jeg bliver stadig ked

Caroline86 skriver:

de nyeste studier (jeg har en insider) og retningslinier går i retning af at anbefale ks anden gang også Selvfølgelig med tryk på anbefale og jeg kan jo selv vælge hvis alt ellers er til at skulle føde vaginalt

min drøm var at nøjes med vand som smertelindring og det er træls på forhånd at vide det ikke kan blive sådan Men... hellere det end endnu et ks! Det ville jeg virkelig være ked af... Jeg må tage det til den tid! Heldigvis kan man jo sige at jeg har tiden med mig i og med at jeg ikke skal have et barn mere lige nu og her så mit ar har rigtig god tid til at hele helt op så risikoen for at det springer bliver mindre og mindre....

Men det trøster mig at så mange herinde har haft en god oplevelse med vaginal fødsel efter KS... så bliver jeg lidt mere optimistisk omkring at jeg selvfølgelig også kan få lov til det

Da jeg fødte Silas for 2 år siden, anbefalede de alm fødsel. Man bliver kaldt ind til samtale med en læge. Og han så intet til hindre for at føde normalt.

Så ved ikke om der er forskel fra sygehus til sygehus

jeg ved 100 % hvordan du har det. Alberte lå også i UK godt placeret under mit ribben så det var også PKS.. 
Men jeg har også fået lov at føde selv her 2. gang inden for den næste måned - så hvorfor skulle du ikke også det, hvis baby nr. 2 ligger rigtigt?

Men jeg forstår dig så godt, jeg følte mig fandeme også snydt og så alle andre folks kommentarer som at det jo ikke gør ondt med KS og bla bla bla... De sku skamme dem sku de, for man er blevet frarøvet en oplevelse som burde være alle kvinder tilgængelig.

 for du en dag finder prinsen på den hvide hest, som kan give dig barn nummer to og være med til en RIGTIG fødsel

Caroline86 skriver:

i øvrigt siger dit indlæg faktisk RIGTIGT meget om lige præcis den reaktion jeg HADER at møde "ude i verden"

"jeg ville med glæde bytte med dig og slippe for det smertehelvede"... ARHMEN HALLO!? det gør skide pikke HAMRENDE ondt efter et kejsersnit!!! Ens mave bliver sprattet op, livmoderen bliver skåret midt over og TRUKKET fra hinanden, et barn bliver TRUKKET ud af maven på én mens der, bogstavligt talt, ligger et voksens menneske på ens mave/brystkasse og "laver veer"... Og det er så den omgang man skal komme sig over efterfølgende Vi må intet løfte - helst heller ikke vores børn! Vi kan ikke sætte os, strække os, lægge os eller stå stille, uden det gør ondt! Og samtidig skal vi døje med efterveer (de er typisk relativt værre efter et kejsersnit) som hiver og strækker i såret, vi skal være endnu mere opmærksomme på hvordan vi lægger vores barn når vi starter den sårbare amning op, fordi vi risikerer at såret springer op

Det er på INGEN måde en nem løsning og det er IKKE fedt at få smidt i hovedet at man "bare skal være glad for at være sluppet for de smerter" Jeg ville MED GLÆDE ligge med veer i flere døgn men så til gengæld "nøjes" med en øm vagina efterfølgende i stedet for det smertehelvdede JEG var igennem!

Jeg beklager meget at det "gik ud over" dig, men det er var lige dit indlæg der fik frustrationerne i gang! Det er henvendt til ALLE der har den holdning at ks er "den lette løsning" for det er bare SÅ frustrerende og skide pis hamrende provokerende at være tvunget til sådan et indgreb og bagefter få bagatelliseret sine følelser (og SMERTER) omkring det...

så sandt så sandt!!! 

Caroline86 skriver:

Ja, jeg sidder lige her og snøfter lidt og har ondt af mig selv, så nu trænger jeg til at par kram og nogle opmuntrende ord

På lørdag fylder Laura 2 år! En stor dag og jeg glæder mig meget til at fejre hende sammen med familien

MEN... nu nærmer vi os også 2 års dagen for den dag jeg følte mig så uendeligt snydt!

Til Jer der ikke ved det, Laura er taget ved planlagt kejsersnit. Hun sad op i maven, og kunne ikke vendes da hendes hoved sad kilet meget solidt fast under mine ribben!

Jeg var SÅ ked af at få kejsersnit... jeg GRÆD meget og jeg havde dårlig samvittighed over at det pinte mig så meget, for det vigtigste var jo for pokker bare at Laura og jeg kunne gå sikkert igennem den forløsning og det var bare ikke på nogen måde muligt at jeg kunne have født hende selv!

Men det gør SÅ ondt jeg føler mig så snydt... jeg føler mig mindre kvindelig, fordi jeg ikke selv har født mit barn! Og det er jo noget pjat!!! Jeg ved det godt... men alligevel kan jeg ikke lade være med at føle at jeg er blevet snydt for et af mit livs største oplevelser Jeg vil SÅ gerne føde selv næste gang, men jeg ved godt at mine odds er dårlige! Særligt med de "skærpede" råd der er til de kvinder der har fået ks første gang

Det er så voldsom en smerte at jeg kan græde af "smerte" når jeg ser en fødsel i tv'et fordi jeg tænker "dét der vil jeg!!"...

