17 år, gravid - forvirret..

Carina87 skriver:

Han er ansvarsbevist overfor sig selv og sit ego! Han har været med til, at lave et barn, og kan ikke kræve af dig at du får abort. Det er virkelig min mening lige fra hjertet. Det mest ansvarbeviste valg her, er da at lade være med at slå et barn ihjel, og lade det forsætte det liv der allerede er startet.

Jeg er overbevist om, at din mor nok skal bakke dig op under en graviditet. Det SKAL hun altså bare som mor 

Hvorfor må manden aldrig have noget at skulle have sagt? Det er da også hans liv der får en kolosal forandring og en uønsket en af slagsen?

Jeg synes det er ansvarsbevidst overfor det lille barn at sige at man ikke kan forsørge det hverken økonomisk eller fysisk. Hvilket liv venter der dette lille barn hvis ikke der er råd til det, det ikke er ønsket, ikke vil have kontakt til sin far og at begge parter ikke formår at have det overskud det kræves.? (ikke noget ondt til dig TS, forsøger bare at se situationen fra din kærestes side, da man ofte glemmer det)

youngone skriver:

Tak for svaret

Han er 21 år. Og jeg tager ppiller ( ikke nu selvf)

Men han mener at det vil ødelægge vores liv, og at vi ikke kan tage vare på et barn. hverken fysisk eller økonomisk  

Det bliver også hårdt! Og ja, det kommer til at gå ud over jeres ungdom og det er nok den han er bange for at han bliver frarøvet... MEN han har været med til at putte et liv i din mave, så må han er ærlig talt være med til at være der for det liv....

Noget puhbæh at du er blevet gravid på p-piller, men den risiko er der altså og p-piller er ikke 100% sikkre... Den eneste måde at være bare lidt mere sikker er at bruge kondom samtidig....

youngone skriver:

Nååå hvor dejligt) med liv i maven.

 

Ja, selvf! Skal nok give upd.

Jeg er helt enig

Super, tak 

Jeg ville sætte mit eget og andres behov til side og tænke på detufødte barn, hvadkan jeg byde, forsærgermæssigt og sådan. hvilket liv harjeg at give lige nu og er det det værd. som 17 årig tror jeg det vil være en rigtig svær situation at få et barn men kommer meget an på hvor i sit liv man er og hvor man vil hen.

Jeg håber du finder en beslutning som du kan leve med for du skal selvfølgelig ikke gå og have det dårligt med det. Kan godt forstå din kærestes bekymring men ikke dermed enig i at han ikke skal støtte dig.

Carina87 skriver:

Han er ansvarsbevist overfor sig selv og sit ego! Han har været med til, at lave et barn, og kan ikke kræve af dig at du får abort. Det er virkelig min mening lige fra hjertet. Det mest ansvarbeviste valg her, er da at lade være med at slå et barn ihjel, og lade det forsætte det liv der allerede er startet.

Jeg er overbevist om, at din mor nok skal bakke dig op under en graviditet. Det SKAL hun altså bare som mor 

Første; enig...

Næste; Nope, det er ikke alle mødre der gør det, og det SKAL de egentlig ikke 

henh01 skriver:

Hvorfor må manden aldrig have noget at skulle have sagt? Det er da også hans liv der får en kolosal forandring og en uønsket en af slagsen?

Jeg synes det er ansvarsbevidst overfor det lille barn at sige at man ikke kan forsørge det hverken økonomisk eller fysisk. Hvilket liv venter der dette lille barn hvis ikke der er råd til det, det ikke er ønsket, ikke vil have kontakt til sin far og at begge parter ikke formår at have det overskud det kræves.? (ikke noget ondt til dig TS, forsøger bare at se situationen fra din kærestes side, da man ofte glemmer det)

youngone skriver:

Hejsa!

Jeg er 17år, og gravid. Jeg er 6 uger henne ca, plus 4- 5 dage.

Jeg fik for et års tidsiden en abort, og det var ikke en sjov oplevelse på nogenmåde, faktisk også en ret uprofessionel abort af ''lægerne''.

Sagen er den, jeg er blevet gravid igen, og væmmes ved tanken om endnu en abort, dg siger min læge jeg ikke må lade skrækken tage over hånd, så det resultere i jeg ikke får en abort pga af det.

