Anonym skriver:
Min kæreste mener det er MIG der er forkert på den, så jeg vil lige høre jeres mening piger.
Vi har en amstaff der gør konstant, bare hun høre det mindste, og hun snapper af en når man skubber hende væk.
i dag gøede hun vores baby direkte ind i hovedet, det skal lige siges at vores søn kun er nogle uger, så han fik sådan et chok at han roterede fuldstændig rundt, og var ved at falde ned af sofaen selv om han lå spændt fast på ammepuden, jeg skubbede til hende og hun bed ud efter mig. Jeg bad hende gå ned i sengen og så knurrede hun voldsomt af mig og viste mig tænder, og blev ved længe sådan! Jeg fik hende smidt ud i køkkenet og lukkede døren, imens jeg havde en MEGET ulykkelig lille dreng der var totalt i chok.
Jeg vil ikke have hende i nærheden af vores baby, ISÆR fordi hun snapper når man skubber til hende eller bare puffer til hende! Jeg har tænkt på hvad hvis hun gør det ved vores dreng når han bliver ældre?! jeg er så vred over det!
Min kæreste mener det er min egen skyld, han mener det er normalt at hun snapper og knurer af mig. Han siger at efter jeg har skældt hende ud skal jeg trøste hende. Men jeg nægter at gøre det, jeg magter det ikke mere. Jeg mener IKKE det er normalt at en hund skal have lov at bide ud efter folk og knurer og tro hun skal bestemme!
Vores forhold er blevet rigtig slemt pga hende, og her for tiden skændes vi tit over det. Han forstår ikke hvorfor jeg ikke vil have hende i nærheden af mit barn, og når hun gør ting er han på hendes side, og siger det er "klart" at hun gør det.
Jeg er ødelagt, bekymret og deprimeret.
Puha.... 
Nu må jeg være ærlig og indrømme, at jeg har ikke læst hvad de andre har svaret, men amstaff...... Det er da absolut ikke nogen familie hund, og slet ikke for spædbørn. Og da især ikke når den opfører sig som den gør...
Ville du nogensinde kunne tilgive dig selv, hvis den bed i din lille uskyldige søn?
Jeg nåede desværre heller ikke at læse hele dit indlæg igennem, og ved derfor ikke hvor gammel jeres hund er. Men hvis det var min/vores hund, ville jeg sige til min kæreste, at enten blev den aflivet, ellers måtte han finde et andet sted til den at bo. Men jeg ville gøre hvad jeg kunne for at få den aflivet. Du vil jo ikke kunne have din skønne lille dreng liggende på stuegulvet om et havlt års tid, uden at være bange for, at hunden skal bide ham. Og tænk nu hvis hunden enten bider din skønne søn ihjel, eller skamferer ham, så han altid vil have mén..... Puha.... Har det helt skidt ved tanken om det....
Vi har herhjemme en blanding af en mops og king charles, og inden hende, havde vi en labrador. Min mand ville gerne have en labrador igen, og fandt i sommer en hvalp, som han hentede/købte uden jeg vidste det. Da han kom hjem med hende, gik der ikke mere end 3 dage, så afleverede vi hende igen, da vi fandt ud af at hun var amstaff/labrador... Og med en søn på 5 og en lillesøster i maven, skulle vi absolut ikke have sådan en hund i vores hjem, da man iflg. hvad vi mener, ikke kan stole på den race...
Sorry, det er bare min mening, håber i selvfølgelig finder den bedste løsning for jer, bare hunden aldrig kommer til at bide, eller bare gøre din skønne lille guldklump bange - det er da frygtligt at tænke på!!!
Håber i finder ud af det, så alle bliver glade
