jeg bliver stadig ked

tak for krammene piger

Oplevelsen ved et kejsersnit kan bare aldrig erstatte følelse af selv at føde, det tror jeg ikke på.... Alene det at man ikke kan få sit barn op på maven Jeg fik lov at se hende og så blev hun båret i børnerummet og tjekket (10 med det samme) og så kom hendes far ind med hende så jeg kunne kigge på hende og nusse hende lidt! Jeg mistede en del blod og fik forskelligt medicin som skulle hjælpe mig så blødningen stoppede - desværre blev jeg rigtigt dårlig og var, fysisk, ikke i stand til at holde hende på vej over på opvågningen

Så jeg fik hende først op til mig da vi lå derovre, men det var naturligvis HELT fantastisk da jeg endelig havde hende hos mig

Jeg ved at der er mange kvinder der føder naturligt 2. gang selvom de fik ks første gang... dog er der flere og flere hosp. som går over til at fraråde det, da risikoen for aks er ENORM men jeg har meldt klart ud at er der ikke noget, umiddelbart, i vejen for det så VIL jeg prøve!!!!

KÆMPE herfra..

Du er ikke blevet SNYDT for ret meget hvis du spørger mig.. Den LORTE fødsel jeg havde med Ene ville jeg godt have undværet..

Du må MED GLÆDE godt føde mine næste børn 

Caroline86 skriver:

Ja, jeg sidder lige her og snøfter lidt og har ondt af mig selv, så nu trænger jeg til at par kram og nogle opmuntrende ord

På lørdag fylder Laura 2 år! En stor dag og jeg glæder mig meget til at fejre hende sammen med familien

MEN... nu nærmer vi os også 2 års dagen for den dag jeg følte mig så uendeligt snydt!

Til Jer der ikke ved det, Laura er taget ved planlagt kejsersnit. Hun sad op i maven, og kunne ikke vendes da hendes hoved sad kilet meget solidt fast under mine ribben!

Jeg var SÅ ked af at få kejsersnit... jeg GRÆD meget og jeg havde dårlig samvittighed over at det pinte mig så meget, for det vigtigste var jo for pokker bare at Laura og jeg kunne gå sikkert igennem den forløsning og det var bare ikke på nogen måde muligt at jeg kunne have født hende selv!

Men det gør SÅ ondt jeg føler mig så snydt... jeg føler mig mindre kvindelig, fordi jeg ikke selv har født mit barn! Og det er jo noget pjat!!! Jeg ved det godt... men alligevel kan jeg ikke lade være med at føle at jeg er blevet snydt for et af mit livs største oplevelser Jeg vil SÅ gerne føde selv næste gang, men jeg ved godt at mine odds er dårlige! Særligt med de "skærpede" råd der er til de kvinder der har fået ks første gang

Det er så voldsom en smerte at jeg kan græde af "smerte" når jeg ser en fødsel i tv'et fordi jeg tænker "dét der vil jeg!!"...

Jeg tror jeg er en god føder, så det har nok også noget at gøre med at jeg gerne vil bevise overfor mig selv at jeg KAN det

ØV...

Pjevse indlæg fra mig! Tak fordi du læste med og hvis du nåede hele vejen!

Knus Caroline - mor til 1-årig lidt endnu

Uhhhh kender din følelse... Har den selv efter snart 9år endnu... Men jeg har lært mig selv og fortalt mig selv mange gange, at havde jeg ikke fået akut kejsersnit den gang for snart 9år siden, ja så havde hverken drengene eller jeg været her idag...

Men jeg savner også bare den følelse at jeg lige efter fødslen skulle have haft drengene op på mit bryst... Men der skulle gå en måned før jeg fik den vidunderlige følelse...

Så jeg kender præcis hvordan du har det, og den følelse vil du sikkert have hele dit liv...

Men her et varmt knus fra en der kender præcis hvordan du har det...

Majbritt

Tænk, jeg kan slet ikke følge dig..... Måske er det fordi jeg selv har født "normalt"... Men jeg går slet ikke rundt med den der følelse af at jeg er sej eller mere kvindelig fordi jeg har klaret en fødsel.... 

Kvinder verden over føder børn hver dag. Både stærke og svage kvinder...

I min verden er det der afgøre om man er stærk og kvindelig, om man kan finde ud af at tage vare på et barn, give det omsorg, tryghed og kærlighed. 

Men som sagt kan det da sagtens være det er fordi jeg ikke at været i din situation....

Hjalp det slet ikke at du vidste det fra starten? Altså i stedet for det kunne havde været en hastebeslutning, truffet under fødslen....

Loa skriver:

Tænk, jeg kan slet ikke følge dig..... Måske er det fordi jeg selv har født "normalt"... Men jeg går slet ikke rundt med den der følelse af at jeg er sej eller mere kvindelig fordi jeg har klaret en fødsel.... 

Kvinder verden over føder børn hver dag. Både stærke og svage kvinder...

I min verden er det der afgøre om man er stærk og kvindelig, om man kan finde ud af at tage vare på et barn, give det omsorg, tryghed og kærlighed. 

Men som sagt kan det da sagtens være det er fordi jeg ikke at været i din situation....

