snot forkælet bonusdatter (LANGT)

Som overskriften lyder.. Så har jeg en snot forkælet bonusdatter..
For lige at komme med en forklaring:

Min kæreste og jeg har været sammen i snart 5 år.. I den tid har jeg hørt meget brok fra hans x-kone over mig. Jeg var en luder, kælling, ung so osv osv. Der er 12 år imellem mig og min kæreste!
Jeg er bedøvende ligeglad med hende, hun bor i Kolding og vi i København - så jeg synes faktisk hun kan rende og hoppe

Hans datter bliver 12år til januar, og har altid haft mor som sin veninde (der er absolut intet der tyder på at det er mor datter forhold udover alderen)..

Vi har de sidste 5år fået en madseddel med hver gang hun kommer (1 weekend om måneden), med hvad hun kan lide og ikke lide. Dette kan forandre sig meget fra gang til gang, og jeg er træt af at tage hensyn konstant.. Ifølge sedlen må vi ikke give hende slik, sodavand osv. fordi hun skal tabe sig. Ja undskyld, men hun er fed!!! Det synes jeg er rimelig til grin, fordi at hun til togturen herover har en pose chips og slikpose + 100kr til at købe slik i toget.. Mor påstår de lever sundt og altid får grønt osv. til maden. Ungen bliver federe og federe hver gang hun kommer.. Og vi kan intet gøre, fordi vi har hende så lidt. Jeg er ikke selv tynd, men når hun ikke kan være i mit tøj, fordi det er for småt - så skal man altså sætte ind overfor fedmen..

Når hun er her, kan vi mærke at hun ikke er vant til at gøre noget derhjemme. Hun tager ikke sin tallerken af bordet, siger ikke tak for mad, ryder op efter sig selv (hvilket er rimelig væsentligt da vi indtil nu har boet i en 1½værelses og hun har sovet på en sovesofa i stuen, når hun kommer). Hendes tøj kan ligge og flyde rundt omkring efter hun er taget afsted, selvom man lige havde bedt hende om at lægge det til vask. Måske er jeg ond, men ligger det på gulvet, når hun er taget afsted, lægger jeg det ind på hylden uden at vaske det. Hun lærer det vel på et tidspunkt. Og det værste af mine problemer er at hun smasker så forfærdelig meget, at jeg bliver dårlig af at spise med hende. Selvom vi gør hende opmærksom på det, stopper hun i 30 sek. og så er det forfra.. Nogle gange har jeg med vilje "sovet" længe søndag morgen, for at slippe for at spise morgenmad med hende.

Til jul sidste år savnede hun sin mor, (om natten mellem d. 24/25). Hun går ikke ind til os og siger det, nej hun ringer til sin mor, som ringer op til min kæreste og giver ham en sviner.. Hun bliver sendt hjem med toget om morgenen, og vi føler os rimelig røvrendte, for hun havde faktisk ikke sagt tak for gaven, hverken til os eller til resten af familien.
Da hun har fødselsdag i Januar, havde vi inviteret hele familien til at komme. De ryder altid deres kalender, fordi det er så sjældent de ser hende. Men torsdag aften kl 23, bliver vi ringet op af x-konen. Datteren kunne altså ikke overskue at komme.. (det var hendes undskyldning, fordi hun ikke gad bruge sin fødselsdag i toget). Så vi måtte fredag morgen ringe rundt til familien og sige at de var velkomne til at komme, men hun kom altså ikke. Og de skulle være returnere gaverne, for dem havde vi besluttet at hun ikke skulle have, når hun nu ikke gad komme. Dagen efter sendte hun en sms til sin far "kan vi holde min fødselsdag næste gang jeg kommer?" Far skrev bare nej. Og det var vores holdning, vi kan ikke planlægge alt efter hvornår hun gider at komme eller ej..

Datteren fik sin mor og hendes kæreste gennem 5 år til at gå fra hinanden, fordi hun udstillede dem mod hinanden. Det prøvede hun også at gøre her, og i sommers fik hun sin mor til at ringe op til min kæreste at sige at hun ikke gad komme, så længe jeg boede der. Min kæreste var frisk - "så skal hun bare blive væk"

Jeg viser på ingen måde hende, at jeg ikke kan lide hende. Jeg tøsehygger med hende næsten hver gang hun er her, og hun bruger mere tid med mig end med sin far. Alligevel føler jeg mig skidt behandlet af hende hver gang hun har været her.

