snot forkælet bonusdatter (LANGT)

dorthemus skriver:

Jeg må indrømme at jeg stejler meget over din fremstilling af hende, som jeg faktisk synes er ret grov. Jeg har ærligt talt svært ved at tro, at hun ikke kan mærke din ulyst mod hende. Uanset hvad så er hun stadig et barn og det kan ikke være nemt at være hende der skal jonglere i to så forskellige verdener/familier. Jeg vil råde jer til opsøge en familieterapeut så I kan få nogle værktøjer til at håndtere de problematikker i står over for, med bl.a. begyndende pubertet og lille ny baby.

 må erklære mig 100 % enig

dorthemus skriver:

Jeg må indrømme at jeg stejler meget over din fremstilling af hende, som jeg faktisk synes er ret grov. Jeg har ærligt talt svært ved at tro, at hun ikke kan mærke din ulyst mod hende. Uanset hvad så er hun stadig et barn og det kan ikke være nemt at være hende der skal jonglere i to så forskellige verdener/familier. Jeg vil råde jer til opsøge en familieterapeut så I kan få nogle værktøjer til at håndtere de problematikker i står over for, med bl.a. begyndende pubertet og lille ny baby.

Godt sagt Dorthe

Jeg synes din udtalelse om hende er ret grov, men selvfølgelig HVIS det er sådan hun virkelig er og at du føler, så er det vel den letteste måde at komme ud med tingene på som man lige tænker!

For det første vil jeg sige, har i tænkt på at det er moderens skyld i stedet for hendes? Pigen er 12 år og hvis ikke hun er vant til at lave noget som helst, så er det jo klart hun heller ikke gør det.

Hvad med at påbegynde nye vaner for hende hjemme hos jer når hun er der? Som fx. Ingen sjov før den tallerken er taget af bordet, blive siddende ved bordet indtil man har sagt tak for mad osv.

Det med smaskeriet, det er virkelig klamt. Det må jeg give dig ret i! Så bliv ved med at sige det til hende.. Uanset om det er 100 gange i løbet af 30 min i lige spiser. (Eller hvor lang tid i bruger på at spise)

Jeg er faktisk ret glad for, at jeg ikke er din bonusdatter for HOLD K*FT hvor var jeg blevet ked af det hvis jeg blev kaldt fed, også selvom det ikke var til mit ansigt. Jeg har hele min barndom været overvægtig og jeg bliv STIK TOSSET hvis min mor sagde nej til at jeg måtte få diverse ting. - Måske det er det samme der sker, når hun har fået lov til at få slik osv. med i toget?

Og så vil jeg gerne sige... Hvis en 12-årig pige ikke har "nosser" nok til at stå frem til jer, om at hun savner sin mor og gerne vil hjem? Er det så hende der er noget galt med, eller jer? Jeg vil mene, at hun måske kan mærke den måde du tænker om hende, muligt du ikke er sådan overfor hende som du føler du skal være, men et barn kan stadig mærke det.

Det med tøjet synes jeg er direkte uretfærdigt uanset om hun har samlet det op eller ej. Tænk hvis det var DIT barn??? Havde du så stadig ikke vasket det? - Det tror jeg virkelig ikke..

Jeg kan godt forstå, at du synes det er træls, at hun virker ligeglad og doven. Men tror desværre du må vende den og tænke det rigtigt igennem. Hun er kun 12 år, og jeg ved selv af erfaring som skilsmissebarn at man er meget påvirkelig og let vælger en side. For hvad skal man ellers gøre? Din bonusdatter bor mest hos sin mor og har det rigtigt svært ved at komme på besøg hos jer, fordi hun måske kan mærke hvordan du har det med hende. Desuden lyder det som om, xen   ikke undlader detaljer overfor hende, så hun er fanget i et dialemma.

Jeg synes i skal holde et møde med xen og få snakket om at i er to hjem. I har jeres måde at opdrage og spise mad på og hun har en anden. Ergo indretter barnet sig efter hvordan retningslinjerne er hjemme ved jer, og hjemme ved xen, og det gør det altså nemmere, end at have konflikter og ballade når i ikke kan enes om hvilke retningslinjer der er for mad osv hos hver især. Det vil skabe en tryghed. Det at hun ringer til sin mor, er jo netop et tegn på utryghed, hun vælger at ringe til hende frem for at gå ind til jer, viser jo at hun måske er bange for at dele hendes følelser med jer, af frygt for at blive trådt på. 

Jeg tror det er meget vigtigt at i på trods af hun er 12 år, husker på at hun stadig er et barn af din mand og derfor altid vil være hans barn. Hun har det tydeligvis ikke nemt hos xen og derfor burde i gøre alt for hun har det fantastisk når hun er hos jer Husk at feje for egen dør i først  

kh

LilleLene skriver:

Nu er det ikke lang tid siden jeg var 12, og skilsmissebarn, og jeg kunne ALDRIG finde på at opføre mig sådan

Jeg havde faktisk en papmor jeg ikke kunne lide, men jeg var da ikke på den måde overfor hende, før hun begyndte at bruge mig som askepot


Det er jo HELT bevidst hvad hun gør.... og NEJ hun er IKKE et barn længere, når man er 12, gør man tingene TOTALT bevidst



Altså jeg syntes i skal tage en snak med hende, om hvorfor hun gør som hun gør osv.

Held og lykke med hende

Man er da I DEN GRAD stadig barn, når man er 12 år!!! Ja børn kan manipullere og have dårlige vaner, manerer osv. Men det skyldes som oftest deres opvækst og de voksne omkring det. Synes det lyder som om denne stakkels pige har det rigtig rigtig svært BÅDE med sin mor, far og bonusmor.

