALLE sammen hvordan man undgår at blive gravid.   Jeg synes der er SÅ himmelråbende naivt at vælge at få et barn med en man har været kæreste med i en måned.... Øv! Dum situation.... 

Nu er vi alle jo forskellige... og selvfølgelig har alder, modenhed, personlighed også noget at sige... MEN hvorfor er det NAIVT at få et barn med en man kun har kendt 1 måned???

Min kæreste og jeg mødtes i oktober 2009 og jeg fandt ud af at jeg var gravid i januar 2010.... vi har en gudeskøn søn den dag idag + vi venter en lillesøster! Vi er sammen og elsker hinanden!

Nååå...det var lige et sidespring... men blev altså en smule "harm"

Lenore2009 skriver:

Hvor er det dog utroligt uanvarligt ikke at beskytte sig Det burde man som 19-årig være udemærket klar over. En mere stupid handling skal man lede længe efter....

Og tænk at du seriøst overvejer at få barn med en du kendt i en måned ?! Det er sku for umodent 

Tilslut kan jeg sige, at du desværre bekræfter alle mine fordomme om unge mødre...

Ej du får mig simpelthen til at krumme tær!

Hvor er du dog dømmende og direkte ubehagelig i din måde at skrive på! Man kan sige tingene på mange måder...

Stupid handling? Ja du kan da have ret i at det ikke er skide smart at dyrke ubeskyttet sex da man kan blive gravid. Men hvorfor tager du ikke udgangspunkt i TS indlæg eller springer let og elegant over?

Og umodent at få et barn med en man ikke har kendt så længe? Hvorfor er det umodent? Så er jeg godt nok MEGET umoden! Min kæreste og jeg har nemlig nr. 2 på vej .... og vores søn blev undfanget i december 2009 og vi mødtes altså i oktober 2009!! Hmm... men vi er godt nok ældre... MEN det skulle vel ikke føre en foreskel i din verden?

Er godt nok rystet over din måde at svare TS på!

SØS skriver:

Jeg må desværre sige at jeg er enig! Det nytter bare ikke at være naiv - det er et lille menneske det potentielt handler om!!!! Hvad ved man om hinanden efter 1 måneds kæresterier?? Hvad ved man om hviljen far man evt. Vil kunne tilbyde sit barn? Hvordan skal barnet forsørges?? - af hvem?? Jeg mener helt ærligt, at det ansvarlige er at tænke alle disse ting igennem - FØR man vælger at sætte et barn i verden... Selvfølgelig er det en lorte situation TS står i, men jeg mener bare at svar a la "du får en skøn lille baby ud af det" er ALT for naivt, letkøbt og uovervejet - man "får ikke bare børn" i min verden... 

I min situation MERE end jeg nogensinde kendte min eksmand!!!!

Min eksmand som jeg var sammen med fra 2002-2009 (forholdet sluttede - jeg blev skilt pga han var mig utro og holdt mig for nar) ham troede jeg at jeg kendte MEN NEJ!

Min nuværende kæreste mødte jeg kort efter skilsmissen og på bare 2 uger følte jeg kendte ham MEGET bedre end jeg nogensinde kunne forestille mig. Vi er forældre til en dreng og venter nr. 2.

FOLK ER FORSKELLIGE STOP DOG MED AT VÆRE SÅ DØMMENDE!

Til ts:

Du skal følge dit hjerte. Med alle de beskeder du får herinde er du med garanti endnu mere på bar bund.

Jeg kan kun sige at jeg desværre ikke er enig med dem der udtaler sig om unge mødre som noget negativt! Det kan de slet ikke udtale sig om når de ikke selv har stået i det.

"vores" (de yngre mødre) situation er tit så langt fra de andres. Og ja, i har kendt hinanden en måned. Min kæreste og jeg havde kendt hinanden i 2-3 måneder da jeg testede positivt. Og vil man, så kan man sgu også!!!!

Har flere bekendte der er enlige mødre også (hvis det skulle gå den vej) og de klare sig super! Ja lige så godt som hende på 35 med verdens bedste mand, hus og bil!

Kram herfra

Anonym skriver:

Er helt rundt på gulvet. Mine hænder ryster. Har haft fornemmelsen i et stykke tid, da mig og min kæreste ikke var så gode til at holde os fra hinanden. Selvom det var uden beskyttelse mv. Vi faldt pladask for hinanden fra lidt over en måned siden, og blev hurtigt kærester. Er hele tiden hos ham i hans lejelighed, og har også snakket med ham om, at jeg var bange. Vi håbede dog lidt begge to på, at vi ville være heldige. Men mine bryster blev langsomt ømme, og da han tog på arbejde i morges, købte jeg en test. POSITIV! Vi er begge 19 år, og han er i lære som kok, først færdig om cirka to år. Jeg er næsten færdig med min HG, det vil sige her til sommer, og skulle gerne videre på SOSU, da jeg gerne vil uddanne mig til sygeplejerske. 
Lige nu ved jeg slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er imod abort, men jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv lige nu. Han kommer hjem lige om lidt, her får han nyheden. 
Men jeg købte en med to teste i, prøver igen om et par dage. For at se om den giver samme svar...
Er bange for mine veninders reaktioner, min families reaktioner og omverdenens reaktioner. Men abort, det kan jeg simpelthen ikke Årh hvor er jeg dog på bar bund!? 

Kære du 

Jeg stod i oktober måned med en positiv test og var altså 3 måneder henne.. og havde kun været sammen med min kæreste i 2 måneder da jeg blev gravid.. 

Vi har idag en søn på lidt over en måned

 

Hvad andre tænker har jeg altid bare været ligeglad med, det er mit liv og ikke deres!! Det er min krop det skulle gå ud over hvis jeg havde valgt en abort!!:-( 

 

Du er utrolig velkommen til at skrive en privatbesked..

SØS skriver:

Ved du hvad jeg har da intet imod unge mødre, men jeg synes det er DYBT uansvarligt at man ikke beskytter sig mod UØNSKET graviditet! En graviditet bør være planlagt og gennemtænkt - og det er TS's tydeligvis ikke. Det har jo intet at gøre med at hvorvidt hun er 19 eller 29. Jeg synes det ville være ligeså uansvarligt såfremt hun var 29! At blive gravid med en man har været kæreste med i en måned er bare for dumt - uanset alder! 

Hold dog op hvor er du bare dømmende...

Mend et er DIN mening og holdning og det kan jeg ikke tage fra dig! Hmm... godt jeg havde kendt min kæreste i 2 mdr så inden jeg blev gravid... pyyyyha .................................... ()