Øremærke barsel til mænd (har ondt i maven)

Zafir skriver:

Enig! Men mener du ikke Island? Vores norske venner har det kun været mor der har haft barsel og hun har været hjemme hele tiden. Jeg ved det er sådan på Island ihvertfald, det var der hun sagde under valgkampen....

Nej, det er gradvis blevet inført i Norge i løbet af de sidste 3-4 år. Til at begynde med var det bare 6 uger, som var øremærket til far. Så for et par år siden blev det udvidet til 10, og nu er det 12.

Og ja, hensigten er at TVINGE faren i barsel, for det er rimelig drastisk at måtte sende en 6 mndr gammel baby i vuggestue. Jeg mener, at det kun er i meget ekstreme tilfælde, at moren kan overtage ugerne, f eks hvis faren er død. Skilte forældrer er ikke god nok grund.

Det er ret almindeligt, at moren sparer sin ferie sammen for at kunne lægge den i forlængelse af barselperioden, så hun kan være hjemme nogen uger ekstra.

Men det norske system er mere fleksibelt end det danske i, at man har ret til at dele barslen op i mindre portioner over flere år, hvis man ønsker det. F eks kun arbejde tre dage i ugen gennem længere tid. Jeg kender flere som f eks valgt at lade mor tage sin maksimale barselperiode + sin ferie, hvorefter barnet er begyndt i DP/VS tre dage i ugen igennem f eks et halvt år, hvor faren så går hjemme med det to dage i ugen. Der findes mange varianter. Men når det gælder fars uger er de absolut hellige. De dage er fars uanset, hvor umuligt det måtte være for folk at benytte dem.

Anonym skriver:

Mit indlæg handler ikke om at kvinder ikke ville give mænd barsel... Men at vi ikke selv kan vælge, så det passer til de familieliv vi nu lever.

Jeg vil gerne understrege at der er mange der tager ansvar for deres økonomi for de får børn..

Vi har valgt at få en barn ud fra de regler der er i dag. Både omkring hvilke barselsregler vi har på arbejdet og hvilken barselsats vi sats til. 

Selvfølgeligt kan han da selv vælge? Enten tager han barslen - eller også forsvinder den? det er da så meget et valg som det kan blive.

Du kan ikke gå ud fra at regler ser ud imorgen som de så ud igår, det er da at være naiv? Vi har ligenu en regering der så småt er ved at vågne til et dundrende milliard underskud - kan de spare lidt, gør de det. De har min fulde forståelse, jeg vil ærlig talt også hellere have et ordentligt plejehjem til min gamle mormor, end jeg vil at jeg skal betale til mere barsel til mødre (Der i forvejen har rigeligt - i forhold til faren)

Derud over så synes jeg det smukke i det forslag er at nu er det en ret man har som mand, man skal ikke forklare sig overfor sine kolleger eller chefen - det er bare sådan. Og om 2 generationer, når vi er for gamle til at brokke os over det, vil det også fungere i langt de fleste hjem.

At tage et voksent ansvar i ens egen økonomi, er at der er så meget råderum, at man kan bevare skindet på næsen hvis en bliver syg, der pludseligt kommer en ny baby, at far skal på barsel... I min verden er det tåbeligt at sætte alt sin lid til at far henter pengene hjem.

Jeg sætter ikke min lid til at "far henter pengene hjem", men far KAN IKKE tage 12 uger ud af sin selvstændige virksomhed til barsel og så synes jeg det er for dårligt, at det så skal gå ud over barnet, der må tidligere afsted i daginstitution!!!

Jeg synes det suverænt bør være familierne selv der skal bestemme fordelingen og det kan de som det er lige nu.

/Winnie

Selvfølgeligt kan han da selv vælge? Enten tager han barslen - eller også forsvinder den? det er da så meget et valg som det kan blive.

Du kan ikke gå ud fra at regler ser ud imorgen som de så ud igår, det er da at være naiv? Vi har ligenu en regering der så småt er ved at vågne til et dundrende milliard underskud - kan de spare lidt, gør de det. De har min fulde forståelse, jeg vil ærlig talt også hellere have et ordentligt plejehjem til min gamle mormor, end jeg vil at jeg skal betale til mere barsel til mødre (Der i forvejen har rigeligt - i forhold til faren)

Derud over så synes jeg det smukke i det forslag er at nu er det en ret man har som mand, man skal ikke forklare sig overfor sine kolleger eller chefen - det er bare sådan. Og om 2 generationer, når vi er for gamle til at brokke os over det, vil det også fungere i langt de fleste hjem.

At tage et voksent ansvar i ens egen økonomi, er at der er så meget råderum, at man kan bevare skindet på næsen hvis en bliver syg, der pludseligt kommer en ny baby, at far skal på barsel... I min verden er det tåbeligt at sætte alt sin lid til at far henter pengene hjem.