Jeg tror jeg er en god føder, så det har nok også noget at gøre med at jeg gerne vil bevise overfor mig selv at jeg KAN det

ØV...

Pjevse indlæg fra mig! Tak fordi du læste med og hvis du nåede hele vejen!

Knus Caroline - mor til 1-årig lidt endnu

Kan sagtens følge dig i hvad du har været igennem.

Jeg blev sat i gang, og min fødsel endte i akut kejsersnit. Jeg græd i en hel uge bagefter og kan stadig fælde en tåre over det. Det er idag 12 uger siden. Jeg følte mig også meget snydt, og har haft så dårlig samvittighed over for min datter, for som du selv skriver er det jo vigtigst de har det godt.

Sender varme tanker til dig

bullerbassen skriver:

Da jeg fødte Silas for 2 år siden, anbefalede de alm fødsel. Man bliver kaldt ind til samtale med en læge. Og han så intet til hindre for at føde normalt.

Så ved ikke om der er forskel fra sygehus til sygehus

I Odense er alm fødsel INGEN hindring pga pks/ks...

Jeg fik Tristan ved pks og Ene ved alm.. 16 mdr imellem.. Og ingen hindringer der 

bullerbassen skriver:

Mit største ønske var at føde i vand, og prøvede MEGET længe at overbevise jordemoderen om at det kunne jeg sagtens. Der var jo trods alt gået 8 år , men NEJ. 

jeg ville gerne gå rundt , da jeg bedre kan arbejde med veerne, men skulle ligge med overvågning.

Ville ikke ligge på ryggen ,men det skulle jeg.

Men alligevel havde jeg den bedste oplevelse da jeg fødte Silas, det blev ikke som jeg havde håbet. Men slut resultatet var jeg fødte ham selv.

Så måtte leve med forandringerne undervejs, men pyt jeg fik lov og føde selv. Og nu vi ikke skal have flere børn, vil jeg altid savne bare lige fødslen. 

Tro på det kan lade sig gøre og trods de ting man ikke må, så er det en fed oplevelse. 

tak søde

ja, jeg må tage det som det kommer

bullerbassen skriver:

Da jeg fødte Silas for 2 år siden, anbefalede de alm fødsel. Man bliver kaldt ind til samtale med en læge. Og han så intet til hindre for at føde normalt.

Så ved ikke om der er forskel fra sygehus til sygehus

det er HELT nyt og ikke implementeret rundt omkring endnu Men jeg trodser da bare de studier de har lavet og får mig en FORMIDABEL vaginal fødsel næste gang

MAJ*MOR skriver:

jeg ved 100 % hvordan du har det. Alberte lå også i UK godt placeret under mit ribben så det var også PKS.. 
Men jeg har også fået lov at føde selv her 2. gang inden for den næste måned - så hvorfor skulle du ikke også det, hvis baby nr. 2 ligger rigtigt?

Men jeg forstår dig så godt, jeg følte mig fandeme også snydt og så alle andre folks kommentarer som at det jo ikke gør ondt med KS og bla bla bla... De sku skamme dem sku de, for man er blevet frarøvet en oplevelse som burde være alle kvinder tilgængelig.

 for du en dag finder prinsen på den hvide hest, som kan give dig barn nummer to og være med til en RIGTIG fødsel

jeanett1988 skriver:

Kan sagtens følge dig i hvad du har været igennem.

Jeg blev sat i gang, og min fødsel endte i akut kejsersnit. Jeg græd i en hel uge bagefter og kan stadig fælde en tåre over det. Det er idag 12 uger siden. Jeg følte mig også meget snydt, og har haft så dårlig samvittighed over for min datter, for som du selv skriver er det jo vigtigst de har det godt.

Sender varme tanker til dig

tak skal du have

og ja, den dårlige samvittighed ÆDER mig simpelthen - stadig her 2 år efter men nu vil jeg sgu ikke have det skidt med det mere! Det er OK at føle sig snydt og det er ok at sige det højt og sige FRA når folk siger man skal tage sig sammen og at det ikke er noget at pive over! For det betød noget for MIG og det er det der er det essentielle i det her! MIN situation og MIN opfattelse af at være blevet frarøvet noget... Og det er i virkeligheden nok først nu det går op for mig at det er ok at jeg har sådan

Håber vi begge kan få vores drømmefødsler en anden gang

Caroline86 skriver:

det er HELT nyt og ikke implementeret rundt omkring endnu Men jeg trodser da bare de studier de har lavet og får mig en FORMIDABEL vaginal fødsel næste gang

Selvfølgelig gør du det, det er jo ene og alene. DIN beslutning.

Håber for dig du får den oplevelse med, så den anden følelse kan bliver skubbet i baggrunden.

Jeg har den endnu dog slet ikke i samme grad.