Hjalp det slet ikke at du vidste det fra starten? Altså i stedet for det kunne havde været en hastebeslutning, truffet under fødslen....

nej, tror kun det er blevet værre af at jeg slet ikke fik lov at prøve

Men jeg fortryder ikke det mindste at jeg sagde ja til pks! for Laura kunne umuligt være kommet ud den anden vej... hun havde solide ribben-aftryk i kraniet da hun kom ud fordi hun sad så hårdt fast, så det var umuligt at hun kunne være kommet ud den anden vej! Det havde været for risikabelt at forsøge, det ved jeg... men alligevel føler jeg mig snydt!

Jeg ved jo godt det er noget pjat at jeg føler mig mindre fuldendt som kvinde, men alligevel gør det bare virkelig ondt! Særligt HADER jeg når jeg skal fortælle nogen at hun er taget ved kejsersnit, og føler jeg bliver nødt til at fortælle HVORFOR hun er taget ved ks for at "undskylde" at jeg ikke selv har født hende det er MEGA langt ude, I know Men den generelle indstilling (ikke herinde, heldigvis), jeg møder er at det er en fiasko at få kejsersnit og det smitter naturligvis af på én.....

Caroline86 skriver:

nej, tror kun det er blevet værre af at jeg slet ikke fik lov at prøve

Men jeg fortryder ikke det mindste at jeg sagde ja til pks! for Laura kunne umuligt være kommet ud den anden vej... hun havde solide ribben-aftryk i kraniet da hun kom ud fordi hun sad så hårdt fast, så det var umuligt at hun kunne være kommet ud den anden vej! Det havde været for risikabelt at forsøge, det ved jeg... men alligevel føler jeg mig snydt!

Jeg ved jo godt det er noget pjat at jeg føler mig mindre fuldendt som kvinde, men alligevel gør det bare virkelig ondt! Særligt HADER jeg når jeg skal fortælle nogen at hun er taget ved kejsersnit, og føler jeg bliver nødt til at fortælle HVORFOR hun er taget ved ks for at "undskylde" at jeg ikke selv har født hende det er MEGA langt ude, I know Men den generelle indstilling (ikke herinde, heldigvis), jeg møder er at det er en fiasko at få kejsersnit og det smitter naturligvis af på én.....

Ej??! Hvordan i alverden kan man syntes det er en fiasko at få kejsersnit  Det kan jeg da godt nok slet ikke forstå!! Man gør da det lægerne råder til er det bedste for barnet.....

Men kan godt forstå det ikke må være særlig fedt at få smidt i hovedet hvis nogen har den indstilling. (Hvor mærkelig den end er) 

Håber du får lov at prøve at føde den "alm." vej næste gang.... For det må da ikke være rart at gå rundt med den følelse

Jeg kender godt til dine følelser!!!

Fik aks første gang og fødte så vaginalt anden gang. Til sommerkommer mit tredje barn -forhåbentlig vaginalt...

Risikoen for ks efter 1 Ks er 25 pct:-)

Loa skriver:

Ej??! Hvordan i alverden kan man syntes det er en fiasko at få kejsersnit  Det kan jeg da godt nok slet ikke forstå!! Man gør da det lægerne råder til er det bedste for barnet.....

Men kan godt forstå det ikke må være særlig fedt at få smidt i hovedet hvis nogen har den indstilling. (Hvor mærkelig den end er) 

Håber du får lov at prøve at føde den "alm." vej næste gang.... For det må da ikke være rart at gå rundt med den følelse

nej, det er bestemt ikke sjovt!

Særligt fordi min "sorg" i dén grad bliver kombineret med dårlig samvittighed over at være ked af det! Fordi jeg VED det er noget pjat, og egentlig også fordi jeg jo er super "priviligeret" overhovedet at være velsignet med så dejligt et barn.. der er mange der kæmper for overhovedet at få børn og de tænker måske "forkælede hystade" når jeg brokker mig men det er bare ikke ret nemt med de der følelser... SUK...

Jeg fik akut 2 KS med Daniel, og havde og har det fint med det. Da lægen spurgte hvordan jeg havde det med KS, kunne jeg kun svare at jeg helst ikke ville hverken føde eller have KS, men dén gik alligevel ikke

Min søster fik KS begge gange (23 og 20 år siden), og har altid været ked af at hun ikke fik lov at føde normalt anden gang, men det gjorde man ikke den gang.
Jeg har aldrig forstået hende før nu, for tænkte at det jo var lige meget hvordan de blev født, bare de var sunde og raske.
Men nu forstår jeg hende godt, for jeg har også et stort ønske om at føde normalt næste gang, men ender det med KS igen, så er det bare ærgerligt, nu ved jeg da hvad jeg går ind til.

Mange spørger også mig, hvorfor han belv taget ved KS, og jeg svarer ærligt, at han fik det meget skidt under fødslen, og at de senere kunne se at han ikke ville have overlevet en normal fødsel. Så for os var KS livsbevarende, selvom der umiddelbart ikke så ud til at være de store problemer, men havde en fødselslæge der lyttede til sin egen mavefornemmelse.

Det største problem jeg egentlig har med det, er at jeg synes det lyder forkert at sige at han blev født den og den dag, for han blev jo netop ikke født, men "taget" ud af min krop, men aner ikke hvad man ellers skal kalde det