Vores Amstaff snapper af mig, og knurer/viser tænder! :S

Jeg ville få den aflivet hvis man ikke kan finde en løsning, hvad hvis hun bider den lille, man ville aldrig tilgive sig selv hvis der skulle ske noget

1000Ben skriver:

He he, ja det kunne jeg nok sagtens finde på, hvis den var til fare for mit barn....  Men nu tror jeg heller aldrig at jeg ville komme i en sådan situation... 

 

Knus 

1000Ben

Hold da op... Troede jeg havde misforstået dig...

Anonym skriver:

Min kæreste mener det er MIG der er forkert på den, så jeg vil lige høre jeres mening piger.

Vi har en amstaff der gør konstant, bare hun høre det mindste, og hun snapper af en når man skubber hende væk.

i dag gøede hun vores baby direkte ind i hovedet, det skal lige siges at vores søn kun er nogle uger, så han fik sådan et chok at han roterede fuldstændig rundt, og var ved at falde ned af sofaen selv om han lå spændt fast på ammepuden, jeg skubbede til hende og hun bed ud efter mig. Jeg bad hende gå ned i sengen og så knurrede hun voldsomt af mig og viste mig tænder, og blev ved længe sådan! Jeg fik hende smidt ud i køkkenet og lukkede døren, imens jeg havde en MEGET ulykkelig lille dreng der var totalt i chok. 

Jeg vil ikke have hende i nærheden af vores baby, ISÆR fordi hun snapper når man skubber til hende eller bare puffer til hende! Jeg har tænkt på hvad hvis hun gør det ved vores dreng når han bliver ældre?! jeg er så vred over det!

Min kæreste mener det er min egen skyld, han mener det er normalt at hun snapper og knurer af mig. Han siger at efter jeg har skældt hende ud skal jeg trøste hende. Men jeg nægter at gøre det, jeg magter det ikke mere. Jeg mener IKKE det er normalt at en hund skal have lov at bide ud efter folk og knurer og tro hun skal bestemme! 

Vores forhold er blevet rigtig slemt pga hende, og her for tiden skændes vi tit over det. Han forstår ikke hvorfor jeg ikke vil have hende i nærheden af mit barn, og når hun gør ting er han på hendes side, og siger det er "klart" at hun gør det.

Jeg er ødelagt, bekymret og deprimeret. 

lyder måske hårdt men se og få aflivet den hund, hun skal ikke være i nærheden a værken dit eller andres børn... hvis ikke din fyr kan forstå det, så ville jeg selv ha pakket alle mine ting og smuttet for så er han sq ikke det værd, hunden burde ALDRIG være vigtigere end du og jeres barn....

Chillien skriver:

Hold da op... Troede jeg havde misforstået dig...

altså nej det ville jeg altså nok godt kunne få mig selv til, hvis han som TS'es mand slet ikke ville indse at det var for farligt... Det skulle selvfølgelig være et ekstremt tilfælde, men jeg ville aldrig sætte mine børns liv på spil pga en hund, lige meget hvor meget han så elskede den. Det kan da godt være at jeg ville have det en del anderledes hvis jeg en dag stod i den situation selv, men når jeg sådan lige sidder og føler efter, så tror jeg altså ikke at jeg ville leve med en hund som kunne skade mine børn... Men jeg ville da klart råde folk til at løse det på anden måde, om muligt, eller gå fra hinanden. Men så ville "far" jo ikke få lov at se børnene, så længe han boede sammen med hunden... så ja den er svær for TS.. 

1000Ben skriver:

altså nej det ville jeg altså nok godt kunne få mig selv til, hvis han som TS'es mand slet ikke ville indse at det var for farligt... Det skulle selvfølgelig være et ekstremt tilfælde, men jeg ville aldrig sætte mine børns liv på spil pga en hund, lige meget hvor meget han så elskede den. Det kan da godt være at jeg ville have det en del anderledes hvis jeg en dag stod i den situation selv, men når jeg sådan lige sidder og føler efter, så tror jeg altså ikke at jeg ville leve med en hund som kunne skade mine børn... Men jeg ville da klart råde folk til at løse det på anden måde, om muligt, eller gå fra hinanden. Men så ville "far" jo ikke få lov at se børnene, så længe han boede sammen med hunden... så ja den er svær for TS.. 

Ja personligt ville jeg nok vælge at flytte... Går ikke ind for at ændre andres liv ved tvang, trusler, løgn og gåen bag ryggen...

Hvis han virkelig vil beholde den hund og de ikke kan løse problemet på en anden måde, så er det et valg han har taget for sit liv... Og så må han tage konsekvensen for det - ligesom man selv må...
Man kan ikk bare rende rundt og rykke andres brikker så det passer ind i sit eget spil... Uanset om det er ens mand, forældre eller hvad...

Men det er jo bare mig... Til gengæld er der, som jeg tidligere har svaret , mulighed for at rette op på problemet hvis alle parter er villige til at ændre indstilling...

Anonym skriver:

Ja, men han elsker hende så højt. Og jeg kan ikke få ham til at indse at den måde hun er på er forkert! Han dækker over hende konstant, og undskylder hendes opførsel, og så skælder han mig ud fordi jeg ikke vil have hende i nærheden af mig eller min søn. Selvfølgelig har jeg svært ved at holde af et dyr der er sådan overfor mig? 

Jeg er rædselslagen over hvis det skete, jeg er SÅ bange, tænker så tit på det..

Men det er somom han tror hendes adfærd er normal! og jeg kan ikke få det ind i hovedet på ham at det er det altså ikke..

Det er hårdt, men det er jo at vælge mellem hunden eller dig og barnet. Og hvis han i det regnestykke vælger hunden, så er han ikke meget værd, er jeg ked af at sige...

Håber I finder ud af noget

Anonym skriver:

Ja, men han elsker hende så højt. Og jeg kan ikke få ham til at indse at den måde hun er på er forkert! Han dækker over hende konstant, og undskylder hendes opførsel, og så skælder han mig ud fordi jeg ikke vil have hende i nærheden af mig eller min søn. Selvfølgelig har jeg svært ved at holde af et dyr der er sådan overfor mig? 

Jeg er rædselslagen over hvis det skete, jeg er SÅ bange, tænker så tit på det..

Men det er somom han tror hendes adfærd er normal! og jeg kan ikke få det ind i hovedet på ham at det er det altså ikke..

Hvis han "elsker" hunden så højt så er det jo ikke svært at se hvor problemet ligger, den kender jo tydeligvis ikke sin plads.

Sådan som jeg læser dine indlæg så er det ikke en hvalp vi snakker om her. Altså er skaden sket, og sandsynligvis uoprettelig.
Og hvis det skal rettes skal i nok have fat i en profesionel.

Min hårde dom ville være hunden SKAL væk! og den skal til de evige græsmarker.

Ellers synes jeg din kæreste skal betale for en profesionel træner, der skal være vandt til racen. Men det er jo dyrt. Og så vil jeg sige at din kæreste skal have med i sine overvejelse hvilke signaler sådan en hund sender til omverdenen om jeres familie, hvilken betydning det kan have på længere sigt fot jeres bolig situation, der er jo flere og flere steder man ikke må have muskel hunde, har din kærestre lyst til altid at skulle lufte sin hund med mundkurv, vil han leve med risikoen for at den skader jeres barn, når nu hunden allerede er skadet.

Hvis du mener at han vil vælge hunden fremfor jer, så skal du nok i virkeligheden tage jeres forhold op til overvejse..

Kæmpe kram herfra, sikke dog en svær situation at stå i.

hvad kom der egentlig ud af den her sag?!?