jeg bliver stadig ked

Ja, jeg sidder lige her og snøfter lidt og har ondt af mig selv, så nu trænger jeg til at par kram og nogle opmuntrende ord

På lørdag fylder Laura 2 år! En stor dag og jeg glæder mig meget til at fejre hende sammen med familien

MEN... nu nærmer vi os også 2 års dagen for den dag jeg følte mig så uendeligt snydt!

Til Jer der ikke ved det, Laura er taget ved planlagt kejsersnit. Hun sad op i maven, og kunne ikke vendes da hendes hoved sad kilet meget solidt fast under mine ribben!

Jeg var SÅ ked af at få kejsersnit... jeg GRÆD meget og jeg havde dårlig samvittighed over at det pinte mig så meget, for det vigtigste var jo for pokker bare at Laura og jeg kunne gå sikkert igennem den forløsning og det var bare ikke på nogen måde muligt at jeg kunne have født hende selv!

Men det gør SÅ ondt jeg føler mig så snydt... jeg føler mig mindre kvindelig, fordi jeg ikke selv har født mit barn! Og det er jo noget pjat!!! Jeg ved det godt... men alligevel kan jeg ikke lade være med at føle at jeg er blevet snydt for et af mit livs største oplevelser Jeg vil SÅ gerne føde selv næste gang, men jeg ved godt at mine odds er dårlige! Særligt med de "skærpede" råd der er til de kvinder der har fået ks første gang

Det er så voldsom en smerte at jeg kan græde af "smerte" når jeg ser en fødsel i tv'et fordi jeg tænker "dét der vil jeg!!"...

Jeg tror jeg er en god føder, så det har nok også noget at gøre med at jeg gerne vil bevise overfor mig selv at jeg KAN det

ØV...

Pjevse indlæg fra mig! Tak fordi du læste med og hvis du nåede hele vejen!

Knus Caroline - mor til 1-årig lidt endnu

Mill a kram og trøste ord til dig!!!:-) Håber du en dag får mulighed for valget!!! Knus knus knus Anne!!

Caroline86 skriver:

Ja, jeg sidder lige her og snøfter lidt og har ondt af mig selv, så nu trænger jeg til at par kram og nogle opmuntrende ord

På lørdag fylder Laura 2 år! En stor dag og jeg glæder mig meget til at fejre hende sammen med familien

MEN... nu nærmer vi os også 2 års dagen for den dag jeg følte mig så uendeligt snydt!

Til Jer der ikke ved det, Laura er taget ved planlagt kejsersnit. Hun sad op i maven, og kunne ikke vendes da hendes hoved sad kilet meget solidt fast under mine ribben!

Jeg var SÅ ked af at få kejsersnit... jeg GRÆD meget og jeg havde dårlig samvittighed over at det pinte mig så meget, for det vigtigste var jo for pokker bare at Laura og jeg kunne gå sikkert igennem den forløsning og det var bare ikke på nogen måde muligt at jeg kunne have født hende selv!

Men det gør SÅ ondt jeg føler mig så snydt... jeg føler mig mindre kvindelig, fordi jeg ikke selv har født mit barn! Og det er jo noget pjat!!! Jeg ved det godt... men alligevel kan jeg ikke lade være med at føle at jeg er blevet snydt for et af mit livs største oplevelser Jeg vil SÅ gerne føde selv næste gang, men jeg ved godt at mine odds er dårlige! Særligt med de "skærpede" råd der er til de kvinder der har fået ks første gang

Det er så voldsom en smerte at jeg kan græde af "smerte" når jeg ser en fødsel i tv'et fordi jeg tænker "dét der vil jeg!!"...

Jeg tror jeg er en god føder, så det har nok også noget at gøre med at jeg gerne vil bevise overfor mig selv at jeg KAN det

ØV...

Pjevse indlæg fra mig! Tak fordi du læste med og hvis du nåede hele vejen!

Knus Caroline - mor til 1-årig lidt endnu

Kender én, der havde det som dig. Hun "fik lov" at føde normalt anden gang.

Håber det også sker for dig.

Kram

Moms

Jeg forstår det godt. - Jeg tror jeg ville have det på samme måde, hvis jeg havde været dig.

Jeg håber at du får mulighed for det, en anden gang. Der ER masser af kvinder der føder selv, efter KS. Især hvis det har været planlagt KS, da der jo ikke har været hastværk og den slags, så der er mulighed for at arret er skåret lidt bedre osv.

Dog skal du jo - som du selv skriver - huske på at guldet kom ud af maven på dig. Uanset vejen - MEN jeg forstår det RIGTIG godt.

STORT kram og tillykke med din snart stoooore trunte!!!

Du får et stort kram, jeg ved præcis hvordan du har det for sådan har jeg det også :-(

Min lille Johanne lå med fødderne godt placeret nede i mit bækken derfor kom hun til verden ved akut kejsersnit, det var et stort tab for mig der havde glædet mig så meget til at føde, men da lægen sagde at en normal fødsel kunne være til skade for babay, så sagde jeg selvfølgelig ja til kejsersnitttet

Jeg håber så meget jeg kan føde normalt næste gang

Men jeg tror bare vi skal tænke på vores dejlige babay/børn for i princippet er det jo ligegyldigt hvordan de er kommet til verden, det vigtigste er at de er her hos os og har det godt :-)

Monica

Caroline86 skriver:

Ja, jeg sidder lige her og snøfter lidt og har ondt af mig selv, så nu trænger jeg til at par kram og nogle opmuntrende ord

På lørdag fylder Laura 2 år! En stor dag og jeg glæder mig meget til at fejre hende sammen med familien

MEN... nu nærmer vi os også 2 års dagen for den dag jeg følte mig så uendeligt snydt!