Ja det er rigtig at min mand kan takke nej  og det er også den situation vi bliver nød til..

Nu er jeg førstgangsføden, så jeg ved ikke hvad det har af betydning for et barn at skulle 12 uger før ud i vuggestue og om vi kan få plads?? Men der er vel en grund til at barsel er den længe som den er i dag??

Nej vi har ikke være naive her hjemme.. Vi vil bare ikke se vores opsparing forsvinde.. Vi tager netop ansvar for vores økonomi..

Vi har en stadil og god daglig økonomi og vi har løbende sparet op siden vores huskøb.. Denne opsparing giver os ro og tryghed i vores økonomi. Opsparing skal vi selvfølgelig bruge i forbindelse med barselsdagspenge så det økonomiske hænger sammen.. Men der er forskel på at skulle dække et underskud på 10.000 før skat og 23.000 før skat..

Det er jo ikke at der kommer mere barsel, men at de tager 12 uger af de 32 forældreorlov uger som er fælles i dag og øremærker til manden.. Vi havde planlagt den sidste månede til min mand.. 

Og bare rolig vi har sku' selv betal til den barsel vi skal holde  

Beklager, at jeg er nødt til at smile lidt af dit indlæg. Hvis verden var så enkel og sort/hvid ville ingen da brokke sig over nogen ting. Du mener altså, at man ikke skal stifte familie, hvis den ene tjener markant mere end den anden? Man skal altså holde sig til sin egen stand? I en del familier tjener den ene altså mere end den anden, så et forslag af denne type vil få markante konsekvenser for økonomien. Men du mener, at de, når de giftede sig for måske 5-6 år siden, skulle have forudset, at der nu i 2011 kommer et absolut banebrydende lovforslag, som markant ændrer vilkårende for småbarnsfamilier, hvis det går igennem, så de kunne have startet en opsparing kun med det formål at dække sig ind i tilfælde af, at manden skal 12 uger på barsel? Eller mener du ret og slet, at det kun er par, hvor begge har en indtægt over gennemsnitsniveau som skal have mulighed/ret/moralsk ret til at stifte familie?

Jeg ved, at det ikke er ordret det, du skriver, men det er jo det, som bliver konsekvensen af det, så vidt jeg kan se.

Selvfølgelig er man nødt til at tænke økonomi, når man planlægger familie. Men så er det, at de uforudsete ting dukker op, og opsparingen kan altså kun bruges én gang. For ikke at snakke om de uplanlagte graviditeter. Skal man også tage abort kun af økonomiske årsager, fordi man ikke lige har en sparekonto med f eks 60000 kr på?

Det er ikke en lille sag, hvis lovforslaget i praksis betyder, at mange babyer er nødt til at blive sendt i heldagspasning fra de er 6 mndr. Det vil af den enkelte familie opleves som en klar forværring i forhold til dagens ordning. Synes du virkelig, at det er naivt og mærkeligt, at folk hæver røsten og reagerer?

Jeg har ikke til hensigt at starte en krig med dette indlæg, men jeg synes, det ville være interessant, hvis du vil uddybe lidt mere.

 

Selvfølgeligt kan han da selv vælge? Enten tager han barslen - eller også forsvinder den? det er da så meget et valg som det kan blive.

Du kan ikke gå ud fra at regler ser ud imorgen som de så ud igår, det er da at være naiv? Vi har ligenu en regering der så småt er ved at vågne til et dundrende milliard underskud - kan de spare lidt, gør de det. De har min fulde forståelse, jeg vil ærlig talt også hellere have et ordentligt plejehjem til min gamle mormor, end jeg vil at jeg skal betale til mere barsel til mødre (Der i forvejen har rigeligt - i forhold til faren)

Derud over så synes jeg det smukke i det forslag er at nu er det en ret man har som mand, man skal ikke forklare sig overfor sine kolleger eller chefen - det er bare sådan. Og om 2 generationer, når vi er for gamle til at brokke os over det, vil det også fungere i langt de fleste hjem.

At tage et voksent ansvar i ens egen økonomi, er at der er så meget råderum, at man kan bevare skindet på næsen hvis en bliver syg, der pludseligt kommer en ny baby, at far skal på barsel... I min verden er det tåbeligt at sætte alt sin lid til at far henter pengene hjem.

Den citerede tekst endte ved et uheld efter mit svar herover. Det er ikke et svar til kommentaren lige over.

