jeg bliver stadig ked

Jeg ved ikke om det bare er mig der ikke kan se hvad du erblevet snydt for ? Det er da rigtig trist at du går og føler di snydt !! Men er en fødsel ikke en fødsel? Er det vigtigste ikke, at di og barnet kommer godt igennem - om det så er på den ene eller anden måde? 

En naturlig fødsel er nu ikke særlig sjov - så jeg kan slet ikke se at du føler dig snydt - for hvad? Et helvede i smerter? Det er SKRÆKKELIGT at føde!! Jeg ville da gerne bytte med dig 

Men ja, det er da ikke fedt at du føler dig snydt - du er jo ikke blevet snydt- du har da en sluk og sund datter, ikke?

Caroline86 skriver:

Ja, jeg sidder lige her og snøfter lidt og har ondt af mig selv, så nu trænger jeg til at par kram og nogle opmuntrende ord

På lørdag fylder Laura 2 år! En stor dag og jeg glæder mig meget til at fejre hende sammen med familien

MEN... nu nærmer vi os også 2 års dagen for den dag jeg følte mig så uendeligt snydt!

Til Jer der ikke ved det, Laura er taget ved planlagt kejsersnit. Hun sad op i maven, og kunne ikke vendes da hendes hoved sad kilet meget solidt fast under mine ribben!

Jeg var SÅ ked af at få kejsersnit... jeg GRÆD meget og jeg havde dårlig samvittighed over at det pinte mig så meget, for det vigtigste var jo for pokker bare at Laura og jeg kunne gå sikkert igennem den forløsning og det var bare ikke på nogen måde muligt at jeg kunne have født hende selv!

Men det gør SÅ ondt jeg føler mig så snydt... jeg føler mig mindre kvindelig, fordi jeg ikke selv har født mit barn! Og det er jo noget pjat!!! Jeg ved det godt... men alligevel kan jeg ikke lade være med at føle at jeg er blevet snydt for et af mit livs største oplevelser Jeg vil SÅ gerne føde selv næste gang, men jeg ved godt at mine odds er dårlige! Særligt med de "skærpede" råd der er til de kvinder der har fået ks første gang

Det er så voldsom en smerte at jeg kan græde af "smerte" når jeg ser en fødsel i tv'et fordi jeg tænker "dét der vil jeg!!"...

Jeg tror jeg er en god føder, så det har nok også noget at gøre med at jeg gerne vil bevise overfor mig selv at jeg KAN det

ØV...

Pjevse indlæg fra mig! Tak fordi du læste med og hvis du nåede hele vejen!

Knus Caroline - mor til 1-årig lidt endnu

W.. skriver:

Jeg ved ikke om det bare er mig der ikke kan se hvad du erblevet snydt for ? Det er da rigtig trist at du går og føler di snydt !! Men er en fødsel ikke en fødsel? Er det vigtigste ikke, at di og barnet kommer godt igennem - om det så er på den ene eller anden måde? 

En naturlig fødsel er nu ikke særlig sjov - så jeg kan slet ikke se at du føler dig snydt - for hvad? Et helvede i smerter? Det er SKRÆKKELIGT at føde!! Jeg ville da gerne bytte med dig 

 

Men ja, det er da ikke fedt at du føler dig snydt - du er jo ikke blevet snydt- du har da en sluk og sund datter, ikke?

Smuk og ikke sluk

W.. skriver:

Jeg ved ikke om det bare er mig der ikke kan se hvad du erblevet snydt for ? Det er da rigtig trist at du går og føler di snydt !! Men er en fødsel ikke en fødsel? Er det vigtigste ikke, at di og barnet kommer godt igennem - om det så er på den ene eller anden måde? 

En naturlig fødsel er nu ikke særlig sjov - så jeg kan slet ikke se at du føler dig snydt - for hvad? Et helvede i smerter? Det er SKRÆKKELIGT at føde!! Jeg ville da gerne bytte med dig 

 

Men ja, det er da ikke fedt at du føler dig snydt - du er jo ikke blevet snydt- du har da en sluk og sund datter, ikke?

et kejsersnit er nu også et smertehelvede.. bare først bagefter når man samtidig kæmper med amningen så smerterne slap jeg ikke for!

