pis pis pis og lort :'(

Bondefruen skriver:

Hvorfor er det for tidligt, når din datter er 9 mdr?

Hilsen en mor med to drenge med 11 mdrs mellemrum

ja.. men når jeg kigger på melikka, ville jeg ønske hun var et år, før jeg kunne teste posetiv ..

 

er bange for jeg måske ikke kan klarer det ? er på kontant hjælp og endnu på barsel..

 

 

MelikkazMoar skriver:

hvordan havde du det bagefter ?

du følte dig ikke alene om det, og om børnene ?

Jeg havde det meget blandet hele graviditeten nogle gange glædede jeg mig, andre gange havde jeg dårlig samvittighed og tænkte....er det nu ikke også uansvarligt og dårlig samvittighed over for bettemanden som allerede skulle dele mor og far....men manden bakkede op om at vi gjorde det rigtige....for abort eksistere bare ikke i vores verden med mindre barnet er syg.....og langsomt gennem graviditeten accepterede omverden også vores beslutning og er ligeså glade for dem begge....ja og når jeg ser på dem i dag ved jeg bare vi traf de rigtige valg de elsker simpelhen hinanden så højt de to drenge og har så meget fornøjelse af hinanden....men ja det er hårdt med to helt små børn ind i mellem....men så er det heller ikke værre....

MelikkazMoar skriver:

ja.. men når jeg kigger på melikka, ville jeg ønske hun var et år, før jeg kunne teste posetiv ..

 

er bange for jeg måske ikke kan klarer det ? er på kontant hjælp og endnu på barsel..

 

 

Jeg var sygemeldt med en arbejdsskade, jeg vil blot sige at det kan lade sig gøre - selvfølgelig bliver det hårdt de første måneder, men tag en snak med manden og hør hvad han føler - glem alt om dine forældre, i hvert fald li i første omgang.

Rigtig mange gange held og lykke

Håber på en update

Bondefruen skriver:

Jeg var sygemeldt med en arbejdsskade, jeg vil blot sige at det kan lade sig gøre - selvfølgelig bliver det hårdt de første måneder, men tag en snak med manden og hør hvad han føler - glem alt om dine forældre, i hvert fald li i første omgang.

Rigtig mange gange held og lykke

Håber på en update

tak..

ja selvfølgelig !

norenberg skriver:

Jeg havde det meget blandet hele graviditeten nogle gange glædede jeg mig, andre gange havde jeg dårlig samvittighed og tænkte....er det nu ikke også uansvarligt og dårlig samvittighed over for bettemanden som allerede skulle dele mor og far....men manden bakkede op om at vi gjorde det rigtige....for abort eksistere bare ikke i vores verden med mindre barnet er syg.....og langsomt gennem graviditeten accepterede omverden også vores beslutning og er ligeså glade for dem begge....ja og når jeg ser på dem i dag ved jeg bare vi traf de rigtige valg de elsker simpelhen hinanden så højt de to drenge og har så meget fornøjelse af hinanden....men ja det er hårdt med to helt små børn ind i mellem....men så er det heller ikke værre....

Nemli

Hej

Har du fået snakket med manden ? Hvad siger han til det hele?

Du har min støtte uanset hvad, smukke
Hjælper gerne alt det jeg kan

Det er aldrig rat når nogle bliver gravide som ikke ønsker det. Det er jo et kæmpe dilema. Det med familien er i mod kan godt være svært hvis de er i mod at I får en mere så tidligt (tænker at jeg måske også ville have det hvis min datter var ung, på kontanthjælp og havde en baby på 9 måneder) men i sidste ende er det jo jeres valg ikke jeres familie. Men hvis de hjælper meget til og du får støtte osv. så er det selvfølgelig ikke så rart hvis du så i fremtiden skal have smidt i hoved "jamen det var jo noget i selv valgte" osv. Men forhåbenligt vil de gennem graviditeten (hvis I ender med at beholde barnet) acceptere at det er den beslutning I har taget.

Jeg kan huske vi også prøvede at få et barn da vores var 9 måneder. Det lykkes ikke og da det var tid til at skulle have barnet må jeg sige, at jeg måske var lidt glad for at det først blev senere. Jeg synes virkelig det trak tænder ud indtil hun var næsten 3 år. Men omvendt når et nyt barn kommer så er det jo bare sådan det er og så lever man med den hverdag det så er. Men nogle gange kan det være svært at forestille sig hvor hårdt det egentlig kan være, når end 9 måneder, kære baby ligger på gulvet og pludre løs og er så dejlig.

Jeg ville personlig ikke kunne få en abort men tænker også at der er rigtig mange ting der spiller ind i din beslutning: Udannelse/job,hvad siger manden, for er i uenige og måske ender med at gå fra hinanden pga det, så tror jeg det bliver rigtig hårdt. Hvis han er med på den og I har lyst så synes jeg da helt klart I skal få en ny.

Hyacinth skriver:

Jeg kan godt forstå, du gerne vil have familien med i det, men jeg tænker også, at det er din krop og jeres barn og ikke deres valg?

Det er dig/jer, der skal beslutte, om I kan klare at få en lille ny

Jeg har selv en datter på knap 10 mdr. og er gravid i 8. uge og ja, det er tidligt og det første år eller to bliver hårde, men jeg er indstillet på det og har valgt, at det kan vi godt klare

Jeg er bange for, at hvis du tager beslutning ud fra andres meninger og præmisser, at du vil fortryde det senere, hvad end, det er det ene eller der andet valg, du tager.

Husk dig selv(og din mand) i det her og glem de andre. Det er JERES liv og JERES barn(hvis I vælger at beholde det). De andre skal nok acceptere det senere hen, selvom de måske lige skal "tygge på det".

Tænk på jer selv og hvad der er bedst for JER - I er voksne

Sender dig lige et og en masse 

Kh H

HaHa Jeg står i præcis samme situation. Har en datter på 10 måneder (på tirsdag) og er gravid i uge 11.

Her var nummer 2 bestemt heller ikke planlagt, men vi var da ikke i tvivl om, at Jasmin da bare skulle være storesøster nu. Vi er også indstillet på, at få 1-2 meget hårde år, men så tror vi til gengæld også på, at børnene vil få kæmpe glæde af hinanden 

MelikkazMoar skriver:

det jo mest fordi min datter kun er 9mdr.. (fra 25maj) så det er al for tidligt med en til jo

Øh, hvorfor i alverden er det for tidligt? Jeg har 15 mdr mellem mine. Pseudotvillinger har max glæde af hinanden, og ja, det er hårdt for forældrene i starten, men så bliver det til gengæld meget nemmere senere.