Tvangsfjernet pga. alder?

LunaLykke skriver:

Det kan godt være at du TROR at du ved hvordan det er at have et barn. Men babysitting og pasning af andres børn er noget HELT andet, der er en verden til forskel! Når du passer et andet barn, så ved du i underbevidstheden at barnet skal afleveres tilbage, så du har masser af overskud. Som mor er der ikke nogen retur ret på barnet det er 24 timer i døgnet HVER dag.

Jeg blev gravid som 19 årig, det var en ups'er. Selvom jeg elsker min datter overalt på jorden, så synes jeg at der er utrolig meget jeg går glip af, fordi mine venner er et helt andet sted. 

Du skal vel også have en uddannelse en dag? Det er så svært at starte på uddannelse og gå ned til at leve på S.U hvis man har et barn - det er pludselig meget få penge man har at flytte rundt med. 

Jeg ved det godt, jeg ved det.. forsøren..

Men kan ikke bare regne det ud.. men jo, det kan man med hen syn til udstyr til baby..

Og nej, det er muligt det er noget andet når det er ens eget, men jeg synes det hårdt nok bare at passe min venindes barn i en weekend.. men jeg elsker det, jeg synes det er det hele værd, næsten ikke at få sovet, eller spist særlig meget, pga. en baby..
Nu har jeg så passer Elias rigtig mange gange, er og ved at få godt styr på hvordan man skifter ble, og giver mælk og sådan..

Månsson skriver:

En weekend er altså overhovedet ikke til at sammenligne med every day de næste 18år Jeg har os arbejdet som ung pige i huset med døgnvagter osv men det er ingenting i forhold til at du lige har født, har pisse ondt, har et barn der skriger og vil spise hver time hele natten så du måske er heldig at sove 3 timer og ska bare op næste dag og få det hele til at køre, være der for din kæreste som er godt træt efter at ha været på arbejde en hel dag og bliver irriteret over at der roder og at ungen skriger.. Sådan kunne det jo meget vel se ud, hvor længe tror du så det holder..
Du må da ha set de ungemødre der er da ikke ligefrem nogle af dem der har haft det nemt og prøv og se hvordan det er endt dem..
Hva siger dine forældre til det, de må da være rystet?

Åh håber du bliver klogere

Jeg har faktisk ikke set de unge mødre.. Jo engang, men synes fandeme det latterligt at 'udstille' sig på tv, på den måde..

Nu er det heldigvis ikke dig, der skal bekymre dig.. det er mine forældre.. og vi har snakket om det.. og de siger, 'Vi håber du ved hvad du gør, og at du står inde for dine handlinger'

Min social rådgiver forklarede mig at man ikke bare kan tvangsfjerne et barn pågrund af alder.

Hvis et barn bliver tvangsfjernet ligger der som regel en historie/grund bag.

Fx. siges det jo at en fra D.U.M har fået tvangsfjernet sit barn pga. hun har givet barnet alkohol. Det er jo en grund.

Eller hvis du ikke magter opgaven som mor, osv. Der kan ligge meget bag.

Så vidt jeg ved, tvangsfjerner de altså ikke børn uden en rigtigt god grund.

JulieWH skriver:

Du KAN ikke regne ud hvor dyrt et barn bliver.
Hvad nu hvis du skal give MME? Skifte til et andet (dyrere) MME mærke? Er nødt til at købe de dyreste bleer fordi det er det eneste barnet ikke tisser igennem? Hvis dit barn vokser hurtigere end du regner med og du derfor skal købe nyt tøj konstant? Hvis din kæreste går fra dig? Der er SÅ mange ting, der spiller ind økonomisk.

Det at du har været babysitter nogle timer (eller dage) ruster dig OVERHOVEDET ikke til at blive mor! For det er ikke dit barn du passer - det er noget helt helt andet. Vi havde snakket om i mange år, at vi ville have et barn og vi følte os helt klar - snydt! Det er da så modbydeligt hårdt ikke at sove, have tid til at spise, have tid til hinanden. Selvfølgelig er der gode ting (primært), men når man ikke har sovet mere end 2 timers sammenhængende søvn i 5 uger, så er det sgu ikke så sjovt mere.