Men jeg føler mig snydt for oplevelsen! Jeg er ikke så "romantisk" at jeg bilder mig ind en fødsel er det bedste i verden jeg ved godt det er et smertehelvede og jeg ved godt det er en ekstrem situation... Men netop den KAMP for at få sit barn til verden og følelserne der må vælte op i én når det sidste pres er overstået, barnet græder og bliver lagt på din mave... det er dét jeg føler mig snydt for! kolisionen af smerte og opgivende suk der med ét bliver afløst af lettelse og glæde! Den får man altså ikke på samme måde ved et kejsersnit Jeg har som doula oplevet den situation og det er bare ikke det samme! Jeg græd af lykke da Laura kom ud og hun græd med det samme, men hele den der "hej med dig" proces fik jeg ikke

Det er ikke veerne og smerten jeg føler mig snydt for (jo, det er det også, for jeg vil have HELE pakken.. kampen) det er oplevelsen!

Og JO det vigtigste er at vi begge kom godt igennem vores forløb og at jeg fik et sundt og raskt barn... det er jo netop der min dårlige samvittighed stammer fra!

Jeg kan se der er mange andre med ks bag sig der har samme følelse som mig, så det er nok ikke så unormalt alligevel......

Caroline86 skriver:

et kejsersnit er nu også et smertehelvede.. bare først bagefter når man samtidig kæmper med amningen så smerterne slap jeg ikke for!

Men jeg føler mig snydt for oplevelsen! Jeg er ikke så "romantisk" at jeg bilder mig ind en fødsel er det bedste i verden jeg ved godt det er et smertehelvede og jeg ved godt det er en ekstrem situation... Men netop den KAMP for at få sit barn til verden og følelserne der må vælte op i én når det sidste pres er overstået, barnet græder og bliver lagt på din mave... det er dét jeg føler mig snydt for! kolisionen af smerte og opgivende suk der med ét bliver afløst af lettelse og glæde! Den får man altså ikke på samme måde ved et kejsersnit Jeg har som doula oplevet den situation og det er bare ikke det samme! Jeg græd af lykke da Laura kom ud og hun græd med det samme, men hele den der "hej med dig" proces fik jeg ikke

Det er ikke veerne og smerten jeg føler mig snydt for (jo, det er det også, for jeg vil have HELE pakken.. kampen) det er oplevelsen!

Og JO det vigtigste er at vi begge kom godt igennem vores forløb og at jeg fik et sundt og raskt barn... det er jo netop der min dårlige samvittighed stammer fra!

 

Jeg kan se der er mange andre med ks bag sig der har samme følelse som mig, så det er nok ikke så unormalt alligevel......

Jeg har det fuldstændig som dig, jeg kunne ikke have sagt det bedre!!

Tror vi er rigtig mange førstegangsfødende, hvor det ender i kejsersnit  som føler os snydt for det vi et eller andet sted har set frem til i 9 mdr!! Der er jo ingen der drømmer om kejsersnit som førstegangsfødende, akut eller planlagt!!

Min kæreste har også snakket om at han føler sig lidt snydt i forhold til at han gerne ville have oplevet "stresset og kaoset" omkring "nu skal vi føde...!".

Og selvfølgelig er vi lykkelige for vores guldklump, men jeg får også stadig et jag i maven når jeg ser fødsler...

W.. skriver:

Jeg ved ikke om det bare er mig der ikke kan se hvad du erblevet snydt for ? Det er da rigtig trist at du går og føler di snydt !! Men er en fødsel ikke en fødsel? Er det vigtigste ikke, at di og barnet kommer godt igennem - om det så er på den ene eller anden måde? 

