snot forkælet bonusdatter (LANGT)

Synes måske du skulle sætte dig i hendes sted, prøve at se det hele igennem hendes øjne. (Dette er ikke et negativt indlæg)

Men bliver helt ked af det på hendes vegne at du kan skrive sådan, selvom det er anonymt.

Da jeg var 12 år havde min far næsten lige fundet sammen med sin nuværende kæreste, jeg blev sat til side og min far gjorde sig sur på mig hvis hun var. Jeg stoppede til sidst med at komme, og ville meget hellere være hjemme ved min mor, og flygtede også tit hjem til min mor derfra fordi jeg simpelthen ikke følte mig velkommen. Og det gør jeg stadig ikke.

Alt det med smaske, tøj osv det er bare noget i må lære hende, det tager nok sin tid nu hvor hun mest er ved hendes mor, men en dag lære hun det.

Og så synes jeg måske din kæreste skulle bruge noget mere tid med/på hende, det virker udfra det du skriver, som om hun savner sin far. Og i må for guds skyld ikke glemme hende når den lille kommer, for så bliver det bare værre. Held og lykke med det hele.

dpb skriver:

undskyld mig, men hvis I heller ikke "vil" opdrage hende hvem skal så tage ansvar for at hun ikke gør de ting i ønsker og finder basale altså de ting du bla. bliver irriteret over at hun gør/ikke gør

Tænker bare også at det må være svært når hun er hjemme hos sine veninder/klassekammerater

Føler virkelig med den pige, for det lyder ikke som om hun har de letteste vilkår i livet

Qnuz

Som jeg skrev, opdrager vi på de basale ting. Og det har fungeret i 5 år. Men de sidste 2 år, kan hun pludselig ikke finde ud af tingene. Som hun ellers har kunne indtil da.

Der er familie terapeut og psykolog indover, og det har der været i 1½år. Tingene er blevet bedre på nogen ting, men andre er stadig "slemme".
Det kan godt være jeg har skrevet ubehøvlet og hvad der ellers er sagt, men når det fylder meget inde i ens hoved, så bryder det altså ud nogen gange.!

Vi har ikke valgt at hun kun skal komme 1. gang om måneden. Det har hendes mor. Fordi de ikke kan undvære hinanden. (og det er altså sagt af familie terapeuten - og ikke kun af os!!!!)

Vi sørger altid for at snakke med hende inden hun kommer, om hvad hun har lyst til at lave. Og som enhver anden teenager har hun ikke lyst til at lave noget, andet end at se tv. Så vi sørger altid for at vi er ude og lave noget om lørdagen, og så kan de to hygge om søndagen. For har hun utret ønske om at bruge tid alene med sin far så har hun søndagen til det, inden hun skal med toget om eftermiddagen.

Som en af de første skrev, så er min kæreste ikke en dårlig far. Hun ytre bare ingen lyst til at bruge tid med ham overhovedet. Når vi sidder i sofaen, er det mig hun lægger sig op af, og ikke ham. Vi kan sagtens sidde og hygge til en film, bage kage osv. Men hun har ingen lyst til at være sammen med ham overhovedet. Hvilket sårer ham utrolig meget.

Hver gang hun bliver sat på toget, snakker min kæreste og x-kone om hvordan weekenden er gået, og nogle gange har vi droppet en weekend, hvis vi (alle - inkl. mor inden hun skulle afsted) har kunne mærke på hende at hun ikke har ville komme, for så har hun endnu længere tid til at glæde sig til at komme, og når hun så kommer, GIDER hun faktisk bruge tid sammen med ham.

Tingene bliver ikke bedre, når hun er herovre, så længe hendes mor sidder og sender sms'er konstant om hvad hun laver. For det stakkels pigebarn vil ikke gå glip af hvad mor og lillesøster laver derhjemme.

Vi har mange kampe ja, og hun er en teenager ja, og et barn ja. Jeg er selv skilsmisse barn, og ved godt hvordan det er at komme og ikke være ønsket. Jeg fik selv to sofapuder at sove på, på gulvet, hvis min søster og mig skulle ud til min fars kæreste.
Derfor har vi også gjort så meget ud af, at være så lidt muligt hjemme, når vi nu ikke havde mere plads end vi har. For det kan altså hurtigt knibe. Vi har nogen gange også byttet seng, så en af os andre har taget sovesofaen, og hun har taget sengen, med den af os hun gad og sove med.

Og hvad angår julen, som mange har skrevet om. Det var ikke os der tog beslutningen om at hun skulle hjem. Det var hendes mor! Hvis de har sat sig noget for, jamen så er der ikke noget og sige. Tror i vi synes det er sjovt at have hende på besøg i 1½døgn, når hun skulle have været på ferie herovre i en uge? Vi skulle have været i sommerhus med min lillebror som er på hendes alder, og de to hygger sig altid sammen... Tror mest af alt bare at det bundede ud i, at hun vidste hendes mor skulle være alene juleaften, og det synes hun var synd.

