jeg bliver stadig ked

jeg føler med dig Caroline. for jeg har det selv på nøjagtig samme måde.. så hvis du vil snakke om det skal du være velkommen til at sende en pb

Jeg fik aks for 3 år siden og jeg har heldigvis aldrig følt mig snydt, men kender et par stykker som har det på samme måde som dig.

 Dog har jeg en enkelt gang mødt en, som havde født selv og som mente at hun bare var meget bedre end dem der får ks, hva endte det er akut eller planlagt! Jeg ku ha myrdet hende!

Hun sad helt seriøs og sagde at det var det mest unaturlige i hele verden og at hvis det sku ske for hende ville hun bare skamme sig og trode helt bestemt ik at hun ville ku elske sit barn lige så meget, som det barn hun havde født vaginalt. At det da så havde været mere naturligt hvis barnet var dødt osv, for det var sådan det ville ha været hvis det havde gået naturens vej. Tror i vi fik en rigtig god diskusion?? 

Det mest mærkelige var så bagefter, da hun da lige gik ud og lavede en flaske med mme og mente at det da var det mest naturlige i hele verden... ( jeg går helt 100 procent ind for flaske ) vh stine

Stort til dig.

Selvom jeg ikke har prøvet at føde ved KS, kan jeg godt forestille mig hvordan det må være at have det sådan.

Men jeg kan fortælle dig at der er god mulighed for at du kan føde selv næste gang. Jeg er min mors ældste barn og er taget ved AKS. Min mor har efterfølgende født begge mine brødre almindeligt. Så der er altså mulighed for at du får oplevelsen

Caroline86 skriver:

Ja, jeg sidder lige her og snøfter lidt og har ondt af mig selv, så nu trænger jeg til at par kram og nogle opmuntrende ord

På lørdag fylder Laura 2 år! En stor dag og jeg glæder mig meget til at fejre hende sammen med familien

MEN... nu nærmer vi os også 2 års dagen for den dag jeg følte mig så uendeligt snydt!

Til Jer der ikke ved det, Laura er taget ved planlagt kejsersnit. Hun sad op i maven, og kunne ikke vendes da hendes hoved sad kilet meget solidt fast under mine ribben!

Jeg var SÅ ked af at få kejsersnit... jeg GRÆD meget og jeg havde dårlig samvittighed over at det pinte mig så meget, for det vigtigste var jo for pokker bare at Laura og jeg kunne gå sikkert igennem den forløsning og det var bare ikke på nogen måde muligt at jeg kunne have født hende selv!

Men det gør SÅ ondt jeg føler mig så snydt... jeg føler mig mindre kvindelig, fordi jeg ikke selv har født mit barn! Og det er jo noget pjat!!! Jeg ved det godt... men alligevel kan jeg ikke lade være med at føle at jeg er blevet snydt for et af mit livs største oplevelser Jeg vil SÅ gerne føde selv næste gang, men jeg ved godt at mine odds er dårlige! Særligt med de "skærpede" råd der er til de kvinder der har fået ks første gang

Det er så voldsom en smerte at jeg kan græde af "smerte" når jeg ser en fødsel i tv'et fordi jeg tænker "dét der vil jeg!!"...

Jeg tror jeg er en god føder, så det har nok også noget at gøre med at jeg gerne vil bevise overfor mig selv at jeg KAN det

ØV...

Pjevse indlæg fra mig! Tak fordi du læste med og hvis du nåede hele vejen!

Knus Caroline - mor til 1-årig lidt endnu

Hej Caroline,

Min første fødsel minder vist meget om din. Mit barn sad også fast og kunne ikke vendes. Jeg fik planlagt kejsersnit, der endte i akut, fordi de havde sat datoen for det planlagte for sent. Vandet gik og vi måtte ba-buh afsted på sygehuset i ambulance. Så det var alligevel ikke nogen speciel rolig oplevelse, men folkene i operationsstuen var meget rutineret og flinke og hjalp med at tage en masse gode billeder med vores kamera. Har I også fået det?