Problemet er det, at.. Hvis jeg vælger en abort har jeg den fulde opbakning fra familien og min kæreste, men hvis jeg vælger at  få Barnet, så vil min kæreste intet have med mig at gøre, og heller ikke barnet.. Han vil gå fra mig, og han vil aldrig nogensinde se det her barn, og vil heller ikke kaldes faderen for det. Han siger det vil ødelægge hans liv, og at han ikke er klar til at blive far..

Derudover er min mor i nærmest samme bås som min kæreste.

Har nogle dejlige veninder der er det for mig, og på mandag skal jeg snakke med en bekendt om det at være ung mor, hun er 18 og har en søn på 2½ år.. 

what to do? 

din kæreste er da en vatpik. (undskyld mit fransk) Men jeg mener at hvis han er stor nok til at dyrke sex ubeskyttet, så er han også stor nok til at tage konsekvenserne af hvad der kan ske når den slags sker... Det er en af de ting som mange glemmer at tænke over.. 

Du gør det at du tænker dig rigtig godt om... du har endnu en lille måneds tid til at lukke dig ind i dig selv og finde ud af hvordan du ønsker din fremtid skal se ud, du tænker nøje over hvordan og hvorvidt du er klar til at dedikere dig 110% til at evt at skulle leve med et barn og for et barn, at leve med valget at blive mor, det er en stor beslutning. du bliver nødt til at overveje om du er klar til at tage en kamp med dem der ikke støtter dig. at du evt kommer til at kæmpe mod ham resten i måske resten af dit liv. er du villig til at ofre din ungdom på at evt. at komme til at blive alenemor.. Husk at det at få et barn er ikke noget der reder noget, det fikser ikke noget som helst. det er en svær beslutning når man kun er 17. fordi at det er et MEGET STORT ansvar.. og det kan være du klarer det fantastisk godt.. men det kan også være du vil komme til at fortryde det. det skal du bruge noget tid på at tænke over.. fordi at vælger du barnet fra har du en kæreste som ikke engang kan stå til ansvar for sine egne handlinger, og som ikke vil være der til at støtte dig, at være en del af det at få et barn.. og jeg tør æde min hat på at han kun tænker på sig selv i denne situation.. 

og du vil måske komme til at miste nogle venner, og du vil måske komme til at gå glip af en masse ting som du måske da du var yngre glædte dig til at blive gammel nok til at deltage i.. fester, dryk, tilfældige byture, det er ikke forkert at tænke på den måde... men det er virkelig VIRKELIG noget du bør tænke grundigt igennem...

at få et barn er noget af det største man kan opleve i hele sit liv.. det at skabe en familie er en stor beslutning. og dit liv går jo ikke i stå fordi du får et barn. og der kommer til at være nogle ting du er nødsaget til at vælge til og fra.. og du kommer måske til at sidde alene nogle aftener, hvis du vælger at beholde barnet har din kæreste jo udmeldt at du vil komme til at stå alene.. 

og dine forældre hvordan har de det? de er jo stadig dine værger,  hvad vil de gøre hvis du beholder barnet? du bor vel stadig hjemme eller?

jeg vil ikke opfordre dig til hverken at få en abort eller at beholde barnet.. jeg vil kun opfordre dig til at tænke over tingene og tænke over det grundigt..

og du skal vide at VI ALLE herinde vil gerne svare på alle de spørgsmål du har at stille, og har du brug for et virtuelt kram eller noget i den stil. opbakning og hjælp til at beslutte dig, så skal du ikke vær bleg for at oprette en tråd... vi er en stor familie herinde, og du skal bare føle dig velkommen

henh01 skriver:

Hvorfor må manden aldrig have noget at skulle have sagt? Det er da også hans liv der får en kolosal forandring og en uønsket en af slagsen?

Jeg synes det er ansvarsbevidst overfor det lille barn at sige at man ikke kan forsørge det hverken økonomisk eller fysisk. Hvilket liv venter der dette lille barn hvis ikke der er råd til det, det ikke er ønsket, ikke vil have kontakt til sin far og at begge parter ikke formår at have det overskud det kræves.? (ikke noget ondt til dig TS, forsøger bare at se situationen fra din kærestes side, da man ofte glemmer det)

youngone skriver:

Hejsa!