Hvis det er det du vil 'arbejde' med, så uddan dig som pædagog i stedet og bliv voksen før du sætter et barn i verden. Synes det er meget ansvarsløst af dig at have de tanker når du KUN er 13 (også selvom du ikke vil have barnet før du er færdig med skolen).

Og så vil jeg slutte af med at sige, at du næppe er sammen med din kæreste til den tid (hårdt, men sandt). Jeg kan sagtens huske hvordan jeg var i din alder, tro mig, du bliver klogere!

Er 100% enig her! Jeg er 25, fødte for 4 måneder siden. Jeg var helt overbevist om at det var jeg topklar til det her med at være mor, men hold kæft hvor kom det bag på mig hvor hårdt det kan være! 

Og der er altså en KÆMPE forskel på ikke at sove mere end 4-6 timer i en weekend og på ikke at ha sovet mere end 2 timer sammenhængende i 5 uger! 

Jeg synes det faktum at du som 13årig mener at du ved hvad det kræver at være mor og tror du har styr på det hele - både økonomi, parforhold, dig selv - er et tydeligt bevis på at du ikke er hverken klar til, eller moden nok til at få et barn! 

Udlev du din ungdom og så få et barn når du er klar til at falde til ro og rent faktisk ved hvad du kommer til at give afkald på! 

Du skal nok blive en god mor engang! Men vent til du har noget erfaring at trække på! 

Ungmoar skriver:

Jeg har faktisk ikke set de unge mødre.. Jo engang, men synes fandeme det latterligt at 'udstille' sig på tv, på den måde..

Nu er det heldigvis ikke dig, der skal bekymre dig.. det er mine forældre.. og vi har snakket om det.. og de siger, 'Vi håber du ved hvad du gør, og at du står inde for dine handlinger'

Nej gudskelov for det da. Kan kun håbe for dig at statestikken ikke er mod dig som langt de fleste andre mødre der er så unge

Ungmoar skriver:

Nej, du støder mig skam ikke...

- Jeg kan dog tåle sandheden, jeg kan godt klare det.. selvom jeg er et 'barn'..

Og du siger det med penge osv.. Jep, det hele er tænkt igennem.
JEG VED BESTEMT GODT AT BØRN SLET IKKE ER NEMME..
Min anden veninde som kun er 14, har fået et barn.. Jeg har passet ham, rigtig mange gange. OGSÅ alene, jeg ved hvor hårdt det kan være.. At man nogle gange ikke får sovet nok, og også i dage måske. Jeg ved alt sammen..

Og pengene, de 'hænger' selvfølgelig ikke på træerne.. nej.

Min kæreste han er 18 år gammel, og vi har været sammen i et år nu. Vi har haft sex, men dog med kondom... det er muligt han kan blive straffet..
Men jeg skal først tage min skole færdig, og først er derfor 17 år når det hele er overstået..
Så derfor kan min kæreste (Martin) ikke blive straffet..
Men tilbage til pengene, så arbejder han. hele tiden, og det gør jeg så også.. Vi spare sammen, og jeg har regnet ud at en baby koster 11.000 kr. ca. for alt udstyr til den..
Og om måneden koster en baby 3-4 tusinde kr.
Min kæreste bor i lejlighed, og vi begge ville have nok penge..
omkring 26.000 kr. om måneden tilsammen..
Så jeg har tænkt det igennem, og årsagen til jeg allerede har meldt mig til, er bare at jeg vil lære meget mere om baby og børn.. så jeg er 1000 % klar...

Tak for det!

Undskyld, ikke for at støde sig, men:

Min holdning er at Børn ikke skal have Børn..
Det kræver en masse tid og overskud, og ikke mindst en nogenlunde ordentlig økonomi..
At du tidligere har passet børn, giver dig ikke indblik i hvordan det faktisk er at have dit eget barn, for det er ikke et du bare kan aflever tilbage når du bliver træt af det, det barn kræver din opmærksomhed 24 i døgnet de næste 18 år minimum.

Undskyld jeg spørger, men hvor får du beløbet 11.000 kr fra til udstyr af baby? ..
Det kræver ihvertfald du tænker over dine køb, og at du evt. har mulighed for at få nogle ting..

Derudover koster det godt 35.000 om året at have et barn.
^{http://penge.dk/forbrug/artikler-forbrug/hvad-koster-det-at-have-boern}

Ungmoar skriver:

Jeg ved det godt, jeg ved det.. forsøren..

