Nadia&Daniel skriver:
Er jeg den eneste som ikke er ked af, at min datter er blevet flaskebarn?
Er jeg den eneste som ikke har givet det en tanken, da jeg gik fra bryst til flaske?
Er jeg den eneste som ser det lige så naturligt at give flaske som at give bryst?
Er jeg den eneste som føler lige så meget nærværd med min datter, når jeg giver hende flaske, som vist jeg havde ammet?
Jeg har en flaskebarn - og jeg er glad for det. Jeg har været glad for flasken for dag 1 af (næsten).. Jeg nåede at amme Laura i få dage - men selv JM opgav, og tilskyndede mig til at give Laura flaske (helst med mælk fra mig - ellers "bare" mme) og ved I hvad? Det var/er en af DE BEDSTE beslutninger jeg har taget..
Fik en gladere datter ud af det, en mand som følte han var lige så vigtigt som moren selv, og en stolt farmor som kunne give det første barnebarn flaske..
Min mors første reation på at Laura var/er flaskebarn: "Årh nej, amming er så vigtigt".. Det kan godt være, men er det ikke mere vigtigt med et glad og MÆT baby, end at tænke på sig selv og den lyserød drøm om at amme sit barn..
Jeg føler mig lige så meget nær min datter når jeg giver hende flaske, som jeg gjorde da jeg ammede (i den første mdr.), og dog, er måske tættere på hende pga flásken, fordi jeg følte at jeg gjorde en forskel, en god en.
Men om man ammer eller giver flaske - så husk, det er i hjertet en god mor er at finde 
Jeg er rigtig glad for dit indlæg.
Jeg havde troet og drømt om at jeg skulle amme, men det lykkes bare aldrig, og jeg følte mig som en dårlig mor da næsten alle mente at det SKULLE man da.
Men ja må indrømme at jeg er glad over mange af de ting du beskriver, og så behøvede jeg aldrig at købe pat salve til ømme brystvorter 