FUCK hvor jeg bare ikke gider det!

Ja, undskyld sproget men lige for tiden tænker jeg bare ike på andet end den latterlige tøs, som min eks har fundet. Jeg magter bare ikke at hun skal være en del af min søns liv Hun har ikke gjort noget, andet end finde min eks... og ja, jeg ved det godt, at jeg ikke brude tænke latterlige tanker om hende, men det gør jeg! Når min svans af en eks kun har efterladt mig med et enormt svigt, løgne og så videre... ja så kan jeg bare ikke få hende til at fremstå bedre end ham. Hvad vil hun med ham, efter alt det han har gjort? Hvordan har han manipuleret hende ind i hans liv???

Jeg hader at skulle undvære min søn til dem... hader at det snart er tid til det.... hader at han siger, at det er synd for hende, at hun endnu ikke har set vores søn... ha! Synd? Slet ikke... jeg vil ikke snakke med hende, og hun skal aldrig blive en del af mit liv. Det er rigeligt, at hun bliver en del af min søns... Jeg ville jo INTET have til fælles med hende ??? Hun er kommet ind i mit liv udefra og uden jeg har valgt det... så jeg vælger hende gerne fra INDEN hun kommer for langt ind...

Andre i samme situation? Andre som ikke kan udstå kærestens nye pige? Og hvordan kom I videre?

Hader det skal fylde så meget for tiden

Anonym skriver:

Ja, undskyld sproget men lige for tiden tænker jeg bare ike på andet end den latterlige tøs, som min eks har fundet. Jeg magter bare ikke at hun skal være en del af min søns liv Hun har ikke gjort noget, andet end finde min eks... og ja, jeg ved det godt, at jeg ikke brude tænke latterlige tanker om hende, men det gør jeg! Når min svans af en eks kun har efterladt mig med et enormt svigt, løgne og så videre... ja så kan jeg bare ikke få hende til at fremstå bedre end ham. Hvad vil hun med ham, efter alt det han har gjort? Hvordan har han manipuleret hende ind i hans liv???

 

Jeg hader at skulle undvære min søn til dem... hader at det snart er tid til det.... hader at han siger, at det er synd for hende, at hun endnu ikke har set vores søn... ha! Synd? Slet ikke... jeg vil ikke snakke med hende, og hun skal aldrig blive en del af mit liv. Det er rigeligt, at hun bliver en del af min søns... Jeg ville jo INTET have til fælles med hende ??? Hun er kommet ind i mit liv udefra og uden jeg har valgt det... så jeg vælger hende gerne fra INDEN hun kommer for langt ind...

 

Andre i samme situation? Andre som ikke kan udstå kærestens nye pige? Og hvordan kom I videre?

Hader det skal fylde så meget for tiden

Jeg står ikke i din situation, og selvom jeg virkelig godt forstå hvor ekstremt hårdt det er, så synes jeg altså, at du med tiden er nødt til at lære at tale og samarbejde med hende. Hvis det er langsigtet. TRO MIG!!! Det er IKKE sjovt at være barnet i den sammenhæng, hvor der er konflikter mellem ens forældre og deres nye parter. Du drømmer ikke om, hvor meget det kan påvirke selv et ungt barn. Så for dit barns skyld synes jeg, at du skal prøve at se, om ikke det er noget du kan "komme over" eller lægge lidt bag dig, for ellers bliver det absolut ikke sjovt i fremtiden..

Anonym skriver:

Ja, undskyld sproget men lige for tiden tænker jeg bare ike på andet end den latterlige tøs, som min eks har fundet. Jeg magter bare ikke at hun skal være en del af min søns liv Hun har ikke gjort noget, andet end finde min eks... og ja, jeg ved det godt, at jeg ikke brude tænke latterlige tanker om hende, men det gør jeg! Når min svans af en eks kun har efterladt mig med et enormt svigt, løgne og så videre... ja så kan jeg bare ikke få hende til at fremstå bedre end ham. Hvad vil hun med ham, efter alt det han har gjort? Hvordan har han manipuleret hende ind i hans liv???

 

Jeg hader at skulle undvære min søn til dem... hader at det snart er tid til det.... hader at han siger, at det er synd for hende, at hun endnu ikke har set vores søn... ha! Synd? Slet ikke... jeg vil ikke snakke med hende, og hun skal aldrig blive en del af mit liv. Det er rigeligt, at hun bliver en del af min søns... Jeg ville jo INTET have til fælles med hende ??? Hun er kommet ind i mit liv udefra og uden jeg har valgt det... så jeg vælger hende gerne fra INDEN hun kommer for langt ind...

 

Andre i samme situation? Andre som ikke kan udstå kærestens nye pige? Og hvordan kom I videre?