Jeg synes lige at jeg vil fortælle dig at jeg fik at vide, mens de syede mig sammen, at jeg sagtens kunne føde selv, hvis der skulle blive en næste gang. Nu er jeg så gravid i 32. uge og skal føde selv til april, hvis den lille matros selvfølgelig vender rigtigt med hovedet.

Så jeg tror da også du kan regne med, at du sagtens kan få lov. Det er vist kun, hvis du har fået to kejsersnit, at man ikke må føde almindeligt her i DK. Har en russisk kollega der var overrasket over at jeg måtte selv, for det man ikke i Rusland efter 1. ks.

Og så skal du da lige have et klem Du  skal ikke være ked af det. Jeg forstår selvfølgelig udemærket hvad du mener. Jeg havde det også svært i starten. Følte ligesom, at jeg ikke havde fået afsluttet graviditeten.

Pipsemor

åhh hvor jeg ved hvordan du har det. Det var også mit store ønske at skulle føde selv. efter 3 dages igangsættelse 22 timer med veer og jeg havde åbnet mig 7 cm SKAL jeg have AKS. Så ked af det og er det stadig. Ved godt selv det ikke kunne være anderledes. Men føler også at det er så vigtig en del af det at være kvinde og få lov at føde selv og have oplevelsen.

så stortog forståelse til dig.

Maise skriver:

åhh hvor jeg ved hvordan du har det. Det var også mit store ønske at skulle føde selv. efter 3 dages igangsættelse 22 timer med veer og jeg havde åbnet mig 7 cm SKAL jeg have AKS. Så ked af det og er det stadig. Ved godt selv det ikke kunne være anderledes. Men føler også at det er så vigtig en del af det at være kvinde og få lov at føde selv og have oplevelsen.

så stortog forståelse til dig.

 

tak, søde kram til dig også!!! vi napper den næste gang

Caroline86 skriver:

i øvrigt siger dit indlæg faktisk RIGTIGT meget om lige præcis den reaktion jeg HADER at møde "ude i verden"

"jeg ville med glæde bytte med dig og slippe for det smertehelvede"... ARHMEN HALLO!? det gør skide pikke HAMRENDE ondt efter et kejsersnit!!! Ens mave bliver sprattet op, livmoderen bliver skåret midt over og TRUKKET fra hinanden, et barn bliver TRUKKET ud af maven på én mens der, bogstavligt talt, ligger et voksens menneske på ens mave/brystkasse og "laver veer"... Og det er så den omgang man skal komme sig over efterfølgende Vi må intet løfte - helst heller ikke vores børn! Vi kan ikke sætte os, strække os, lægge os eller stå stille, uden det gør ondt! Og samtidig skal vi døje med efterveer (de er typisk relativt værre efter et kejsersnit) som hiver og strækker i såret, vi skal være endnu mere opmærksomme på hvordan vi lægger vores barn når vi starter den sårbare amning op, fordi vi risikerer at såret springer op

Det er på INGEN måde en nem løsning og det er IKKE fedt at få smidt i hovedet at man "bare skal være glad for at være sluppet for de smerter" Jeg ville MED GLÆDE ligge med veer i flere døgn men så til gengæld "nøjes" med en øm vagina efterfølgende i stedet for det smertehelvdede JEG var igennem!

Jeg beklager meget at det "gik ud over" dig, men det er var lige dit indlæg der fik frustrationerne i gang! Det er henvendt til ALLE der har den holdning at ks er "den lette løsning" for det er bare SÅ frustrerende og skide pis hamrende provokerende at være tvunget til sådan et indgreb og bagefter få bagatelliseret sine følelser (og SMERTER) omkring det...

Okay - men du får det til at lyde  som om en fødsel og smukt og romantisk og man bare er lidt øm og træt bagefter! Det er så langt fra! Og jeg ved selvfølgelig er KS ikke "bare" et KS- men hellere et sår på maven end et underliv delt i to!! (uden at give alle de saftige detaljer)

Jeg synes bare det er lidt fjollet at være trist over - en fødsel er vel en fødsel.. 

Nå - det er min mening og vi bliver aldrig enige 

God aften!

