jeg er virkelig bange for at få et grimt barn

Laulund87 skriver:

Hvis du har lyst, må du gerne skrive privat til mig Kender til rigtig mange af de følelser du beskriver..

Desuden synes jeg slet ikke du er tjent med de negative kommentarer folk kommer med

ja dem skal du bare se bort fra

Kald mig bare hård - det er jeg sådan set ligeglad med!

Jeg synes på INGEN måde at det lyder til at du er klar til at få et barn. Egentlig ikke fordi du er bange for at barnet bliver grimt, men pga. dine tanker omkring den lille.

Du nævner bl.a. tvangstanker og at du er bange for at skade det. Du føler intet for det og er slet ikke glad. Hvis det var mine følelser allerede SÅ tidligt ville jeg virkelig tænke mig om.

Hårde ord. Men det er et åbent forum og TS vælger at skrive, så må hun også tage de ting der kommer.

Anonym skriver:

Hej alle

Jeg er gravid i 6 uge og det var plantlagt men jeg føler absolut ingen glæde... kun tristhed og bekymringer

Lige da jeg testede positiv var jeg glad men glæden var kort.. allerede dagen efter gik virkeligheden op for mig og så fik jeg da virkelig skidt da jeg pludselig slet ikke føler mig klar

Det er meget få børn jeg synes er søde/kønne og når jeg ser en af dem ønsker jeg mit barn bliver lige så charmerende.. jeg skammer mig over det men jeg er virkelig bange for at få et grimt barn som frastøder mig eller jeg intet føler overfor..

Jeg kan på ingen måde forestille mig livet som mor da jeg føler mig som datter 100 % og har ingen små børn i familien som jeg kan relatere til...

Jeg er bange for at få en fødselsdepression og bange for at skade barnet, da jeg også lider af tvangstanker

bange for jeg aldrig kommer til at elske barnet og alle snakker om ih og åh det er så dejligt at være gravid men det er det absolut ikke når man ingen glæde har og ikke kan føle noget for det der nu er i maven

 

Hej du...

Jeg er selv igang med at planlægge graviditet og ens tanker svinger fra den ene ende til den anden. Men hvordan havde du det før du blev gravid? Du skriver at det er planlagt, så jeg tænker at der må være en masse glade tanker omkring det, da i ventede på en positiv test?

Husk de tanker!

Og mht til dine tvangstanker, så er det en alvorlig ting at lide af... Nu tænker jeg ikke på barnet, men på dig og det der sker inde i dit hovede. Du spænder ben for dig selv når du burde være lykkelig, og det er altså ikke din skyld, men din OCD der tager over.

Bedste råd er:

1. Snak med nogen der forstår dig og evt er i samme situation! For du er garanteret ikke alene! (Har ikke læst de mange sider i tråden, så ved ikke om du har fundet støtte hos nogen endnu - jeg så bare nogle hårde ord som jeg ikke synes er nødvendige)
2. Snak med din læge som kan henvise dig til en psykolog som har forstand på kognitiv terapi. De kender alt til tvangstanker og hvordan man kan bekæmpe dem
3. Og snak med din kæreste så du ikke behøver at "lege lykkelig" overfor ham - få dig et pusterum.

Det er super selv-ødelæggende at gå med så "grimme" tanker og jeg kunne forestille mig at de færreste mødre vil forstå dig (derfor er det også modigt at du tør skrive det herinde - jeg tager det som et råb om hjælp). Og SELVOM man ikke lider af OCD - så er sådan nogle nervøse tanker altså meget normalt når man står overfor noget så stort som at blive mor.

HÅBER det hjalp dig - og ellers skriv til mig i en PB.

RGN skriver:

Det skal du slet ikke tage dig af.
Det er jo dig der er den klogeste på det punkt.

Bare tag tråden med folks fordomme.
Der vil altid være folk, der danner sig meninger uden, at have belæg for dem.

Og hvem siger det mest om?

Men jeg synes det er et problem, når folk begynder at rådgive udfra uvidenhed og fordomme.

Det er dælme svært at lade være, men ja du har ret!

Uha ja det kan altså kun være en dårlig idé og kan såre ret meget

Anonym skriver:

Vi har prøvet over et år på at blive gravide og mit liv er ellers rimelig stabil og jeg er over 30 år.. ja undskyld men det er nu engang de tanker og følelser jeg har...

efter jeg har skrevet lidt med nogle af de andre ser jeg også meget anderledes på dit indlæg end jeg gjorde til at starte med. og jeg kan godt forstå dine tanker, jeg havde dog ikke helt de samme så jeg kan ikke føle med dig. men jeg kan godt se at det er normalt at have det som du har det.. og normalt mener jeg at størstedelen af gravide har den slags følelser og frygt... 

