Anonym skriver:
Ja skriver altså som anonym da jeg ikke vil spores på mit indlæg.
Jeg bliver nødt til at gøre en lang historie kort, da jeg ellers kunne skrive i flere timer.
Jeg har i knap 5 år levet med en fyr og hans datter, han var ekstremt voldelig - ikke kun mod mig, men også mod den lille pige .. Ved godt i tænker: hvorfor meldte du ikke svinet når hun var gul og blå efter hans vold? Dertil kan jeg kun svare, at det ved jeg ikke, jeg levede i lortet og var så bange.. Men det er også noget der vil forfølge mig resten af mit liv.
For snart 4 år siden hjalp min nuværende mand mig med at flygte.. Jeg mistede stort set alt hvad jeg ejede.. Flyttede ind hos ham, fik beskyttet adresse og en masse psykolog behandlinger. Jeg lavede også en underretning på det tidspunkt - så anonymt som overhovedet muligt! Jeg er jo bange for den mand!
Tiden går, og pigen er stadig hos svinet.. Jeg snakker indimellem med hende via mail og ikke mere, og hun fortæller at han stadig ikke er sød ved hende.. Og hun foretrækker at han har en kæreste, for når far ikke har kæreste skal jeg altid ligge inde og sove med ham ....
Idag har jeg selv fået et barn, og dagligt får jeg flashbacks om den vold jeg så mod det lille barn dengang.. Når hun ikke ville spise, når hun græd osv. Når min søn græder, så hører jeg pigen inde i mit hoved..
Jeg vælger at tage afsted til psykolog igen.. For at arbejde med det her.. Jeg giver hende mine papirer fra mit samarbejde med min tidl psykolog..
Og nu kommer mit problem jeg gerne vil bede om hjælp til!
Hun fortæller mig at hun har skærpet underretningspligt.. Og at hun vil indgive en underretning på det her jeg har fortalt.
Jeg siger fint nok må du gerne,med den tanke at det jo er HENDE der gør det.
14dage efter har Jeg en tid hos hende, hvor hun viser mig hendes brev til den kommune.. Gud hjælpe mig.. Mit fulde navn står deri, at det er mig der er bekymret! Og så har hun vedlagt de papirer jeg har givet hende fra min tidl behandling hos psykolog! Og der står intet om anonymitet!
Jeg spørger hende om anonymitet, om hun har sørget for det, nej, men hun ville da undersøge det.. Ja tak.. Men jeg havde da beskyttet adresse? Ja men nu har han jo ligesom skriftligt bevis på at det er mig
.. Og mit nye efternavn står der også!
Hun skriver så ugen efter at hun har snakket med den pågældende kommune.. Og svinet var blevet informeret om underretningen samt indholdet og at jeg er involveret!
Jeg er bange!
Vi er bange!
Jeg låser alt det jeg kan herhjemme, ruller alt for.. Tør ikke gå ud når det er mørkt og både min mand og jeg kan ikke sove..
Hvad skal vi gøre ?
Hvad skal jeg stille op!
Og hvor er Jeg vred på min psykolog over den fejl hun har lavet!
Hun af alle må da vide hvilken frygt jeg har for den mand!
Stopper her.. Skriver fra min telefon, mens jeg ligger i sengen.. Håber måske jeg kan falde i søvn nu hvor jeg har fået det ud.
Tak til jer der har læst så langt.
Har ikke så mange råd, men forsøg at finde roen i, at du nu har gjort det rigtige for det stakkels barn. For selvom du nu har en angst for hans reaktion, så er det trods alt noget hun har levet med i alt den tid.
Hvis han på nogen måde opsøger dig/jer, så blæs ham omkuld, ram ham med at søge polititilhold m.m. Vis ham, at du aldrig mere bukker for en som ham, og at du klart er den overlegne i forhold til en lort som ham.. Hans magt oevr dig stopper først, når du vælger at han ikke har den magt i dit/jeres liv.
Skift eventuel dit nummer, og flyt hvis det skulle komme så langt.
Han er kun et lavt mennesker, der lever af andres frygt, så giv ham ikke noget at leve af
Det var mine tanker