En naturlig fødsel er nu ikke særlig sjov - så jeg kan slet ikke se at du føler dig snydt - for hvad? Et helvede i smerter? Det er SKRÆKKELIGT at føde!! Jeg ville da gerne bytte med dig 

 

Men ja, det er da ikke fedt at du føler dig snydt - du er jo ikke blevet snydt- du har da en sluk og sund datter, ikke?

i øvrigt siger dit indlæg faktisk RIGTIGT meget om lige præcis den reaktion jeg HADER at møde "ude i verden"

"jeg ville med glæde bytte med dig og slippe for det smertehelvede"... ARHMEN HALLO!? det gør skide pikke HAMRENDE ondt efter et kejsersnit!!! Ens mave bliver sprattet op, livmoderen bliver skåret midt over og TRUKKET fra hinanden, et barn bliver TRUKKET ud af maven på én mens der, bogstavligt talt, ligger et voksens menneske på ens mave/brystkasse og "laver veer"... Og det er så den omgang man skal komme sig over efterfølgende Vi må intet løfte - helst heller ikke vores børn! Vi kan ikke sætte os, strække os, lægge os eller stå stille, uden det gør ondt! Og samtidig skal vi døje med efterveer (de er typisk relativt værre efter et kejsersnit) som hiver og strækker i såret, vi skal være endnu mere opmærksomme på hvordan vi lægger vores barn når vi starter den sårbare amning op, fordi vi risikerer at såret springer op

Det er på INGEN måde en nem løsning og det er IKKE fedt at få smidt i hovedet at man "bare skal være glad for at være sluppet for de smerter" Jeg ville MED GLÆDE ligge med veer i flere døgn men så til gengæld "nøjes" med en øm vagina efterfølgende i stedet for det smertehelvdede JEG var igennem!

Jeg beklager meget at det "gik ud over" dig, men det er var lige dit indlæg der fik frustrationerne i gang! Det er henvendt til ALLE der har den holdning at ks er "den lette løsning" for det er bare SÅ frustrerende og skide pis hamrende provokerende at være tvunget til sådan et indgreb og bagefter få bagatelliseret sine følelser (og SMERTER) omkring det...

Da jeg ventede tvillingerne glædede jeg mig i 9 mdr til at skulle føde, fødslen endte i kejsersnit efter 8 timer med veer. Nr var stjernekikker og kom ikke ned i bækkenet . Jordemoderen ville ikke tage chancen da der var 2. Kom i fuld narkose da jeg var rædselsslagen for kejsersnit. 

De første døgn var jeg sengeliggende , da jeg ikke tåler narkose. Så var så dårlig. Erinder INTET fra deres første døgn.

Jeg følte mig som dig SNYDT , havde glædet mig til at føde. Set frem til den store oplevelse. Som jeg så som det største ( ud over drengene ) vi skulle ikke have flere børn, så følelsen sad god boret fast i mig.

Heldigvis besluttede vi at få en mere, og Silas er født normalt. Og en fed oplevelse. Der er INTET til hindre for at føde normalt 2 gang. Der er mere overvågning, og der er nogle andre foranstaltninger . Man må ikke kommer i badekar, og jeg lå med overvågning hele fødslen?

Men det kan altså sagtens lade sig gøre, og tror da også de fleste anbefaler alm fødslen. Det gør de ihvertilfald her.

Følelsen af at være snydt har fortaget sig, men ville til hver en tid ønske jeg havde født dem selv

bullerbassen skriver:

Da jeg ventede tvillingerne glædede jeg mig i 9 mdr til at skulle føde, fødslen endte i kejsersnit efter 8 timer med veer. Nr var stjernekikker og kom ikke ned i bækkenet . Jordemoderen ville ikke tage chancen da der var 2. Kom i fuld narkose da jeg var rædselsslagen for kejsersnit. 

De første døgn var jeg sengeliggende , da jeg ikke tåler narkose. Så var så dårlig. Erinder INTET fra deres første døgn.

Jeg følte mig som dig SNYDT , havde glædet mig til at føde. Set frem til den store oplevelse. Som jeg så som det største ( ud over drengene ) vi skulle ikke have flere børn, så følelsen sad god boret fast i mig.

Heldigvis besluttede vi at få en mere, og Silas er født normalt. Og en fed oplevelse. Der er INTET til hindre for at føde normalt 2 gang. Der er mere overvågning, og der er nogle andre foranstaltninger . Man må ikke kommer i badekar, og jeg lå med overvågning hele fødslen?

Men det kan altså sagtens lade sig gøre, og tror da også de fleste anbefaler alm fødslen. Det gør de ihvertilfald her.

