Så har fruen løbet! Jo jo!!(der må klappes) Og efterfølgende lavet styrkeøvelser og hulahop! Jeg vælger at følge Dianas råd og skamroser mig selv for:
 -Taget for småt løbetøj på(i håb om, at det ikke blir ved med at være for stramt)
-Kom afsted selvom jeg fandt på en milliard undskyldninger(bla. for småt løbetøj)
-Har løbet hjem
-Har lavet øvelser
 I stedet for at hade mig selv for:
 -At løbetøjet er blevet for småt
-At være så svag at jeg finder på undskyldninger
-Mit elendige løb
-At jeg ikke kunne løbe hele vejen
-At jeg tabte mine lunger halvvejs
-At mine baller er væk i lår og lænde-fedt
-At mine mavemuskler er SÅ svage, at jeg ikke kan lave 2 mavebøjninger
 Nu er kampen startet og jeg blir ved!!! 5 kg. på 11 uger. Det MÅ jeg da kunne klare?? 
 Så nu mangler jeg bare nogle gode øvelser. Er der nogle der har nogle gode forslag til træning af mave/balder/lår/arme? Altså ikke øvelser for fitness-barbie inde med siden af, men til mig - hende med efterfødselskroppen i forfald.
  
 JEG LØB!
 
  
 
 JAAAAAAAAAAAA hvor er du GOD mand!!! Sådan! (jeg mangler Pias heppere, og nægter at bruge lagkagen...) 


 Armøvelse til vinkedellerne: Stå på jævnt underlag, med let afstand mellem fødderne. Ret ryggen og tag fat om låget på en halvliters flaske med vand (eller rom - til at dulme nerverne undervejs.... selvom det er en nem øvelse..). Stræk albueleddet, så vandflasken kommer op i luften (stadig i din hånd) og din arm er så strakt som du overhovedet kan. Sænk nu flasken om bag din ryg - ved at bøje albueleddet. Fortsæt med at strække og bøje armen/albuen, det antal gange du kan klare. Jeg laver 3x20 på hver arm som regel. Måske gav det ingen mening? Det er en virkelig svær øvelse at beskrive, men det er faktisk virkelig, virkelig nem at udføre.
 Inderlår: Lig på siden på gulvet, støt med armene som du finder det nødvendigt og behageligt. Løft det nederste ben opad - det kan ikke løftes ret meget! Lav så mange gentagelser du kan holde til. (modsat skal selvfølgelig også styrkes, altså øverste ben løftes, men den øvelse er bare ret kendt..)
 Mavebøjninger: Jeg kan ikke lave én eneste mavebøjning. Af den simple årsag jeg spænder i hals-, nakke-, ryg- og skuldermuskler. Så jeg får SÅ ondt! Istedet lægger jeg mig på et bord (vores sofabord er suverænt til formålet, men det er også sådan et på en meter x en meter i massiv træ - et spisebord er ligeså fint) med benene udover kanten. Så lægger du dig på ryggen, og evt. kan du holde fast i bordkanten med fingrene, og så løfter du dine (strakte!) ben op, så højt du kan, og ned så langt du kan, uden de rører gulvet og uden at bøje benene. 
Alternativt kan man sætte sig på en gymnastikbold og lave "almindelige" mavebøjninger på den.
 Rygøvelse: For at modvirke mavebøjninger, og styrke ryggen, samt holdning. Stå med hæle, baller, skulderblade og baghovede op af en jævn flade, fx væg eller dør. Læg armene mod væggen/døren så albuen og underarmene rører og dine hænder er på hver side af dit ansigt. Kør armene så langt op over dit hoved du kan UDEN at albuen slipper døren/væggen. Kør ned igen, og gentag 10 - 15 gange. Gerne dagligt.
Hvis det føles svært at strække armene, så følg fremgangsmetoden, men liggende på gulvet. Så er der ingen belastning på overhovedet, og der spændes ingen steder.
 Sidebasser(/bollehåndtag/mordelle/bildæk - kært barn...): Sid med ret ryg på fx et sofabord, en skammel eller andet uden ryg- og armlæn. Læg en pind (fx kosteskaft) bag nakken, og vikl begge arme om kosteskaftet og hold fast (ej, det lyder mærkeligt - giver det mening?). Vrid nu overkroppen fra side til side, hellere langsomt og langt om, en hurtigt og kun halvvejs. Lav så mange gentagelser du orker.
 Flad mave: Det her er lidt det som hulahopringen også gør, og jeg anbefaler at gøre det i enrum - for det må se virkelig mærkeligt ud! Jeg gør det når jeg børster tænder... 
Stå med ret ryg og let spredte ben. Spænd ballerne, som skulle du holde en prut inde. Hold den spænding, og sug din navle ind - helt om til rygraden 
 Hold spændingen begge steder og vip dine hofter fra side til side/op og ned. Igen!: det føles mærkeligt, det ser mærkeligt ud og det lyder mærkeligt; men på de 2 minutter jeg bruger på at børste tænder, når jeg at blive træt i korsetmusklen, som er den muskel alle de store mavemuskler hæfter på, og som derfor er den der er vigtigst at træne for at få flad mave (og en ret holdning sent i livet!)
 Eeej mand - er du med endnu?
Jeg står op og klapper over at du har løbet!! Jeg har ikke lavet en skid de sidste mange dage, og jeg har spist helt skørt siden søndag.. Jeg tager mig sammen lige om lidt igen kan jeg mærke.. 
 