At omtale en 12årig pige på den måde, finder jeg helt uacceptabelt

LilleLene skriver:

Nu er det ikke lang tid siden jeg var 12, og skilsmissebarn, og jeg kunne ALDRIG finde på at opføre mig sådan

Jeg havde faktisk en papmor jeg ikke kunne lide, men jeg var da ikke på den måde overfor hende, før hun begyndte at bruge mig som askepot


Det er jo HELT bevidst hvad hun gør.... og NEJ hun er IKKE et barn længere, når man er 12, gør man tingene TOTALT bevidst



Altså jeg syntes i skal tage en snak med hende, om hvorfor hun gør som hun gør osv.

Held og lykke med hende

Det synes jeg er meget forkert.. Tror man skal huske på, at uanset om man er 12, 1 eller 40 er man stadig barn af faren og moren. Man bør ikke blandes ind i problemer omkring skilsmisse og 2 hjem osv. Man ER barnet 

Ansemusen skriver:

Man er da I DEN GRAD stadig barn, når man er 12 år!!! Ja børn kan manipullere og have dårlige vaner, manerer osv. Men det skyldes som oftest deres opvækst og de voksne omkring det. Synes det lyder som om denne stakkels pige har det rigtig rigtig svært BÅDE med sin mor, far og bonusmor.

At omtale en 12årig pige på den måde, finder jeg helt uacceptabelt

Selvom man har det svært, kan man godt opføre sig ordenligt ! ISÆR når man er 12 år
Det er ingen undskyldning for at opføre sig dårligt, bare fordi man har det svært, det har stort set alle skilsmissebørn haft, jeg syntes ikke bare man skal se til, når et så gammelt barn, om du vil, opføre sig på den måde

Du virker, som flere har skrevet, meget frustreret over jeres situation, og det er fuldstændigt forståeligt at du kan føle at du giver enormt meget af dig selv, og at du og din kæreste strækker jer rigtig langt for at være bonusdatteren tilpas både til hverdag og i højtiderne. 

Men når jeg læser dit indlæg så skinner din frustration bare RIGTIG meget igennem. Du bruger ord som "snotdum" og "snotforkælet" m.m. og det skurrer bare helt vildt i de flestes ører når man snakker om et barn på 12. Udfra dit indlæg virker det bestemt som om at der er en grund til at hun savner sin mor når hun er hos jer, og at hun ikke har lyst til at komme til fødselsdag hos jer, for selvom du hygger med hende så er hun garanteret klar over at I synes hun gør tingene "forkert" - selvom det i virkeligheden ikke er hendes ansvar.

Jeg har selv haft en stedmor der langt hen ad vejen havde samme holdning til mig som du har til din bonusdatter - hun mente at jeg var forkælet fordi jeg simpelthen ikke havde samme opdragelse som hende. Hun "tøsehyggede" også som du kalder det, men det er ikke det samme som at jeg derefter automatisk er klar over hvad hun forventede af mig i dagligdagen. Jeg følte altid at jeg ikke helt passede ind i familien, og at hun kom før mig i min fars liv, og hver eneste gang hun hakkede på mig fordi jeg kom til at gå ind med sko på, øste mere op end jeg kunne spise osv. (ting som altså ikke var "issues" hjemme hos min mor) så lå det i stemningen at jeg var forkert - selvom jeg ikke altid var klar over hvad jeg havde gjort. De mente bare at det kunne jeg da selv regne ud, ellers måtte jeg da være dum og uopdragen... Åhh, hvor jeg gerne ville være dem tilpas, men jeg anede ikke hvordan og til sidst havde jeg mest lyst til bare at blive væk, hvilket man ikke rigtig KAN forklare i den alder...

Jeg synes det er enormt hårdt tacklet, det med fødselsdagen! Tænk at I vil tilbageholde hendes gaver fordi hun ikke har lyst til a komme ud til jer. Hvis hun virkelig havde det godt med jer og følte sig tilpas, så var der da ikke den togtur i verden der kunne afholde en 12-årig fra at se sin elskede far og få sine fødselsdagsgaver. Tænk lige lidt over hvor meget hun giver afkald på for at slippe for at komme ud til jer...?

At hun så senere gerne vil alligevel - jamen hun er jo skide bange for at hun nu igen ikke er god nok, at I (hendes far!!!) ikke kan lide hende og at alting nu bliver værre. Og det bekræftede I jo så ved at cutte hende af og nægte hende sin fødselsdag med far. Æv, det er altså rigtig synd for hende at I ikke kan være store nok til at lade et skilsmissebarn få lidt friere spillerum, når det nu er JER der er de voksne. I har hinanden til hverdag, I har baby på vej, skal snart flytte  osv. - kunne I da ikke være lidt mere large overfor et 12årigt overvægtigt skilsmissebarn der kører i tog frem og tilbage? 

Kh

Rosa - som sov i "jagtstuen" når hun var hos far, fordi det var vigtigere end jeg fik mit eget værelse som 15-årig. Nedprioritering? Yes Sir!!!

Risen skriver:

Det synes jeg er meget forkert.. Tror man skal huske på, at uanset om man er 12, 1 eller 40 er man stadig barn af faren og moren. Man bør ikke blandes ind i problemer omkring skilsmisse og 2 hjem osv. Man ER barnet 

Altså jeg syntes da kun det skal gå igennem faren og moren, men det er jo også hendes hjem. Jeg ville godt nok heller ikke tillade at hun gjorde som hun gjorde, når man siger det til pigebarnet konstant