Jeg forstår dig helt igennem - jeg har født naturligt tre gange og ville have været frygteligt skuffet, hvis det var endt i KS. Det ER en fantastisk oplevelse at føde, og folk kan ikke være bekendt at undervurdere dine følelser omkring at være blevet snydt for noget.

Jeg krydser fingre for, at du har en eller flere fødsler i vente.

Caroline86 skriver:

Ja, jeg sidder lige her og snøfter lidt og har ondt af mig selv, så nu trænger jeg til at par kram og nogle opmuntrende ord

På lørdag fylder Laura 2 år! En stor dag og jeg glæder mig meget til at fejre hende sammen med familien

MEN... nu nærmer vi os også 2 års dagen for den dag jeg følte mig så uendeligt snydt!

Til Jer der ikke ved det, Laura er taget ved planlagt kejsersnit. Hun sad op i maven, og kunne ikke vendes da hendes hoved sad kilet meget solidt fast under mine ribben!

Jeg var SÅ ked af at få kejsersnit... jeg GRÆD meget og jeg havde dårlig samvittighed over at det pinte mig så meget, for det vigtigste var jo for pokker bare at Laura og jeg kunne gå sikkert igennem den forløsning og det var bare ikke på nogen måde muligt at jeg kunne have født hende selv!

Men det gør SÅ ondt jeg føler mig så snydt... jeg føler mig mindre kvindelig, fordi jeg ikke selv har født mit barn! Og det er jo noget pjat!!! Jeg ved det godt... men alligevel kan jeg ikke lade være med at føle at jeg er blevet snydt for et af mit livs største oplevelser Jeg vil SÅ gerne føde selv næste gang, men jeg ved godt at mine odds er dårlige! Særligt med de "skærpede" råd der er til de kvinder der har fået ks første gang

Det er så voldsom en smerte at jeg kan græde af "smerte" når jeg ser en fødsel i tv'et fordi jeg tænker "dét der vil jeg!!"...

Jeg tror jeg er en god føder, så det har nok også noget at gøre med at jeg gerne vil bevise overfor mig selv at jeg KAN det

ØV...

Pjevse indlæg fra mig! Tak fordi du læste med og hvis du nåede hele vejen!

Knus Caroline - mor til 1-årig lidt endnu

Caroline86 skriver:

Ja, jeg sidder lige her og snøfter lidt og har ondt af mig selv, så nu trænger jeg til at par kram og nogle opmuntrende ord

På lørdag fylder Laura 2 år! En stor dag og jeg glæder mig meget til at fejre hende sammen med familien

MEN... nu nærmer vi os også 2 års dagen for den dag jeg følte mig så uendeligt snydt!

Til Jer der ikke ved det, Laura er taget ved planlagt kejsersnit. Hun sad op i maven, og kunne ikke vendes da hendes hoved sad kilet meget solidt fast under mine ribben!

Jeg var SÅ ked af at få kejsersnit... jeg GRÆD meget og jeg havde dårlig samvittighed over at det pinte mig så meget, for det vigtigste var jo for pokker bare at Laura og jeg kunne gå sikkert igennem den forløsning og det var bare ikke på nogen måde muligt at jeg kunne have født hende selv!

Men det gør SÅ ondt jeg føler mig så snydt... jeg føler mig mindre kvindelig, fordi jeg ikke selv har født mit barn! Og det er jo noget pjat!!! Jeg ved det godt... men alligevel kan jeg ikke lade være med at føle at jeg er blevet snydt for et af mit livs største oplevelser Jeg vil SÅ gerne føde selv næste gang, men jeg ved godt at mine odds er dårlige! Særligt med de "skærpede" råd der er til de kvinder der har fået ks første gang

Det er så voldsom en smerte at jeg kan græde af "smerte" når jeg ser en fødsel i tv'et fordi jeg tænker "dét der vil jeg!!"...

Jeg tror jeg er en god føder, så det har nok også noget at gøre med at jeg gerne vil bevise overfor mig selv at jeg KAN det

ØV...

Pjevse indlæg fra mig! Tak fordi du læste med og hvis du nåede hele vejen!

Knus Caroline - mor til 1-årig lidt endnu

masser af krammer til dig sødeste!!!!!