FUCK hvor jeg bare ikke gider det!

bullerbassen skriver:

Er helt enig i det du skriver -

Er selv et barn i en skilsmisse og pu ha hvor er det ikke rart når forælder ikke kan samarbejde  Det er barnet der betaler prisen for de voksnes handlinger.

TS : Jeg håber du får bearbejdet den vrede du har mod din eks. Kan godt forstå det er hårdt - men krummer også en smule tæer ( undskyld )

Kan kun give Frøken J ret - Som voksne er man nød til at se ud over sine egne behov - for det er børnene det rammer.

Har ikke selv stået der ( kun som barn imellem voksne som ikke kunne finde ud af det ) og det er IKKE sjovt.

Min eks og jeg kan sagtens samarbejde .... men men men... der er INGEN som skal fortælle mig, at jeg skal samarbejde med hende. Det er rigeligt nok, at jeg skal undvære mit barn...

Når min søn kan se, at hans mor og far er gode venner, så er det det vigtigste... Så må han forstå, når han er ældre, at mor og papmor snakker ok, men så heller ikke mere. Så kan man jo komme med eksempler som fx klassekammerater. Altså... han er tvunget til at være god ved alle i klassen, fordi han er blevet sat sammen med dem... mor er tvunget til at være god ved papmor, fordi det er sådan det skal være... selvfølgelig med andet ordvalg end tvunget....

Min søn skal ikke lære at være falsk og spille skuespil (som sin far var), men være ærlig...!!!

Ox. skriver:

Jeg er selv den 'nye' pige, og er ikke et sekund i tvivl om hvor lidt hun kan lide mig, men jeg har det helt på samme måde med hende ...

Jeg selv har også en datter, og gruer da også for den dag hun får en 'papmor' ...

Jeg håber da ved gud vi engang begge bliver voksne nok til at kunne håndtere tingene anderledes, men nu må vi se.

Jamen så håber jeg da, at hun har det præcis som mig, for så er det jo let nok ikke at snakke sammen (Går jeg ud fra?)

Anonym skriver:

Jamen så håber jeg da, at hun har det præcis som mig, for så er det jo let nok ikke at snakke sammen (Går jeg ud fra?)

Ork jow, altså den eneste grund til jeg er sur på hende, er fordi jeg synes hun er voldsomt barnlig og ikke handler udfra hendes barns bedste, men hendes egen jalousi ...

Jeg synes det er ekstremt trist den måde hun har opført sig på, troede faktisk hun var reel, men når hun så skriver til mig "Håber sådan vi kan samarbejde nu vi allesammen har børn i billedet, bla bla bla" og så i samme sekund skriver en besked til min kæreste "Du får ALDRIG nogensinde *Biiib* med til jylland!!!!!" der kappede den lidt overfor mig ...

Christ det er barnligt, sikke et voksent menneske .. suk ..

Anonym skriver:

Min eks og jeg kan sagtens samarbejde .... men men men... der er INGEN som skal fortælle mig, at jeg skal samarbejde med hende. Det er rigeligt nok, at jeg skal undvære mit barn...

Når min søn kan se, at hans mor og far er gode venner, så er det det vigtigste... Så må han forstå, når han er ældre, at mor og papmor snakker ok, men så heller ikke mere. Så kan man jo komme med eksempler som fx klassekammerater. Altså... han er tvunget til at være god ved alle i klassen, fordi han er blevet sat sammen med dem... mor er tvunget til at være god ved papmor, fordi det er sådan det skal være... selvfølgelig med andet ordvalg end tvunget....

 

Min søn skal ikke lære at være falsk og spille skuespil (som sin far var), men være ærlig...!!!

Nej det er helt rigtig - vi er nok bare forskellige .

Nu har jeg som sagt ikke stået der selv, men skulle det ske så håber jeg , at jeg kan finde ud af at samarbejde med den nye kvinde. Vil ihvertifald gøre en indsats.

Forstår slet ikke man kan have den holding, de får jo en del af ens barns/børns liv - så vil heller samarbejde med den som får betydning i mine børns liv , frem for at være " fjender " men hende.

Men det er MIN holding - du skal gøre hvad DU finder bedst.

Jeg forstå det ikke , men det er jo også lige meget. Jeg har bare nogle erfaringer i min baggrund der gør at jeg IKKE vil handle sådan.

Ox. skriver:

Ork jow, altså den eneste grund til jeg er sur på hende, er fordi jeg synes hun er voldsomt barnlig og ikke handler udfra hendes barns bedste, men hendes egen jalousi ...

Jeg synes det er ekstremt trist den måde hun har opført sig på, troede faktisk hun var reel, men når hun så skriver til mig "Håber sådan vi kan samarbejde nu vi allesammen har børn i billedet, bla bla bla" og så i samme sekund skriver en besked til min kæreste "Du får ALDRIG nogensinde *Biiib* med til jylland!!!!!" der kappede den lidt overfor mig ...

Christ det er barnligt, sikke et voksent menneske .. suk ..