Følelsen af at være snydt har fortaget sig, men ville til hver en tid ønske jeg havde født dem selv

de nyeste studier (jeg har en insider) og retningslinier går i retning af at anbefale ks anden gang også Selvfølgelig med tryk på anbefale og jeg kan jo selv vælge hvis alt ellers er til at skulle føde vaginalt

min drøm var at nøjes med vand som smertelindring og det er træls på forhånd at vide det ikke kan blive sådan Men... hellere det end endnu et ks! Det ville jeg virkelig være ked af... Jeg må tage det til den tid! Heldigvis kan man jo sige at jeg har tiden med mig i og med at jeg ikke skal have et barn mere lige nu og her så mit ar har rigtig god tid til at hele helt op så risikoen for at det springer bliver mindre og mindre....

Men det trøster mig at så mange herinde har haft en god oplevelse med vaginal fødsel efter KS... så bliver jeg lidt mere optimistisk omkring at jeg selvfølgelig også kan få lov til det

W.. skriver:

Jeg ved ikke om det bare er mig der ikke kan se hvad du erblevet snydt for ? Det er da rigtig trist at du går og føler di snydt !! Men er en fødsel ikke en fødsel? Er det vigtigste ikke, at di og barnet kommer godt igennem - om det så er på den ene eller anden måde? 

En naturlig fødsel er nu ikke særlig sjov - så jeg kan slet ikke se at du føler dig snydt - for hvad? Et helvede i smerter? Det er SKRÆKKELIGT at føde!! Jeg ville da gerne bytte med dig 

 

Men ja, det er da ikke fedt at du føler dig snydt - du er jo ikke blevet snydt- du har da en sluk og sund datter, ikke?

Jeg følte mig bestemt også snydt efter kejsersnit, som sad i mig LÆNGE . Der er jo meget forskel på hvordan man ser en fødsel.

Jeg GLÆDEDE mig så meget til at føde , havde en veninde som ventede sig sammen med mig hun var angst for at skulle føde.

Nu fødte jeg alm anden gang, og kan slet ikke følge dig i at det er skrækkeligt. For mig er det det fedest oplevelse jeg har fået. Ja det gør ondt men med et formål, nemlig barnet.

Ville til hver en tid have valgt alm fødsels, ser det som en smuk oplevelse. Nu skal jeg ikke have flere børn, og det jeg savner ved dette er netop FØDSLEN. Ville så gerne opleve det igen.

Caroline86 skriver:

de nyeste studier (jeg har en insider) og retningslinier går i retning af at anbefale ks anden gang også Selvfølgelig med tryk på anbefale og jeg kan jo selv vælge hvis alt ellers er til at skulle føde vaginalt

min drøm var at nøjes med vand som smertelindring og det er træls på forhånd at vide det ikke kan blive sådan Men... hellere det end endnu et ks! Det ville jeg virkelig være ked af... Jeg må tage det til den tid! Heldigvis kan man jo sige at jeg har tiden med mig i og med at jeg ikke skal have et barn mere lige nu og her så mit ar har rigtig god tid til at hele helt op så risikoen for at det springer bliver mindre og mindre....

Men det trøster mig at så mange herinde har haft en god oplevelse med vaginal fødsel efter KS... så bliver jeg lidt mere optimistisk omkring at jeg selvfølgelig også kan få lov til det

Mit største ønske var at føde i vand, og prøvede MEGET længe at overbevise jordemoderen om at det kunne jeg sagtens. Der var jo trods alt gået 8 år , men NEJ. 

jeg ville gerne gå rundt , da jeg bedre kan arbejde med veerne, men skulle ligge med overvågning.

Ville ikke ligge på ryggen ,men det skulle jeg.

Men alligevel havde jeg den bedste oplevelse da jeg fødte Silas, det blev ikke som jeg havde håbet. Men slut resultatet var jeg fødte ham selv.

Så måtte leve med forandringerne undervejs, men pyt jeg fik lov og føde selv. Og nu vi ikke skal have flere børn, vil jeg altid savne bare lige fødslen. 

Tro på det kan lade sig gøre og trods de ting man ikke må, så er det en fed oplevelse.