Når hun er her, har vi valgt at vi ikke opdrager - MEDMINDRE - det er et eller andet fuldstændig åndsvagt. Vi har aldrig skældt hende ud, og prøver helst at der ingen regler er - pånær de basale - for hun ikke skal føle det er som et fængsel herovre, når hun nu er her så lidt... Hun ved at hun altid kan ringe og spørge om hun må komme herover, og det har hun også gjort, og svaret er altid ja. Ligesom hun også har ringet og spurgt om vi gad og komme over, og se hende spille fodbold en søndag eftermiddag. Vi er kommet - uanset om vi har haft andre planer , For hun har altså første priotet. Vi aflyste en deltagelse i en barnedåb, for at se hende spille fodbold.

I bund og grund TROR JEG at hendes manglende evne til at føle sig tryg og tilpas i hendes fars selskab skyldes, at moren har haft en kæreste som var meget ubehagelig overfor hende. Han skældte hende ud for den mindste ting, og gav virkelig udtryk for at han ikke kunne lide hende.. Det har vi altså aldrig gjort - selvom nogen har fået det til at lyde sådan.. Hvilket har knyttet mor og datter endnu tættere.

Men - i kan bare komme med jeres meninger. Jeg ved, at vi gør et godt stykke arbejde herover - omend det er besværligt at være bonusmor, i en meget ung alder. Vi får ros, når hun er herovre, selv af x-konen!!!!!

Det hænger jo ikke helt sammen det du skriver. For hvis i gør alt for at hun skal føle sig velkommen hvordan kan det så være du undlader at vaske det af hendes tøj der ikke er kommet i vasketøjskurven eller ikke vil tage hensyn til hvad mad hun kan li eller beder hendes familie returner hendes gaver fordi hun ikke kom som aftalt og fejrede sin fødselsdag?!
Det er da på ingen måde med til at give hende følelsen af at være elsket og velkommen!

mine tanker om det her er at du har valgt din kæreste med barn og der med følgen mor til barnet, men barnet har sq ikke valgt dig, det er noget hun har fået trukket ned over hovedet.'

Undskyld mig håber aldrig at min datters bonusmor udstiller hende sådan, jeg har selv bonus unger, og jeg knus elsker dem, selv om vi  er uenige i nogle af tingene fordi MOR gør det anderledes... jamen her er det MIG der bestemmer ( og far) og det forstår de fint. Jeg prøver ikke på at nedgøre noget af det deres mor gør med dem, som det faktisk lyder til du gør ved at betvivle både deres forhold og hvad de spiser. 

Øv siger jeg bare ... 

Synes måske du skulle sætte dig i hendes sted, prøve at se det hele igennem hendes øjne. (Dette er ikke et negativt indlæg)

Men bliver helt ked af det på hendes vegne at du kan skrive sådan, selvom det er anonymt.

Da jeg var 12 år havde min far næsten lige fundet sammen med sin nuværende kæreste, jeg blev sat til side og min far gjorde sig sur på mig hvis hun var. Jeg stoppede til sidst med at komme, og ville meget hellere være hjemme ved min mor, og flygtede også tit hjem til min mor derfra fordi jeg simpelthen ikke følte mig velkommen. Og det gør jeg stadig ikke.

Alt det med smaske, tøj osv det er bare noget i må lære hende, det tager nok sin tid nu hvor hun mest er ved hendes mor, men en dag lære hun det.

Og så synes jeg måske din kæreste skulle bruge noget mere tid med/på hende, det virker udfra det du skriver, som om hun savner sin far. Og i må for guds skyld ikke glemme hende når den lille kommer, for så bliver det bare værre. Held og lykke med det hele.

Jeg tager heller ikke dit indlæg negativt.
Angående det med fødselsdagen, handlede vi som vi gjorde fordi, at den dag vi skulle have holdt vores fødselsdag for hende, valgte både hende og hendes mor, at lægge billeder ud på facebook, fra deres familie fødselsdag som de havde holdt den dag.. Det sårede os, og nej det skal ikke gå ud over hende.
Men hun fik altså gave fra os da hun kom gangen efter. Og hvad angår de gaver hun skulle have haft fra familien, så får hun gaver eller penge af dem hver gang de ser hende. Så en gave fra eller til, overlever hun bestemt..

Alt det med at smaske, tøj osv. kunne hun altså sagtens finde ud af for 2 år siden, men pludselig kunne hun ikke. Nu har jeg været sammen med min kæreste i 5 år, og der havde ingen problemer været med det, eller hende og os imellem, indtil da. Det kom bare fra den ene gang til den anden..

Puslingen skriver:

Det hænger jo ikke helt sammen det du skriver. For hvis i gør alt for at hun skal føle sig velkommen hvordan kan det så være du undlader at vaske det af hendes tøj der ikke er kommet i vasketøjskurven eller ikke vil tage hensyn til hvad mad hun kan li eller beder hendes familie returner hendes gaver fordi hun ikke kom som aftalt og fejrede sin fødselsdag?!
Det er da på ingen måde med til at give hende følelsen af at være elsket og velkommen!