Til Jer der ikke ved det, Laura er taget ved planlagt kejsersnit. Hun sad op i maven, og kunne ikke vendes da hendes hoved sad kilet meget solidt fast under mine ribben!

Jeg var SÅ ked af at få kejsersnit... jeg GRÆD meget og jeg havde dårlig samvittighed over at det pinte mig så meget, for det vigtigste var jo for pokker bare at Laura og jeg kunne gå sikkert igennem den forløsning og det var bare ikke på nogen måde muligt at jeg kunne have født hende selv!

Men det gør SÅ ondt jeg føler mig så snydt... jeg føler mig mindre kvindelig, fordi jeg ikke selv har født mit barn! Og det er jo noget pjat!!! Jeg ved det godt... men alligevel kan jeg ikke lade være med at føle at jeg er blevet snydt for et af mit livs største oplevelser Jeg vil SÅ gerne føde selv næste gang, men jeg ved godt at mine odds er dårlige! Særligt med de "skærpede" råd der er til de kvinder der har fået ks første gang

Det er så voldsom en smerte at jeg kan græde af "smerte" når jeg ser en fødsel i tv'et fordi jeg tænker "dét der vil jeg!!"...

Jeg tror jeg er en god føder, så det har nok også noget at gøre med at jeg gerne vil bevise overfor mig selv at jeg KAN det

ØV...

Pjevse indlæg fra mig! Tak fordi du læste med og hvis du nåede hele vejen!

Knus Caroline - mor til 1-årig lidt endnu

Kan da godt forstå du gerne vil prøve ligesom mange andre, men bare fordi du fik KS første gang kan du jo være heldig næste gang og føde selv , så det håber jeg da du får lov til

 

Du får et kæmpe kram herfra!

Jeg kan godt forstå at du har det hårdt med det, det var også min eneste frygt for fødslen, at det skulle ende i kejsersnit..

Men så igen, det smukkeste øjeblik ved det hele var da man så sit barn 1. gang.. Og så er det jo ligegyldigt om babyen kom ud den ene eller den anden vej.

Jeg håber rigtig meget for dig at du kan føde selv næste gang! Så du ikke længere skal føle dig snydt over at have mistet den oplevelse.

 

Men du er på ingen måde mindre sej, eller mindre kvinde ved at have født ved kejsersnit!! Du har et lille bevis på din mave over at du har sat et barn i verden! Du har båret hende i 9 måneder, og der er kun KVINDER der kan det!!!! 

Caroline86 skriver:

Ja, jeg sidder lige her og snøfter lidt og har ondt af mig selv, så nu trænger jeg til at par kram og nogle opmuntrende ord

På lørdag fylder Laura 2 år! En stor dag og jeg glæder mig meget til at fejre hende sammen med familien

MEN... nu nærmer vi os også 2 års dagen for den dag jeg følte mig så uendeligt snydt!

Til Jer der ikke ved det, Laura er taget ved planlagt kejsersnit. Hun sad op i maven, og kunne ikke vendes da hendes hoved sad kilet meget solidt fast under mine ribben!

Jeg var SÅ ked af at få kejsersnit... jeg GRÆD meget og jeg havde dårlig samvittighed over at det pinte mig så meget, for det vigtigste var jo for pokker bare at Laura og jeg kunne gå sikkert igennem den forløsning og det var bare ikke på nogen måde muligt at jeg kunne have født hende selv!

Men det gør SÅ ondt jeg føler mig så snydt... jeg føler mig mindre kvindelig, fordi jeg ikke selv har født mit barn! Og det er jo noget pjat!!! Jeg ved det godt... men alligevel kan jeg ikke lade være med at føle at jeg er blevet snydt for et af mit livs største oplevelser Jeg vil SÅ gerne føde selv næste gang, men jeg ved godt at mine odds er dårlige! Særligt med de "skærpede" råd der er til de kvinder der har fået ks første gang

Det er så voldsom en smerte at jeg kan græde af "smerte" når jeg ser en fødsel i tv'et fordi jeg tænker "dét der vil jeg!!"...

Jeg tror jeg er en god føder, så det har nok også noget at gøre med at jeg gerne vil bevise overfor mig selv at jeg KAN det

ØV...

Pjevse indlæg fra mig! Tak fordi du læste med og hvis du nåede hele vejen!

Knus Caroline - mor til 1-årig lidt endnu

kæmpe krammer herfra

jeg har det på akkurat samme måde som dig.. jeg skal føde indenfor de næste 6 dage og det værste der kunne ske for mig er kejsersnit.. ved ikke hvorfor.. men har det nok lidt ligesom dig, at man gerne selv vil føde sit barn og have den kæmpe oplevelse som det er..

men man må jo tænke på barnet i den situation.. men forstår dig fuldt ud.. kejsersnit er også min største frygt!

Jeg ved lige præcis hvordan du har det... Og du vil altid have følelsen, men lære at leve med den....

Jeg fik PKS med Jeppe og Mikkel, de er idag 5½ år, og jeg tænker stadig over det engang imellem... Jeppe, som skulle ud først, stod i UK og de kunne ikke vende ham, når nu der var to børn... De de begge var kommet ud, fortalte lægen at Jeppe faktisk havde siddet fast i mit bækken, for han havde indadvendte fødder... Så havde jeg levet i 1800 tallet var vi nok alle tre døde... Så jeg prøver at vende det til noget positivt!!

Jeg kommer ikke til at opleve en fødsel, for jeg skal ikke have flere børn, men det kan du sagtens... Det er ikke givet du skal have kejsersnit næste gang...

Men stort knus til dig, og kom af med det, og glæd dig over din skønne datter...