Men kan ikke bare regne det ud.. men jo, det kan man med hen syn til udstyr til baby..

Og nej, det er muligt det er noget andet når det er ens eget, men jeg synes det hårdt nok bare at passe min venindes barn i en weekend.. men jeg elsker det, jeg synes det er det hele værd, næsten ikke at få sovet, eller spist særlig meget, pga. en baby..
Nu har jeg så passer Elias rigtig mange gange, er og ved at få godt styr på hvordan man skifter ble, og giver mælk og sådan..

Og du kan være uheldig at få et barn med særlige behov, jeg var ung, dog ældre end dig, og fik en hjerneskadet datter, og så skred kæresten, og ja ... det har ikke været nemt. Det kræver lidt ( læs meget) ekstra. Og jeg tror at for at kunne klare det alene( eller som par) er man nødt til at have levet lidt. 

 

Hvis man vælger (hvilket dybest set er yderst egoistisk) at få en barn i en alder af 13 år, VIL kommunen holde ET meget skrapt øje med jer - endvidere skal dine forældre være med og faktisk medvirke som værge for dit barn.

Nu er det sådan at man blir myndiggjort den dag man føder et barn, men hvis man er under 15 (hvilket man HELDIGVIS ikke set så tit), så kan kommunen kræve et samarbejde mellem din baby, din og dine forældre, hvis dine forældre så ikke er med på den, ja så er der sgu ingen vej tilbage.

Det er en kæmpe ansvar at give dig selv og endda påbringe dine forældre!

Kære Ung Moar

Jeg kan da starte med at fortælle dig at jeg, ligesom resten af den flok mødre der skriver til dig, ikke er enig i dit valg.

Men jeg synes godt nok du er sej. Og jeg tror på du har styr på det, jeg tror virkelig du har gennemtænkt det. 13 snart 14 er et barn ja, men jeg var selv meget moden i den alder. 11-12 år havde bekymret mig, men da jeg fyldte 14 var jeg lige så voksen i mine valg og min tankegang som nu. Jeg tror sagtens du kan klare opgaven. Det er godt at du har dine forældre med ind over og allerede nu er igang med planlægning - selvom der nok næppe er meget der går som planlagt når man står med den lille i armene. Jeg tror du er totalt klar. 

Men det betyder ikke at du ikke er klar om 5-10-15 år. Til den tid vil din glæde ved et barn være mindst lige så stor, men i mellemtiden vil du have tid til at blive endnu mere moden, tage en uddannelse, rejse verden rundt, gå i byen, være mindre ansvarsbevidst og mere teenager. Det kan være at du helt sikkert ikke mener at det er noget for dig nu, men jeg synes virkelig du skal overveje tingene to gange. For når først du er mor kan du ikke skifte mening, og muligheden for at blive mor vil være der længe endnu.

Tranebær skriver:

Kære Ung Moar

Jeg kan da starte med at fortælle dig at jeg, ligesom resten af den flok mødre der skriver til dig, ikke er enig i dit valg.

Men jeg synes godt nok du er sej. Og jeg tror på du har styr på det, jeg tror virkelig du har gennemtænkt det. 13 snart 14 er et barn ja, men jeg var selv meget moden i den alder. 11-12 år havde bekymret mig, men da jeg fyldte 14 var jeg lige så voksen i mine valg og min tankegang som nu. Jeg tror sagtens du kan klare opgaven. Det er godt at du har dine forældre med ind over og allerede nu er igang med planlægning - selvom der nok næppe er meget der går som planlagt når man står med den lille i armene. Jeg tror du er totalt klar. 

Men det betyder ikke at du ikke er klar om 5-10-15 år. Til den tid vil din glæde ved et barn være mindst lige så stor, men i mellemtiden vil du have tid til at blive endnu mere moden, tage en uddannelse, rejse verden rundt, gå i byen, være mindre ansvarsbevidst og mere teenager. Det kan være at du helt sikkert ikke mener at det er noget for dig nu, men jeg synes virkelig du skal overveje tingene to gange. For når først du er mor kan du ikke skifte mening, og muligheden for at blive mor vil være der længe endnu.

Tusinde tak for dit svar, det var rigtig smukt!

 

Men ja, de overvejelser er gjort, og der ligger flere private grunde imellem..