Hader det skal fylde så meget for tiden

min første tanke er faktisk at jeg har rigtig ondt af din søn, om du vil det eller ej, så påvirker dine følelser ham, på en usund måde.

derefter tænker jeg du skal igang med at bearbejde din følesler i forhold til din eks, han er tydeligvis kommet videre, hvilket du ifølge dette ikke synes at være.

jeg har selv for mange år været sådan, men må sige at efter jeg lærte at min ekskærestes nye kæreste var et plus for mit barn, ja der har alt ændret sig.

hans nye kæreste har ikke oplevet det samme med ham som du har, derfor ser hun ikke på ham som du gør.

men mand dig op, vær voksen, tal med dem begge og hold en god stil, det godt være du ikke har lyst, men dit barn fortjener det og når du en dag er ude af din sorg og følelse af svigt, vil du være glad for du gjorde det

synes måske du skal komme over at du ikke vil snakke med hende, det er jo som du selv nævner ikek hendes skyld han er en nar.

Jeg har selv to delebørn, jeg kommer ikke fantastisk overens med bonus til min datter, men det er fordi HUN har kaldt mig en dårlig mor, ikke fordi hun er bonus til min datter, det gør hun skam nu ganske godt, og hvis hun vil have min eks , så hende om det, det kan jeg ikek blive sur over.

Børn undre sig over hvorfor mor og far ikke snakker med den modsattes forældres samlever, tror mig, min søn spørger ofte om hvorfor jeg ikke snakker med hans bonus mor, men hans bonus og jeg har heldigvis en ret go forståelse om at HUN holder sig fra mig. Så går alt,. men hun VAR også min veninde, indtil hun blev gravid med MIN mand. ....

Kom over det, lad være med at bruge energi på at være sur på dem, fordi seriøst det går mere ud over dig selv end hende eller ham 

Jeg står i samme situation som dig, forstået på den måde at min ekskæreste har fundet en ny. Tilgengæld er jeg lykkelig for at han har fundet hende, da det betyder at han ikke længere fokuserer sin energi på at terrorisere mig. Som dig har jeg dog meget svært ved at forstå hvordan hun kan accepterede den adfærd han har udvist i forhold til mig - men hun kender ikke mig og har ikke kendt ham mens vi var sammen, og han har fyldt hende med en masse løgne omkring mig, der appelerer til hendes beskytter-gen overfor ham. Det betyder at hun hader mig, hvilket er ok. Jeg taler pænt til og om dem begge og jeg er glad for at de er sammen. Jeg må indrømme at jeg frygter for at hun ser hans grimme side og vælger at gå fra ham, da det vil betyde endnu et opbrud for mit barn.

Jeg ville dog have det mere end almineligt svært med at hun skulle kaldes mor Det håber jeg aldrig de begynder på.

Anonym skriver:

Ja, undskyld sproget men lige for tiden tænker jeg bare ike på andet end den latterlige tøs, som min eks har fundet. Jeg magter bare ikke at hun skal være en del af min søns liv Hun har ikke gjort noget, andet end finde min eks... og ja, jeg ved det godt, at jeg ikke brude tænke latterlige tanker om hende, men det gør jeg! Når min svans af en eks kun har efterladt mig med et enormt svigt, løgne og så videre... ja så kan jeg bare ikke få hende til at fremstå bedre end ham. Hvad vil hun med ham, efter alt det han har gjort? Hvordan har han manipuleret hende ind i hans liv???

 

Jeg hader at skulle undvære min søn til dem... hader at det snart er tid til det.... hader at han siger, at det er synd for hende, at hun endnu ikke har set vores søn... ha! Synd? Slet ikke... jeg vil ikke snakke med hende, og hun skal aldrig blive en del af mit liv. Det er rigeligt, at hun bliver en del af min søns... Jeg ville jo INTET have til fælles med hende ??? Hun er kommet ind i mit liv udefra og uden jeg har valgt det... så jeg vælger hende gerne fra INDEN hun kommer for langt ind...

 

Andre i samme situation? Andre som ikke kan udstå kærestens nye pige? Og hvordan kom I videre?

Hader det skal fylde så meget for tiden

min kæreste har en datter i forvejen med en anden og hendes mor kan sikkert heller ikk fordrage mig men hendes datter er rigtig glad for mig og det er det vigtigste..

nu ved jeg ikk hvor gammel din søn er? men min kærestes datter fylder 4 år og det er ikk så rart når hun for en måned siden vendte sig om og sagde til mig at hendes mor ikk kan lide mig.. for såå tænker jeg hva dælen går hun og siger foran sit barn

såå for guds skyld lad det aldrig gå ud over barnet.. kender ikk deres fortid sammen.. kender kun vores fremtid og han behandler mig som en prinsesse..

syntes bestemt ikk det ska gå ud over hende for ved hvordan det er og det er bestemt ikk sjovt og det er det da ihvertfald heller ikk for dig

Frøken J. skriver:

Jeg står ikke i din situation, og selvom jeg virkelig godt forstå hvor ekstremt hårdt det er, så synes jeg altså, at du med tiden er nødt til at lære at tale og samarbejde med hende. Hvis det er langsigtet. TRO MIG!!! Det er IKKE sjovt at være barnet i den sammenhæng, hvor der er konflikter mellem ens forældre og deres nye parter. Du drømmer ikke om, hvor meget det kan påvirke selv et ungt barn. Så for dit barns skyld synes jeg, at du skal prøve at se, om ikke det er noget du kan "komme over" eller lægge lidt bag dig, for ellers bliver det absolut ikke sjovt i fremtiden..