Nu er situationen så at vi skal være forældre til maj. Hun har ikke gidet sige tillykke. moderen var 1½uge længere henne end mig, men tabte barnet. Vi flytter i større lejlighed om en måned, hvor hun får sit eget værelse. Det bliver brugt som gæsteværelse, når hun så ikke er her.
Men vil tingene forandre sig? Vil hun stadig være ligeså snot dum (undskyld sproget), når den lille kommer? For den lille kommer altså til at lære at tage sin tallerken ud, eller at sige tak for mad. Det ender jo med at blive den lille der skælder den store ud om nogle år, hvis hun stadig ikke har lært de basale ting..

Undskyld det blev langt, havde bare brug for at få det lidt ud, og måske høre om nogle har et råd til hvordan vi kan tackle hende, uden at hun ødelægger vores forhold, fordi jeg står fast i de basale ting?

Jeg må indrømme at jeg stejler meget over din fremstilling af hende, som jeg faktisk synes er ret grov. Jeg har ærligt talt svært ved at tro, at hun ikke kan mærke din ulyst mod hende. Uanset hvad så er hun stadig et barn og det kan ikke være nemt at være hende der skal jonglere i to så forskellige verdener/familier. Jeg vil råde jer til opsøge en familieterapeut så I kan få nogle værktøjer til at håndtere de problematikker i står over for, med bl.a. begyndende pubertet og lille ny baby.

Anonym skriver:

Som overskriften lyder.. Så har jeg en snot forkælet bonusdatter..
For lige at komme med en forklaring:

Min kæreste og jeg har været sammen i snart 5 år.. I den tid har jeg hørt meget brok fra hans x-kone over mig. Jeg var en luder, kælling, ung so osv osv. Der er 12 år imellem mig og min kæreste!
Jeg er bedøvende ligeglad med hende, hun bor i Kolding og vi i København - så jeg synes faktisk hun kan rende og hoppe

Hans datter bliver 12år til januar, og har altid haft mor som sin veninde (der er absolut intet der tyder på at det er mor datter forhold udover alderen)..

Vi har de sidste 5år fået en madseddel med hver gang hun kommer (1 weekend om måneden), med hvad hun kan lide og ikke lide. Dette kan forandre sig meget fra gang til gang, og jeg er træt af at tage hensyn konstant.. Ifølge sedlen må vi ikke give hende slik, sodavand osv. fordi hun skal tabe sig. Ja undskyld, men hun er fed!!! Det synes jeg er rimelig til grin, fordi at hun til togturen herover har en pose chips og slikpose + 100kr til at købe slik i toget.. Mor påstår de lever sundt og altid får grønt osv. til maden. Ungen bliver federe og federe hver gang hun kommer.. Og vi kan intet gøre, fordi vi har hende så lidt. Jeg er ikke selv tynd, men når hun ikke kan være i mit tøj, fordi det er for småt - så skal man altså sætte ind overfor fedmen..

Når hun er her, kan vi mærke at hun ikke er vant til at gøre noget derhjemme. Hun tager ikke sin tallerken af bordet, siger ikke tak for mad, ryder op efter sig selv (hvilket er rimelig væsentligt da vi indtil nu har boet i en 1½værelses og hun har sovet på en sovesofa i stuen, når hun kommer). Hendes tøj kan ligge og flyde rundt omkring efter hun er taget afsted, selvom man lige havde bedt hende om at lægge det til vask. Måske er jeg ond, men ligger det på gulvet, når hun er taget afsted, lægger jeg det ind på hylden uden at vaske det. Hun lærer det vel på et tidspunkt. Og det værste af mine problemer er at hun smasker så forfærdelig meget, at jeg bliver dårlig af at spise med hende. Selvom vi gør hende opmærksom på det, stopper hun i 30 sek. og så er det forfra.. Nogle gange har jeg med vilje "sovet" længe søndag morgen, for at slippe for at spise morgenmad med hende.