Ciss skriver:

Beklager, at jeg er nødt til at smile lidt af dit indlæg. Hvis verden var så enkel og sort/hvid ville ingen da brokke sig over nogen ting. Du mener altså, at man ikke skal stifte familie, hvis den ene tjener markant mere end den anden? Man skal altså holde sig til sin egen stand? I en del familier tjener den ene altså mere end den anden, så et forslag af denne type vil få markante konsekvenser for økonomien. Men du mener, at de, når de giftede sig for måske 5-6 år siden, skulle have forudset, at der nu i 2011 kommer et absolut banebrydende lovforslag, som markant ændrer vilkårende for småbarnsfamilier, hvis det går igennem, så de kunne have startet en opsparing kun med det formål at dække sig ind i tilfælde af, at manden skal 12 uger på barsel? Eller mener du ret og slet, at det kun er par, hvor begge har en indtægt over gennemsnitsniveau som skal have mulighed/ret/moralsk ret til at stifte familie?

Jeg ved, at det ikke er ordret det, du skriver, men det er jo det, som bliver konsekvensen af det, så vidt jeg kan se.

Selvfølgelig er man nødt til at tænke økonomi, når man planlægger familie. Men så er det, at de uforudsete ting dukker op, og opsparingen kan altså kun bruges én gang. For ikke at snakke om de uplanlagte graviditeter. Skal man også tage abort kun af økonomiske årsager, fordi man ikke lige har en sparekonto med f eks 40000 kr på?

Det er ikke en lille sag, hvis lovforslaget i praksis betyder, at mange babyer er nødt til at blive sendt i heldagspasning fra de er 6 mndr. Det vil af den enkelte familie opleves som en klar forværring i forhold til dagens ordning. Synes du virkelig, at det er naivt og mærkeligt, at folk hæver røsten og reagerer?

Jeg har ikke til hensigt at starte en krig med dette indlæg, men jeg synes, det ville være interessant, hvis du vil uddybe lidt mere.

 

Jeg synes det er en glidebane at vi som kvinder accepterer en løn der ligger rigeligt under hvad den mandlige part får, i samme eller lignende stillinger - jeg kræver det jeg er værd og vil de ikke give mig det, er der en anden der vil. Herhjemme tjener han ikke mere end jeg gør, når jeg er færdig. Vi har lagt an på at vi kan miste job, at vi kan blive syge, at vi skal have råd til at miste et job, uden at skulle flytte. Ja, der er materielle ting der undværes, men hellere det end at jeg skal være afhængig af en indtlgt jeg ingen indflydelse har på. Men samtalen om lige løn for lige arbejde, er svær - især når nu kvinden åbenbart er unikummet der kun og udelukkende kan få en baby til at fungere ...

Spar mig for "gifte sig i sin liga" sangen - jeg er af den holdning at rigtigt mange der har lavet babyer, burde have været sterile længe inden de forplantede sig. Og det gælder et bredt udsnit af begge køn. Jeg er ikke klassesnob, jeg er realist.

Jeg mener ikke det er uhensigtsmæssigt at barnet får en hverdag som 6 mdr gammel, men i min verden er det dybt uansvarligt at sende ham til en vuggestue med stressede pædagoger, et rend uden lige af unger, larm og meget ringe mulighed for at blive hørt. I min verden starter de små i dagpleje, små, trygge rammer med kendte ansigter og ganske få børn hver dag - men det er også en anden samtale.

Jeg taler ikke om opsparing, jeg taler om at vi har kvinder der nægter at indse at far er ligeså anvendelige som mor, jeg er ufatteligt træt af at min mormor brugte alt sin ungdom på at frigøre mig fra m,andens lænker, kun for at andre så skal putte mig tilbage i dem og så er jeg dybt og inderligt rystet over at der ikke er flere fædre der rejser sig og slåsser for deres ret. Alt kan lade sig gøre her i livet, det er kun og udelukkende fantasien der sætter grænser - havde en fortalt min mormor at hendes barnebarn frit kunne tænke, mene, gøre, gifte sig med hvem/hvad der passede hende, ville hun ikke tro det!
Forandringen bliver nødt til at starte et sted, ligestillingen er det vigtigste vi kan give vores børn, det at der nu endeligt kommer en generation af børn der har en fuldtidsfar, kommer til at have afgørende betydning for vors børnebørn.

Og til slut, det her er et forslag. Vi ved ikke om forslaget vil kunne bredes ud til f.eks at barnet kan være i pasning tirsdag og torsdag, så far gik hjemme resten af ugen. Vi ved ikke om der kommer lønkompensation - vi ved ikke om forsikringsselskaberne begynder at lave forsikringer til præcist dette lovforslag, vi ved intet om det endnu - ud over at kvinderne, igen, har nejhatten på og maler det ene katastrofale billede op efter det andet, helt ærligt...

