Vi var enige om 3-4 skt navne før fødselen. Det var nogle ganske almindelige smukke navne, og ville først rigtigt bestemme os lige før dåben. Men så lidt efter hun var født, kom jeg på navnet Íðunn. Var ik specielt vild med det, da det ligesom var lidt for specielt, men det blev ved med at poppe op igen i mit hoved. Fortalte så kæresten om navnet, og han kiggede lidt skævt på mig. Men hos ham, lige som hos mig, blev navnet hængende i hovedet og til sidst var vi begge bare helt vilde med det.
Vi endte begge med at elske navnet, og synes at vores lille pige var en Íðunn. Så sådan blev det!
Vi var helt klare på at vi nok ville få mange kommentarer omkring navnet, men vi var os sikre på at de havde bare brug for tid til at "synke" det, så ville de også li det, eller mindst acceptere det. Og sådan blev det også.
Når navnet blev afsløret fik vi fx kommentarer så som: Hvad er det nu hun hedder?, Hvordan h****** staves det? Det er da ik et navn! Det var da et usædvanligt navn! Det er da et navn man må vænne sig til! osv.
Men fik os mange positive kommentarer sås som: ej hvor et vildt flot og specielt. Wauw! ja, hun er en Íðunn!
Der var os mange uærlige kommentarer med "akward moments" hvor nogle fx sagde: ej hvor fint navn, men man samtidig kunne se på deres udtryk hvor svært de havde med at sige det. Er ret sikker på at det er ikke hvad de siger når de er sammen med andre, og siger deres ærlige mening.
- Så heller ærlige kommentarer så som: det må man lige vænne sig til, og: det er da specielt, osv.
Ja, det er lidt træls at få spidse og til tider uærlige kommentarer, men kan man li navnet må man ku stå inde for det, trods kommentarerne.
- Egentlig så var det også tit ret sjovt at se utrykket, når de fik navnet at vide.