Til jul sidste år savnede hun sin mor, (om natten mellem d. 24/25). Hun går ikke ind til os og siger det, nej hun ringer til sin mor, som ringer op til min kæreste og giver ham en sviner.. Hun bliver sendt hjem med toget om morgenen, og vi føler os rimelig røvrendte, for hun havde faktisk ikke sagt tak for gaven, hverken til os eller til resten af familien.
Da hun har fødselsdag i Januar, havde vi inviteret hele familien til at komme. De ryder altid deres kalender, fordi det er så sjældent de ser hende. Men torsdag aften kl 23, bliver vi ringet op af x-konen. Datteren kunne altså ikke overskue at komme.. (det var hendes undskyldning, fordi hun ikke gad bruge sin fødselsdag i toget). Så vi måtte fredag morgen ringe rundt til familien og sige at de var velkomne til at komme, men hun kom altså ikke. Og de skulle være returnere gaverne, for dem havde vi besluttet at hun ikke skulle have, når hun nu ikke gad komme. Dagen efter sendte hun en sms til sin far "kan vi holde min fødselsdag næste gang jeg kommer?" Far skrev bare nej. Og det var vores holdning, vi kan ikke planlægge alt efter hvornår hun gider at komme eller ej..

Datteren fik sin mor og hendes kæreste gennem 5 år til at gå fra hinanden, fordi hun udstillede dem mod hinanden. Det prøvede hun også at gøre her, og i sommers fik hun sin mor til at ringe op til min kæreste at sige at hun ikke gad komme, så længe jeg boede der. Min kæreste var frisk - "så skal hun bare blive væk"

Jeg viser på ingen måde hende, at jeg ikke kan lide hende. Jeg tøsehygger med hende næsten hver gang hun er her, og hun bruger mere tid med mig end med sin far. Alligevel føler jeg mig skidt behandlet af hende hver gang hun har været her.

Nu er situationen så at vi skal være forældre til maj. Hun har ikke gidet sige tillykke. moderen var 1½uge længere henne end mig, men tabte barnet. Vi flytter i større lejlighed om en måned, hvor hun får sit eget værelse. Det bliver brugt som gæsteværelse, når hun så ikke er her.
Men vil tingene forandre sig? Vil hun stadig være ligeså snot dum (undskyld sproget), når den lille kommer? For den lille kommer altså til at lære at tage sin tallerken ud, eller at sige tak for mad. Det ender jo med at blive den lille der skælder den store ud om nogle år, hvis hun stadig ikke har lært de basale ting..

Undskyld det blev langt, havde bare brug for at få det lidt ud, og måske høre om nogle har et råd til hvordan vi kan tackle hende, uden at hun ødelægger vores forhold, fordi jeg står fast i de basale ting?

Helt ærlig så syntes jeg næsten det lyder som om din bonusdatter er meget påvirket af sin mor? At være veninde med sin mor fungere ikke når man vokser op, enten bliver man alt for voksen eller også bliver man alt for meget barn  - jeg tror din kærestes x er utilfreds med at det åbenbart går bedre med dig og kæresten end hendes eget liv. Og det bliver datteren jo så præget af, at det ikke er okay at være glad på jeres vejne?

Med skilsmissebørn er der ikke meget andet at gøre end gøre datteren opmærksom på at der er forskel på når man er ved mor og far. Jeg er selv skilsmissebarn, og vi har ikke taget skade af det, og min papbror på 5 lære også at der er forskel på hvad man må ved mor, far og ved mig. Tror ikke han tager skade 

Og det med tøjet - ja mon ikke  

Det med smaskeri - jeg kan godt forstå dig  Bliv ved med at sige det!

Maden - det skal moderen da slet ikke blande sig i, og verdenen skal ikke dreje sig omkring datteren, heller ikke selvom det kun er en weekend i måneden. Det fungere jo ikke, du har sikkert også ting som gravid du ikke kan klare, og jeres fælles barn kommer også til at have specielle spisevaner... Skiller det sig meget ud, så må hun vel leve af rugbrød eller noget i den stil 

At hun ringer til sin mor er der ikke meget at gøre ved, men jeg tror I skal gøre det klart at når man er ved far, så er man ved far! Så er mor ikke den man går til!  - dårlig stil... Min kærestes søster har også gjort det, og hold da ... bøtte, hvor er det ikke til at holde ud!