jeg er så en af dem der falder udenfor normen, men det skal der jo være  

men jeg vil lige sige undskyd for at have dømt dig lidt for hårdt...  jeg læste det ikke som værende kun tanker og følelser men som reele handlinger selvom de ikke er sket.. så det er mig der har været helt gal på den..

og jeg håber på at du får styr på dine følelser og tanker og får dig en god graviditet hvis det er det du ønsker... 

håber ikke jeg har været for grov... 

efter jeg har skrevet lidt med nogle af de andre ser jeg også meget anderledes på dit indlæg end jeg gjorde til at starte med. og jeg kan godt forstå dine tanker, jeg havde dog ikke helt de samme så jeg kan ikke føle med dig. men jeg kan godt se at det er normalt at have det som du har det.. og normalt mener jeg at størstedelen af gravide har den slags følelser og frygt... 

jeg er så en af dem der falder udenfor normen, men det skal der jo være  

men jeg vil lige sige undskyd for at have dømt dig lidt for hårdt...  jeg læste det ikke som værende kun tanker og følelser men som reele handlinger selvom de ikke er sket.. så det er mig der har været helt gal på den..

og jeg håber på at du får styr på dine følelser og tanker og får dig en god graviditet hvis det er det du ønsker... 

håber ikke jeg har været for grov... 

KaLee skriver:

 

Måske skulle du også læse hvad der bliver skrevet - både af mig, TS og andre. Måske skulle du overveje hvad det faktisk er du skriver til TS. 

JA hun lider af tvangstanker - det er selvfølgelig noget hun skal være opmærksom på. Det er noget som hun bør tale med sin læge om - ingen tvivl om det. 

Men hun kan godt få et barn, selvom hun har tvangstanker/OCD.

Men mange af de ting hun skriver - det er altså HELT NORMALT for os andre dødelige, som ikke lider af noget som helst. Derfor bruger jeg krudtet på at berolige hende.

Ligemeget hvor velmenende dit "råd" er, så opfordrer du et andet menneske til at få en abort - bl.a. på baggrund af uskyldige tanker som er ganske normale. og undskyld mig - men tanker om ens barn er grimt er altså ganske normale at have (for de fleste - du har jo sagt at du skilte dig ud).

Jeg forstår bare ikke hvorfor du opfordrer hende til at få en abort,når hun i virkeligheden har brug for at lufte sine bekymringer, føle sig forstået og få af vide at hun altså ikke er så slem. Dit indlæg (og de andres i samme dur) gør kun det modsatte - og det er sgu en skam.  

jeg kan godt se hvor jeg har trådt forkert. og jeg læste også hendes indlæg igennem et par gange til og kan se at jeg har trådt rimelig godt i spinaten... 

og jeg har også skrevet med TS... og givet hende en undskyldning.. for det er ikke fair af mig at holde fast i den slags, når jeg kan se det er mig der har lavet fejlen.. så beklager... 

( det er sket for mig før!! )

Krussedulle skriver:

tror også hun skrev at de havde forsøgt i over et år, at blive gravide

ja det skrev hun til mig. jeg har skrevet til hende.

Kære TS...

Jeg kender lidt til dine følelser, uden egentlig at kende dem.. Jeg er ikke gravid endnu, men er igang med behandling med donor!

Ja, jeg er også bange for at få et grimt barn, men ved du hvad? Det er meget få nyfødte der er smukke! De fleste er trykkede, maste, skæve, hævede osv at se på - de første mange dage.. Men lige meget hvad, så vil du altid synes dit barn er det smukkeste - Ikke nødvendigvis på det ydre, men på det indre - og det er det vigtigste

Samtidig vil jeg sige, at det er sgu helt normale følelser du render rundt med.. Jeg var gravid for 2½ år siden, dog kun i et par dage, men der meldte alverdens følelser, skræmmescenarier osv sig i mit sind.. Og det er sgu iorden! Så hør ikke på de andre der mener anderledes, hver blot glad for at DU har turde og åbne for en emne, som åbenbart er ret tabu

Derefter vil jeg ønske dig ALT held og lykke! Jeg er sikker på du nok skal klarer det hele, pas på dig selv! Og nyd tiden så godt du kan

Maja88 skriver:

ej men jeg bliver forarget..

ja jeg har også haft tvivl i starten af min graviditet, men jeg har aldrig frygtet at få et grimt barn..

i'm so sorry, men det er mine følelser og tanker

Er ret sikker på at det med om barnet bliver "grimt" eller ej også bare er et udtryk for om det er perfekt (ved godt helbred, sundt sind etc..)

Tager det ikke så bogstaveligt... ens hoved er jo ved Gud ikke særlig velfungerende under alle de hormoner og jeg nægter at tro på at tråden handler om det ydre. Og selvom den gjorde.... ja så vil jeg i hvert fald ikke turde andet end skrive et par støttende ord.