pis pis pis og lort :'(

smølfine skriver:

Vil bare sige at jeg stod i samme situation som dig, da min datter var blot 8 mdr. (Jeg blev dog godt nok planlagt gravid, bare meget hurtigere end vi havde regnet med ) Min far troede heller ikke, han kunne komme til at forgude at barn mere, som han forguder min datter, men nu har han fire børnebørn og han elsker dem alle lige højt og de går allesammen lige i hans hjerte.

Så det jeg prøver at sige, er at selv om dine forældre gerne vil have tid til at nyde din datter, vil de alligevel komme til at forgude det næste lille ny væsen også, så du skal ikke lade det være en hindring for den lille ny.

Held og lykke med det hele.

 

 Er så enig med dig....  Jeg venter selv barn til juli og har en datter der først fylder 1 år nu her... vores var også planlagt men gik også hurtiger end vi lige havde regnet med. Selvom vi var enige om at skulle havde en mere, var jeg sku også noget skeptisk for at skulle fortælle det til folk... Men alle glæder sig nu og man kan ikke kun elske et barn, man kan elske mange...

MelikkazMoar skriver:

ja.. jeg har lige testet posetiv

 

og ved ikke hvem jeg skal sige det til vi skal jo ikke have en til nu, vi gik og ventede på at jeg skulle ha en spiral op.. og den må så ha været smuttet alligevel.. vi skal jo ikke have en baby mere nu.. det er det ingen familie eller andre der går med til..

jeg troede bare at jeg gjorde mig selv gravid / tænkte mig gravid.. og det var derfor min krop reagerede sådan der.. men det er det desværre ikke ..

 

årh jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..

Jeg ved I finder ud af det... om end så sæt dig ned og spørg dig selv hvad du finder i din rette ånd at gøre.... Du er jo ikke alene om det... man er altid 2 til at lave et vidunder... så din mand må jo også vide at der er en risiko for at det kan spire når man sår..  Og tror på han nok skal bakke dig op i hvad du/I end finder er den rette løsning... men kig på din guldklump,. og tænk, at det er endnu en dejlig en på vej...  Hvis man er positiv indstillet skal tingene nok lykkedes... selvom det kan blive hårdt så klare man det. Vi skal selv igennem det her til sommer, hvor vores 3 barn ankommer og har en fra marts 2011. Så vi får også nok at se til, men vi glkæder os og er indstillet på at det kan blive hårdt, men positiv energi og glade tanker så går det. Det tror jeg på.

Klem og håber I finder ud af det sammen.

noah3006 skriver:

Jeg ved I finder ud af det... om end så sæt dig ned og spørg dig selv hvad du finder i din rette ånd at gøre.... Du er jo ikke alene om det... man er altid 2 til at lave et vidunder... så din mand må jo også vide at der er en risiko for at det kan spire når man sår..  Og tror på han nok skal bakke dig op i hvad du/I end finder er den rette løsning... men kig på din guldklump,. og tænk, at det er endnu en dejlig en på vej...  Hvis man er positiv indstillet skal tingene nok lykkedes... selvom det kan blive hårdt så klare man det. Vi skal selv igennem det her til sommer, hvor vores 3 barn ankommer og har en fra marts 2011. Så vi får også nok at se til, men vi glkæder os og er indstillet på at det kan blive hårdt, men positiv energi og glade tanker så går det. Det tror jeg på.

Klem og håber I finder ud af det sammen.

tak.. hvor er du sød

MelikkazMoar skriver:

det jo mest fordi min datter kun er 9mdr.. (fra 25maj) så det er al for tidligt med en til jo

norenberg skriver:

det behøver da ikke at være for tidlig, det er hvad man selv syntes....og det er da kun op til jer om i skal beholde barnet...det vedkommer da slet ikke jeres familie....de kan da acceptere det eller lade være....jeg har selv to drenge med 8 mdr mellem....og det er herligt....og der blev bestemt set skævt til os fra venner og familie fordi de kom så tæt....men det var vores beslutning selvom de ikke var planlagt....

hvordan havde du det bagefter ?

du følte dig ikke alene om det, og om børnene ?

sender dig lige et

håber i får fundet en fælles løsning

MelikkazMoar skriver:

det jo mest fordi min datter kun er 9mdr.. (fra 25maj) så det er al for tidligt med en til jo

Først 

Jeg kender det alt for godt.

Da Silas var 5 måneder gammel og lige blevet døbt fandt vi ud af at den var smuttet for os og jeg var blevet gravid igen, trods en lorte økonomi og mig på starthjælp var det ikke lige det fedeste. Men vi valgte at beholde barnet for vi ved jo hvad det er for et mirakel der kommer ud af det  

Jeg fødte for 4½ uge siden og der er bare 13 måneder og 1 dag imellem Silas og Mille. Men vi fortryder det ikke et sekund.

Tænk det hele godt igennem. Snak med kæresten om det. Jeg ved det er svært at fortælle ham, men der er ikke rigtig nogen nem måde at gøre det på, så det er bare at sige det direkte og så få en god snak med ham om hvad I skal gøre.

Jeg mener man er to om beslutningen. Men skal dog ikke lade sig presse til at beholde barnet hvis man ikke synes man kan overskue det. Men jeg synes din kæreste skal være med til at tage beslutningen.

Håber I finder ud af det og kommer frem til den rigtige løsning for jer.

MelikkazMoar skriver:

ja.. jeg har lige testet posetiv

 

og ved ikke hvem jeg skal sige det til vi skal jo ikke have en til nu, vi gik og ventede på at jeg skulle ha en spiral op.. og den må så ha været smuttet alligevel.. vi skal jo ikke have en baby mere nu.. det er det ingen familie eller andre der går med til..

jeg troede bare at jeg gjorde mig selv gravid / tænkte mig gravid.. og det var derfor min krop reagerede sådan der.. men det er det desværre ikke ..

 

årh jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..

Jeg kan godt følge dig lidt og jeg har selv stået lidt på samme måde.. Det var dog ikke pga et andet barn jeg stod i samme bås, det var mere pga ny kæreste.. 

Jeg tænkte hvad mine forældre ville sige osv. men det er nu engang ikke andres valg, men dit.. Dit og din kærestes valg om i vil have en mere ny, uanset om i har en bebs på 9 måneder nu.. 

Du skal lige lægge yderelige 9 måneder oven i.. Så jeres barn vil jo været 1 ½ år når i vil få den næste..

jeg syns det er værd og overveje at i beholder barnet du bære i maven.. Også blæser på hvad familie og andre siger til det..

Du skal også have det godt med dig selv. Det gir da ingen mening og lade din familie bestemme en abort du vil have det rigtig dårligt med vel..??

Hvad angår kæresten, ja så skal i sætte jer ned sammen og du skal fortælle hvordan du har det med det, fortæl det som det er, at du er blevet gravid, og hvad han syns. Men lad hver med at lade dig tvinge ud i noget du ikke selv ønker, det er det værste du kan gøre.  

MelikkazMoar skriver:

det jo mest fordi min datter kun er 9mdr.. (fra 25maj) så det er al for tidligt med en til jo

Hvorfor er det for tidligt, når din datter er 9 mdr?

Hilsen en mor med to drenge med 11 mdrs mellemrum