Altså... mener ingen steder jeg skriver, at jeg vil snakke ondt om hende? Et simpelt hej når jeg henter er vel nok? Og god tone selvfølgelig.... jeg magter ikke ind og have kaffe, når jeg henter min søn.... jo mindre jeg kan se dem, jo bedre... altså min eks og kæresten... Det skaber bare konflikter, hvis vi snakker for meget, så det bedste for min søn er, at han har det godt hos dem, og han har det godt hos mig og min kæreste.... vi er ikke forpligtet til at snakke sammen, jeg vil gerne m. min eks, men magter ikke hans nye kæreste... og nej, jeg gider ikke spille skuespil, så hellere lade det være på et minimum, når det gælder samtale med hende.

karina1980 skriver:

min første tanke er faktisk at jeg har rigtig ondt af din søn, om du vil det eller ej, så påvirker dine følelser ham, på en usund måde.

derefter tænker jeg du skal igang med at bearbejde din følesler i forhold til din eks, han er tydeligvis kommet videre, hvilket du ifølge dette ikke synes at være.

jeg har selv for mange år været sådan, men må sige at efter jeg lærte at min ekskærestes nye kæreste var et plus for mit barn, ja der har alt ændret sig.

hans nye kæreste har ikke oplevet det samme med ham som du har, derfor ser hun ikke på ham som du gør.

men mand dig op, vær voksen, tal med dem begge og hold en god stil, det godt være du ikke har lyst, men dit barn fortjener det og når du en dag er ude af din sorg og følelse af svigt, vil du være glad for du gjorde det

Tja, du har sikkert ret... men jeg er bare sleeeeeeeeeeeeeet ikke der endnu... og aner heller ikke hvordan jeg kommer der. Når det så er sagt, så har mit barn da mindst lige så godt af en ritualiseret afhenting, 'hej har I haft det godt.. bla bla small talk' og så afsted videre hjem med mig igen.

Hvis vi skal til at sidde og snakke mere så kommer der først konflikter. Desuden er det faren og jeg der skal samarbejde og vores kæreste har jo på den front intet at skulle have sagt - det er min eks og jeg enige om. Sååååå.... hun behøver ikke være i mit liv, men blot min søns.

Anonym skriver:

Altså... mener ingen steder jeg skriver, at jeg vil snakke ondt om hende? Et simpelt hej når jeg henter er vel nok? Og god tone selvfølgelig.... jeg magter ikke ind og have kaffe, når jeg henter min søn.... jo mindre jeg kan se dem, jo bedre... altså min eks og kæresten... Det skaber bare konflikter, hvis vi snakker for meget, så det bedste for min søn er, at han har det godt hos dem, og han har det godt hos mig og min kæreste.... vi er ikke forpligtet til at snakke sammen, jeg vil gerne m. min eks, men magter ikke hans nye kæreste... og nej, jeg gider ikke spille skuespil, så hellere lade det være på et minimum, når det gælder samtale med hende.

Du er jo allerede på forhånd afvisende overfor råd og idéer, så er det lidt svært at hjælpe dig Jeg har ikke sagt, at du skal sidde og drikke kaffe med hende, men at på forhånd at afvise at kunne snakke ganske almindeligt med hende, synes jeg er synd for dit barn. Og det siger jeg, fordi jeg selv har været det barn! Og selvom du ikke snakker ondt om hende, så er børn altså altopfattende. De er ikke dumme, de er overraskende skarpe. Og det tager ikke meget mavefornemmelse at mærke, at i ikke kan sammen, og så er det rigtig ubehageligt at være barnet i den situation. Jeg forstår godt, hvis der er hard feelings imellem din x og dig, men hans nye kærester har jo ikke gjort dig noget, hvorfor jeg synes du skylder dit barn i det mindste at FORSØGE at kunne tale med hende. Ikke over kaffe, nej, men bare ganske normalt. 

Du skriver jo direkte i dit oplæg, at du ikke en gang vil snakke med hende. Tror du seriøst, at dit barn ikke vil kunne mærke den kulde og afstand?

SjeBets skriver:

synes måske du skal komme over at du ikke vil snakke med hende, det er jo som du selv nævner ikek hendes skyld han er en nar.

Jeg har selv to delebørn, jeg kommer ikke fantastisk overens med bonus til min datter, men det er fordi HUN har kaldt mig en dårlig mor, ikke fordi hun er bonus til min datter, det gør hun skam nu ganske godt, og hvis hun vil have min eks , så hende om det, det kan jeg ikek blive sur over.

Børn undre sig over hvorfor mor og far ikke snakker med den modsattes forældres samlever, tror mig, min søn spørger ofte om hvorfor jeg ikke snakker med hans bonus mor, men hans bonus og jeg har heldigvis en ret go forståelse om at HUN holder sig fra mig. Så går alt,. men hun VAR også min veninde, indtil hun blev gravid med MIN mand. ....

Kom over det, lad være med at bruge energi på at være sur på dem, fordi seriøst det går mere ud over dig selv end hende eller ham 

 

Ja, det tager bare lige lidt at komme deril...

Tak for krammet