Derudover så syntes jeg faktisk det lyder som om du gør alle de ting jeg ville have gjort, og selv gør når vi passer mine og kærstens søskende, selvom det jo ikke er det samme.

Held og lykke med hende 

HVOR ER DU BARE TARVELIG!  HUN ER 12 ÅR FOR HIMLENS SKYLD!

Hvad ville du synes om hun skrev om dig på arto at du var fed???

Hun har det tydeligvis svært. Du er den voksne, ta dig sammen. Børn er stride, vend dig hellere til det hvis du skal til at være mor. Jeg synes dit indlæg er direkte skrækkeligt.

Selvfølgelig er det hårdt at være bonusmor, og jeg kan sagtens forstå hvis du har nogle ting du skal ud med, men du kan simpelthen ikke være dette bekendt. Den måde du skriver om hende på. Det er ikke let at være 12 år, og med jer som familie på den måde du lige har stillet det op med en skør mor, en far der bruger mindre tid på hende end bonusmoren, som by the way, ikke kan lide hende. Ja jeg forstår sgu godt hun ikke kan holde ud at være hos jer. Hun er et barn, det er ikke meningen hun skal udvise voksen opførsel, slet ikke når de voksne omkring hende heller ikke gør det.

Du har muligvis brug for forståelse- men jeg vil aldrig kunne vise forståelse for et indlæg skrevet med så grove ord.

Muffin skriver:

HVOR ER DU BARE TARVELIG!  HUN ER 12 ÅR FOR HIMLENS SKYLD!

Hvad ville du synes om hun skrev om dig på arto at du var fed???

Hun har det tydeligvis svært. Du er den voksne, ta dig sammen. Børn er stride, vend dig hellere til det hvis du skal til at være mor. Jeg synes dit indlæg er direkte skrækkeligt.

Selvfølgelig er det hårdt at være bonusmor, og jeg kan sagtens forstå hvis du har nogle ting du skal ud med, men du kan simpelthen ikke være dette bekendt. Den måde du skriver om hende på. Det er ikke let at være 12 år, og med jer som familie på den måde du lige har stillet det op med en skør mor, en far der bruger mindre tid på hende end bonusmoren, som by the way, ikke kan lide hende. Ja jeg forstår sgu godt hun ikke kan holde ud at være hos jer. Hun er et barn, det er ikke meningen hun skal udvise voksen opførsel, slet ikke når de voksne omkring hende heller ikke gør det.

Du har muligvis brug for forståelse- men jeg vil aldrig kunne vise forståelse for et indlæg skrevet med så grove ord.

Og så finder vi lige kammertonen.

Husk at gå efter bolden og ikke personen.

Det kan godt være at man ikke er enig med TS, men det kan formuleres på en pænere måde, og knapt så agressivt.

Husk at sidde på hænderne en halv times tid, hvis blodet koger, inden man farer i tasterne, så kommer vi langt længere herinde.

Anonym skriver:

Som overskriften lyder.. Så har jeg en snot forkælet bonusdatter..
For lige at komme med en forklaring:

Min kæreste og jeg har været sammen i snart 5 år.. I den tid har jeg hørt meget brok fra hans x-kone over mig. Jeg var en luder, kælling, ung so osv osv. Der er 12 år imellem mig og min kæreste!
Jeg er bedøvende ligeglad med hende, hun bor i Kolding og vi i København - så jeg synes faktisk hun kan rende og hoppe

Hans datter bliver 12år til januar, og har altid haft mor som sin veninde (der er absolut intet der tyder på at det er mor datter forhold udover alderen)..