Jonatansmor skriver:

Jeg synes det er en glidebane at vi som kvinder accepterer en løn der ligger rigeligt under hvad den mandlige part får, i samme eller lignende stillinger - jeg kræver det jeg er værd og vil de ikke give mig det, er der en anden der vil. Herhjemme tjener han ikke mere end jeg gør, når jeg er færdig. Vi har lagt an på at vi kan miste job, at vi kan blive syge, at vi skal have råd til at miste et job, uden at skulle flytte. Ja, der er materielle ting der undværes, men hellere det end at jeg skal være afhængig af en indtlgt jeg ingen indflydelse har på. Men samtalen om lige løn for lige arbejde, er svær - især når nu kvinden åbenbart er unikummet der kun og udelukkende kan få en baby til at fungere ...

Spar mig for "gifte sig i sin liga" sangen - jeg er af den holdning at rigtigt mange der har lavet babyer, burde have været sterile længe inden de forplantede sig. Og det gælder et bredt udsnit af begge køn. Jeg er ikke klassesnob, jeg er realist.

Jeg mener ikke det er uhensigtsmæssigt at barnet får en hverdag som 6 mdr gammel, men i min verden er det dybt uansvarligt at sende ham til en vuggestue med stressede pædagoger, et rend uden lige af unger, larm og meget ringe mulighed for at blive hørt. I min verden starter de små i dagpleje, små, trygge rammer med kendte ansigter og ganske få børn hver dag - men det er også en anden samtale.

Jeg taler ikke om opsparing, jeg taler om at vi har kvinder der nægter at indse at far er ligeså anvendelige som mor, jeg er ufatteligt træt af at min mormor brugte alt sin ungdom på at frigøre mig fra m,andens lænker, kun for at andre så skal putte mig tilbage i dem og så er jeg dybt og inderligt rystet over at der ikke er flere fædre der rejser sig og slåsser for deres ret. Alt kan lade sig gøre her i livet, det er kun og udelukkende fantasien der sætter grænser - havde en fortalt min mormor at hendes barnebarn frit kunne tænke, mene, gøre, gifte sig med hvem/hvad der passede hende, ville hun ikke tro det!
Forandringen bliver nødt til at starte et sted, ligestillingen er det vigtigste vi kan give vores børn, det at der nu endeligt kommer en generation af børn der har en fuldtidsfar, kommer til at have afgørende betydning for vors børnebørn.

Og til slut, det her er et forslag. Vi ved ikke om forslaget vil kunne bredes ud til f.eks at barnet kan være i pasning tirsdag og torsdag, så far gik hjemme resten af ugen. Vi ved ikke om der kommer lønkompensation - vi ved ikke om forsikringsselskaberne begynder at lave forsikringer til præcist dette lovforslag, vi ved intet om det endnu - ud over at kvinderne, igen, har nejhatten på og maler det ene katastrofale billede op efter det andet, helt ærligt...

 

 

Hehe  der er der ingen her inde der siger vi kvinder accepterer en løn der ligger rigeligt under hvad den mandlige part får??

Jeg kommer da også til at tjene mere end min mand når jeg har hans aldre og karriereforløb.. Og når vi engang skal have nr. 2 ser vores situation måske anderledes ud, så han måske kan tage de 12 uger.. Det vil da være dejligt..

Og ja det er vigtig at man har lagt ind i sin økonomi, at vi kan miste job, at vi kan blive syge, så vi man ikke skal flytte.. Det gør mange og det har vi også gjort.. 

Jeg går ind for at det er familien der selv vælger hvordan de skal fordele de sidste 32 uger..  

Det kan også bekymre mig. Jeg har taget barslen alle tre gange, da jeg er den af os forældre, der tjener mindst.

Havde vi skulle undvære min mands løn i 12 uger, til fordel for dagpenge, havde vi siddet hårdt i det...

Min svigerindes mand er slet ikke interesseret i at holde barsel, så der ville de 12 uger også være spildte

Anonym skriver:

Hehe  der er der ingen her inde der siger vi kvinder accepterer en løn der ligger rigeligt under hvad den mandlige part får??

Jeg kommer da også til at tjene mere end min mand når jeg har hans aldre og karriereforløb.. Og når vi engang skal have nr. 2 ser vores situation måske anderledes ud, så han måske kan tage de 12 uger.. Det vil da være dejligt..

Og ja det er vigtig at man har lagt ind i sin økonomi, at vi kan miste job, at vi kan blive syge, så vi man ikke skal flytte.. Det gør mange og det har vi også gjort.. 

Jeg går ind for at det er familien der selv vælger hvordan de skal fordele de sidste 32 uger..  

Og samtidigt accepterer du så blindt at de mænd der faktisk ønsker en barsel med deres børn, skal fortsætte med at kæmpe en urimelig kamp for at få deres rettigheder mødt.

Men sådan er vi jo så forskellige