Det med vasketøjet, har hun altid kunne finde ud af. Og det drejer sig kun om en nattøje, som hun smider til vask, næste gang hun kommer, fordi hun opdager hun har glemt den. Hun har flere!, og kalder sig selv glemsom, ligeså snart hun har set den.!

Maden bestemmer hun i løbet af ugen op til hun skal komme, så vi får lige det som hun vil have. Men når hun kommer kan hun pludselig ikke lide det, selvom hun sagde det var hendes ynglingsret. Vi skifter altså ikke menuen ud kl bæ om aftenen, fordi det ikke passer hende at spise det, som hun sagde få dage før hun ville have...

Gaverne har jeg lige forklaret i et andet indlæg , men gør det da gerne igen.!!!
Angående det med fødselsdagen, handlede vi som vi gjorde fordi, at den dag vi skulle have holdt vores fødselsdag for hende, valgte både hende og hendes mor, at lægge billeder ud på facebook fra deres familie fødselsdag som de havde holdt den dag.. Det sårede os, og nej det skal ikke gå ud over hende.
Men hun fik altså gave fra os da hun kom gangen efter. Og hvad angår de gaver hun skulle have haft fra familien, så får hun gaver eller penge af dem hver gang de ser hende. Så en gave fra eller til, overlever hun bestemt..

Anonym skriver:

Jeg tager heller ikke dit indlæg negativt.
Angående det med fødselsdagen, handlede vi som vi gjorde fordi, at den dag vi skulle have holdt vores fødselsdag for hende, valgte både hende og hendes mor, at lægge billeder ud på facebook, fra deres familie fødselsdag som de havde holdt den dag.. Det sårede os, og nej det skal ikke gå ud over hende.
Men hun fik altså gave fra os da hun kom gangen efter. Og hvad angår de gaver hun skulle have haft fra familien, så får hun gaver eller penge af dem hver gang de ser hende. Så en gave fra eller til, overlever hun bestemt..

Alt det med at smaske, tøj osv. kunne hun altså sagtens finde ud af for 2 år siden, men pludselig kunne hun ikke. Nu har jeg været sammen med min kæreste i 5 år, og der havde ingen problemer været med det, eller hende og os imellem, indtil da. Det kom bare fra den ene gang til den anden..

Skrev heller ikke noget om det med fødselsdagsgaver, men synes bestemt alligevel det er forkert du ringer til familien og siger de skal retunere gaverne.

Benjamins'mor skriver:

Skrev heller ikke noget om det med fødselsdagsgaver, men synes bestemt alligevel det er forkert du ringer til familien og siger de skal retunere gaverne.

Det gjorde min kæreste i samråd med sin mor, som selv mente hun ikke fortjente at få gaverne. De har den holdning i familien, at kommer du ikke , får du ingen gave. Det gælder også alle de andre børnebørn, og ikke kun hende.

Og nej det skal ikke lyde negativt, men hun ser dem 6-8 gange om året, og hver gang får hun en gave til 500kr, og en dyrere en til jul/fødselsdag. De gider da ikke smide penge ud af vinduet. De vil jo gerne se både hende og glæden i hendes øjne, når hun får gaverne.

Anonym skriver:

Som jeg skrev, opdrager vi på de basale ting. Og det har fungeret i 5 år. Men de sidste 2 år, kan hun pludselig ikke finde ud af tingene. Som hun ellers har kunne indtil da.

Det var ikke lige det jeg fik ud af sætningen:
"Når hun er her, har vi valgt at vi ikke opdrager - MEDMINDRE - det er et eller andet fuldstændig åndsvagt. Vi har aldrig skældt hende ud, og prøver helst at der ingen regler er - pånær de basale - for hun ikke skal føle det er som et fængsel herovre, når hun nu er her så lidt..."

men fair nok...

Lyder også uheldigt at hun har kunne før, men for to år siden begyndte at agere anderledes... men det sætter også jeres situation i et helt andet perspektiv for så tror jeg et eller andet sted også det er en form for teenage oprør og det er der nok ikke så meget at gøre ved, udover at holde fast i de regler i har

Men kunne jo være rart at vide om det bare var det der gjorde det eller om der var noget andet der udløste det... men det kan være hun selv er uvidende om årsagen, så det er ikke helt ligetil...

Qnuz

Anonym skriver:

Det gjorde min kæreste i samråd med sin mor, som selv mente hun ikke fortjente at få gaverne. De har den holdning i familien, at kommer du ikke , får du ingen gave. Det gælder også alle de andre børnebørn, og ikke kun hende.

Og nej det skal ikke lyde negativt, men hun ser dem 6-8 gange om året, og hver gang får hun en gave til 500kr, og en dyrere en til jul/fødselsdag. De gider da ikke smide penge ud af vinduet. De vil jo gerne se både hende og glæden i hendes øjne, når hun får gaverne.

Kan på nogle måder godt forstå det, og så alligevel ikke.

Tænk nu hvis det var dig, ved godt i gav hende en gave. Men tænk hvis du var syg og ikke kunne holde din fødselsdag, og din familie så bare retunerede din gave, ville du så ikke også blive ked af det?