Vi har de sidste 5år fået en madseddel med hver gang hun kommer (1 weekend om måneden), med hvad hun kan lide og ikke lide. Dette kan forandre sig meget fra gang til gang, og jeg er træt af at tage hensyn konstant.. Ifølge sedlen må vi ikke give hende slik, sodavand osv. fordi hun skal tabe sig. Ja undskyld, men hun er fed!!! Det synes jeg er rimelig til grin, fordi at hun til togturen herover har en pose chips og slikpose + 100kr til at købe slik i toget.. Mor påstår de lever sundt og altid får grønt osv. til maden. Ungen bliver federe og federe hver gang hun kommer.. Og vi kan intet gøre, fordi vi har hende så lidt. Jeg er ikke selv tynd, men når hun ikke kan være i mit tøj, fordi det er for småt - så skal man altså sætte ind overfor fedmen..

Når hun er her, kan vi mærke at hun ikke er vant til at gøre noget derhjemme. Hun tager ikke sin tallerken af bordet, siger ikke tak for mad, ryder op efter sig selv (hvilket er rimelig væsentligt da vi indtil nu har boet i en 1½værelses og hun har sovet på en sovesofa i stuen, når hun kommer). Hendes tøj kan ligge og flyde rundt omkring efter hun er taget afsted, selvom man lige havde bedt hende om at lægge det til vask. Måske er jeg ond, men ligger det på gulvet, når hun er taget afsted, lægger jeg det ind på hylden uden at vaske det. Hun lærer det vel på et tidspunkt. Og det værste af mine problemer er at hun smasker så forfærdelig meget, at jeg bliver dårlig af at spise med hende. Selvom vi gør hende opmærksom på det, stopper hun i 30 sek. og så er det forfra.. Nogle gange har jeg med vilje "sovet" længe søndag morgen, for at slippe for at spise morgenmad med hende.

Til jul sidste år savnede hun sin mor, (om natten mellem d. 24/25). Hun går ikke ind til os og siger det, nej hun ringer til sin mor, som ringer op til min kæreste og giver ham en sviner.. Hun bliver sendt hjem med toget om morgenen, og vi føler os rimelig røvrendte, for hun havde faktisk ikke sagt tak for gaven, hverken til os eller til resten af familien.
Da hun har fødselsdag i Januar, havde vi inviteret hele familien til at komme. De ryder altid deres kalender, fordi det er så sjældent de ser hende. Men torsdag aften kl 23, bliver vi ringet op af x-konen. Datteren kunne altså ikke overskue at komme.. (det var hendes undskyldning, fordi hun ikke gad bruge sin fødselsdag i toget). Så vi måtte fredag morgen ringe rundt til familien og sige at de var velkomne til at komme, men hun kom altså ikke. Og de skulle være returnere gaverne, for dem havde vi besluttet at hun ikke skulle have, når hun nu ikke gad komme. Dagen efter sendte hun en sms til sin far "kan vi holde min fødselsdag næste gang jeg kommer?" Far skrev bare nej. Og det var vores holdning, vi kan ikke planlægge alt efter hvornår hun gider at komme eller ej..

Datteren fik sin mor og hendes kæreste gennem 5 år til at gå fra hinanden, fordi hun udstillede dem mod hinanden. Det prøvede hun også at gøre her, og i sommers fik hun sin mor til at ringe op til min kæreste at sige at hun ikke gad komme, så længe jeg boede der. Min kæreste var frisk - "så skal hun bare blive væk"

Jeg viser på ingen måde hende, at jeg ikke kan lide hende. Jeg tøsehygger med hende næsten hver gang hun er her, og hun bruger mere tid med mig end med sin far. Alligevel føler jeg mig skidt behandlet af hende hver gang hun har været her.

Nu er situationen så at vi skal være forældre til maj. Hun har ikke gidet sige tillykke. moderen var 1½uge længere henne end mig, men tabte barnet. Vi flytter i større lejlighed om en måned, hvor hun får sit eget værelse. Det bliver brugt som gæsteværelse, når hun så ikke er her.
Men vil tingene forandre sig? Vil hun stadig være ligeså snot dum (undskyld sproget), når den lille kommer? For den lille kommer altså til at lære at tage sin tallerken ud, eller at sige tak for mad. Det ender jo med at blive den lille der skælder den store ud om nogle år, hvis hun stadig ikke har lært de basale ting..