Jeg er 17år, og gravid. Jeg er 6 uger henne ca, plus 4- 5 dage.

Jeg fik for et års tidsiden en abort, og det var ikke en sjov oplevelse på nogenmåde, faktisk også en ret uprofessionel abort af ''lægerne''.

Sagen er den, jeg er blevet gravid igen, og væmmes ved tanken om endnu en abort, dg siger min læge jeg ikke må lade skrækken tage over hånd, så det resultere i jeg ikke får en abort pga af det.

Problemet er det, at.. Hvis jeg vælger en abort har jeg den fulde opbakning fra familien og min kæreste, men hvis jeg vælger at  få Barnet, så vil min kæreste intet have med mig at gøre, og heller ikke barnet.. Han vil gå fra mig, og han vil aldrig nogensinde se det her barn, og vil heller ikke kaldes faderen for det. Han siger det vil ødelægge hans liv, og at han ikke er klar til at blive far..

Derudover er min mor i nærmest samme bås som min kæreste.

Har nogle dejlige veninder der er det for mig, og på mandag skal jeg snakke med en bekendt om det at være ung mor, hun er 18 og har en søn på 2½ år.. 

what to do? 

Først lige en !

Nu ved jeg ikke hvor du er henne af i dit liv, men jeg vil mene at de FLESTE 17 årige kan tage sig af et barn hvis de vil. Jeg vil fraråde dig at få en abort igen af flere årsager. Du risikere at ryge ned psykisk af det. Du risikere også at blive steril. Kald mig old-fashion, men jeg har altså lidt den holdning at,: er man gammel nok til at dyrke sex, så er man også gammel nok til at stå til ansvar. 

Men igen, nu kender jeg ikke din situation - så det er nemt for mig at sige. 

Mht. din kæreste, så er han tydeligvis ikke særlig moden. Selvfølgelig er han blevet chokeret og overvældet, men ligefrem at sige de ting han gør? Det er laaangt fra okay!! Chancen for at han ombestemmer sig, den er der. Det kan være at han bare har brug for at vende den med sig selv. Og hvis ikke, så er han ikke værd at samle på. 

Følg dit hjerte. 

youngone skriver:

Jeg fik min abort i Silkeborg..

Og jeg fik den der ''pille''
De sendte mig hjem helt vildt hurtigt, og de sagde de smerter jeg havde på hospitalet blev kun mindre der hjemme, og det gjorde de bare IKKE.. Det sagde bare spar 7, gså var jeg slået i gulvet!

Så kom *fostret* ud, altså barnet, og nu var det værste da overstået,.... 1½ uge efter, var jeg oppe i føtex i min by, og kunne mærke der var noget helt galt, ganske rigitgt, gik ud på toilettet og hvad lagde der i min trusser? foster nr. 2!!! 

lille mig, 16 år og alene på det tidspunkt, var IKKE blevet infomeret om der var tvillinger!  

hold da op for en oplevelse

Øv for dig! Hvor langt henne var du?

Til hospitalets forsvar vil jeg så lige sige at det KAN jo være de ikke har set der var 2 da de scannede dig! Det er sket før at fostrene "skygger" for hinanden så man kun kan se én - men det gør jo altså ikke din oplevelse mindre skræmmende!

Du skal IKKE vælge at beholde barnet "fordi du er bange for abort"!! Det er virkelig ikke grund nok Jeg kan godt forstå hvor din frygt kommer fra, men hvis du forklarer hospitalet om din oplevelse sidst vil de med garanti også sørge for at du er tryg denne gang (hvis du vælger abort)! Formentlig vil de tilbyde dig en kirugisk abort - så er det overstået!

Nå.. dernæst... PUUUUHA hvor jeg synes det er hårde odds for dig når faren er SÅ meget imod at få det barn Specielt når din mor heller ikke lader til at ville hjælpe dig hvis du vælger at få det du får brug for både din og farens familie hvis de barn skal til verden! Det er barnets familie, uanset hvordan man vender og drejer det

Hvis jeg var dig ville jeg grundigt overveje den abort igen.. tal med lægerne, men din kæreste, Jeres familier osv osv osv! Sørg for at der er lagt en plan uanset hvad!

Jeg håber det bedste for dig - uanset hvad du vælger!

Du skal være velkommen til at skrive til mig privat hvis du føler behov for det

Knus Caroline