Lyder barnligt... gider ikke mudderkast med hverken hende eller faren til mit barn. Men heldigvis er faren og jeg enige om, at det er OS der er forældre, og derfor os der skal snakke tingene igennem... så det er jo dejligt. Håber bare hun bliver en flue på væggen for mig, og en god person i min søns liv

bullerbassen skriver:

Nej det er helt rigtig - vi er nok bare forskellige .

Nu har jeg som sagt ikke stået der selv, men skulle det ske så håber jeg , at jeg kan finde ud af at samarbejde med den nye kvinde. Vil ihvertifald gøre en indsats.

Forstår slet ikke man kan have den holding, de får jo en del af ens barns/børns liv - så vil heller samarbejde med den som får betydning i mine børns liv , frem for at være " fjender " men hende.

Men det er MIN holding - du skal gøre hvad DU finder bedst.

Jeg forstå det ikke , men det er jo også lige meget. Jeg har bare nogle erfaringer i min baggrund der gør at jeg IKKE vil handle sådan.

Faren og jeg er forældre, har fælles myndighed og vil snakke sammen, når der kommer nogen ting. Hun skal ikke inddrages deri (ikke mens jeg er der) og heller ikke min nye kæreste, Dem kan min eks og jeg snakke med efter vi er blevet enige.

Vil samarebjde med hende, men på et MINIMUM, for udover at være valgt af min eks har hun intet m. mig at gøre... hun skal se min søn få timer hver anden uge, så det skal nok gå...

Anonym skriver:

Faren og jeg er forældre, har fælles myndighed og vil snakke sammen, når der kommer nogen ting. Hun skal ikke inddrages deri (ikke mens jeg er der) og heller ikke min nye kæreste, Dem kan min eks og jeg snakke med efter vi er blevet enige.

Vil samarebjde med hende, men på et MINIMUM, for udover at være valgt af min eks har hun intet m. mig at gøre... hun skal se min søn få timer hver anden uge, så det skal nok gå...

Selvfølgelig er de jer som forældrer der skal snakke om jeres barn - det forstår jeg godt.

Der vi er forskellige er din modstand til den nye kæreste. Ved ikke om du overhovedet har gjordt dig et forsøg på at lære hende at kende eller du bar på forhånd siger JEG VIL IKKE lære hende at kende.

Der står jeg helt af , har den holding at man ikke kan dømme folk før man har gjordt et forsøg.

Og i mine øjne er det for barnets bedste at alle kan snakke sammen - ikke I behøvet at være veninder , men børn fornemmer altså hurtig det dårlig luft imellem jer. Set nu hun bliver I mange år så får dit barn jo en del med hende at gøre.

Men jeg har så også den holding at nye kærster IKKE skal blandes uden om barnet opdragelse og hverdag , da de jo er en del af den.

Ved ikke om din holding skyldes at du er blevet svigtet af din eks og derfor reagere ud fra det. Hvilket jeg SAGTENS kan forstå.

bullerbassen skriver:

Selvfølgelig er de jer som forældrer der skal snakke om jeres barn - det forstår jeg godt.

Der vi er forskellige er din modstand til den nye kæreste. Ved ikke om du overhovedet har gjordt dig et forsøg på at lære hende at kende eller du bar på forhånd siger JEG VIL IKKE lære hende at kende.

Der står jeg helt af , har den holding at man ikke kan dømme folk før man har gjordt et forsøg.

Og i mine øjne er det for barnets bedste at alle kan snakke sammen - ikke I behøvet at være veninder , men børn fornemmer altså hurtig det dårlig luft imellem jer. Set nu hun bliver I mange år så får dit barn jo en del med hende at gøre.

Men jeg har så også den holding at nye kærster IKKE skal blandes uden om barnet opdragelse og hverdag , da de jo er en del af den.

Ved ikke om din holding skyldes at du er blevet svigtet af din eks og derfor reagere ud fra det. Hvilket jeg SAGTENS kan forstå.

 

Jeg har et kæmpe svigt i skuffen... og det får mig automatisk til at væmmes ved dem, som han vælger at omgåes... hvorfor skulle de være anderledes, når de pludselig kan lide ham???

Frøken J. skriver:

Jeg står ikke i din situation, og selvom jeg virkelig godt forstå hvor ekstremt hårdt det er, så synes jeg altså, at du med tiden er nødt til at lære at tale og samarbejde med hende. Hvis det er langsigtet. TRO MIG!!! Det er IKKE sjovt at være barnet i den sammenhæng, hvor der er konflikter mellem ens forældre og deres nye parter. Du drømmer ikke om, hvor meget det kan påvirke selv et ungt barn. Så for dit barns skyld synes jeg, at du skal prøve at se, om ikke det er noget du kan "komme over" eller lægge lidt bag dig, for ellers bliver det absolut ikke sjovt i fremtiden..

Anonym skriver:

Jeg har et kæmpe svigt i skuffen... og det får mig automatisk til at væmmes ved dem, som han vælger at omgåes... hvorfor skulle de være anderledes, når de pludselig kan lide ham???

Det kan jeg sagtens forstå