Undskyld det blev langt, havde bare brug for at få det lidt ud, og måske høre om nogle har et råd til hvordan vi kan tackle hende, uden at hun ødelægger vores forhold, fordi jeg står fast i de basale ting?

Øh.. du er voksen, er du ikke?
Undskyld men jeg blev faktisk helt i tvivl da jeg læste dit indlæg.

Med fare for at blive beskyldt for ikke at holde kammertonen, så synes jeg altså det er din måde at se det på der er enormt barnlig og ukonstruktiv.

Men når det så er sagt så er det selvfølgelig bedre at få det ud på nettet end at lade det gå udover barnet.. så kan man jo så diskutere det med vasketøjet osv.

Når jeg læser dit indlæg virker det som om du er lidt jaloux? Og det tror jeg er normalt og det er hun sikkert også, men det er jo dig der er den voksne.. eller burde være det

(jeg hæfter mig især ved at hun savnede sin mor, forestil dig hvor uvelkommen hun så lige må have følt sig, for at være nødt til at tage hjem til hende.. og et barn der savner sin mor det burde enhver da ærligt talt kunne fatte sympati med)

dorthemus skriver:

Jeg må indrømme at jeg stejler meget over din fremstilling af hende, som jeg faktisk synes er ret grov. Jeg har ærligt talt svært ved at tro, at hun ikke kan mærke din ulyst mod hende. Uanset hvad så er hun stadig et barn og det kan ikke være nemt at være hende der skal jonglere i to så forskellige verdener/familier. Jeg vil råde jer til opsøge en familieterapeut så I kan få nogle værktøjer til at håndtere de problematikker i står over for, med bl.a. begyndende pubertet og lille ny baby.

Jeg må erklære mig enig her og må ærligt indrømme at jeg får helt ondt i maven på vejen af din kærestes datter Lm tydeligvis ikke har det nemt.

Prøv og sæt dig i hendes sted. hun er 12 år gammel og skal finde ud af at kunne være 2 steder, der er så forskellige. Og hun kan da sagtens mærke at du ikke kan lide hende... synes også det er en hård håndtering af det med hendes fødselsdag... selvfølgelig er det ærgerligt at hun aflyser, men det er der jo nok en grund til... måske fordi hun ikke føler sig velkommen? Og du frygter hvordan det bliver når den lille kommer... ja jeg vil tro hun bliver endnu mere ked af det, når hun så ser at i er endnu mere optaget af den lille...

I skal huske på at pigen ikke selv er skyld i eventuelle dårlige manerer osv, hun er jo påvirket af moderen i dette tilfælde, og for mig virker det som om at i. har set jer sure på datteren istedet for moderen. Synes sku det er synd for hende...

Dorthe1986 skriver:

Prøv og sæt dig i hendes sted. hun er 12 år gammel og skal finde ud af at kunne være 2 steder, der er så forskellige. Og hun kan da sagtens mærke at du ikke kan lide hende... synes også det er en hård håndtering af det med hendes fødselsdag... selvfølgelig er det ærgerligt at hun aflyser, men det er der jo nok en grund til... måske fordi hun ikke føler sig velkommen? Og du frygter hvordan det bliver når den lille kommer... ja jeg vil tro hun bliver endnu mere ked af det, når hun så ser at i er endnu mere optaget af den lille...

I skal huske på at pigen ikke selv er skyld i eventuelle dårlige manerer osv, hun er jo påvirket af moderen i dette tilfælde, og for mig virker det som om at i. har set jer sure på datteren istedet for moderen. Synes sku det er synd for hende...

 helt enig!

Nu er det ikke lang tid siden jeg var 12, og skilsmissebarn, og jeg kunne ALDRIG finde på at opføre mig sådan

Jeg havde faktisk en papmor jeg ikke kunne lide, men jeg var da ikke på den måde overfor hende, før hun begyndte at bruge mig som askepot


Det er jo HELT bevidst hvad hun gør.... og NEJ hun er IKKE et barn længere, når man er 12, gør man tingene TOTALT bevidst



Altså jeg syntes i skal tage en snak med hende, om hvorfor hun gør som hun gør osv.

Held og lykke med hende