FUCK hvor jeg bare ikke gider det!

Frøken J. skriver:

Du er jo allerede på forhånd afvisende overfor råd og idéer, så er det lidt svært at hjælpe dig Jeg har ikke sagt, at du skal sidde og drikke kaffe med hende, men at på forhånd at afvise at kunne snakke ganske almindeligt med hende, synes jeg er synd for dit barn. Og det siger jeg, fordi jeg selv har været det barn! Og selvom du ikke snakker ondt om hende, så er børn altså altopfattende. De er ikke dumme, de er overraskende skarpe. Og det tager ikke meget mavefornemmelse at mærke, at i ikke kan sammen, og så er det rigtig ubehageligt at være barnet i den situation. Jeg forstår godt, hvis der er hard feelings imellem din x og dig, men hans nye kærester har jo ikke gjort dig noget, hvorfor jeg synes du skylder dit barn i det mindste at FORSØGE at kunne tale med hende. Ikke over kaffe, nej, men bare ganske normalt. 

Du skriver jo direkte i dit oplæg, at du ikke en gang vil snakke med hende. Tror du seriøst, at dit barn ikke vil kunne mærke den kulde og afstand?

Nej, det er jeg ikke sikker på.... men jeg er sikker på, at min barn ved, når det er hos mig så er det min kæreste og jeg... og når det er hos min eks og hans kæreste, så er der forskel, og den forskel er fin. Forskellen består også i, at de er en familie og vi er en familie. De to familier behøver ikke at have noget med hinanden at gøre, for at barnet er lykkelligt. Udover de små samtaler, når der hentes og bringes... hverdagen er det ene sted, det andet sted er der lige 24 timers hygge og så er det hjem igen...

Jeg har ikke valgt at min eks skulle skride, at han skulle lade mig være alene m. graviditet og baby... men nu vælger han så ALT hvad jeg skal, og at jeg åbenbart efter alles opfattelse også skal tvinges ud i at snakke med hans nye kæreste... hvad fanden??? Skal man ikke se på sig selv mere, men bare gå rundt og spille skuespil???? Tror du ikkke min søn kan mærke, at jeg får det dårligt af det?? At hans mor er ked når hun skal snakke med den nye kæreste? Hvad er så bedst? At moren gør hvad hun kan for at small talke i en rar tone, eller hun skal give sig ud i at fake hvad hun synes, for derefter græde over alt det falske????

Anonym skriver:

Nej, det er jeg ikke sikker på.... men jeg er sikker på, at min barn ved, når det er hos mig så er det min kæreste og jeg... og når det er hos min eks og hans kæreste, så er der forskel, og den forskel er fin. Forskellen består også i, at de er en familie og vi er en familie. De to familier behøver ikke at have noget med hinanden at gøre, for at barnet er lykkelligt. Udover de små samtaler, når der hentes og bringes... hverdagen er det ene sted, det andet sted er der lige 24 timers hygge og så er det hjem igen...

Jeg har ikke valgt at min eks skulle skride, at han skulle lade mig være alene m. graviditet og baby... men nu vælger han så ALT hvad jeg skal, og at jeg åbenbart efter alles opfattelse også skal tvinges ud i at snakke med hans nye kæreste... hvad fanden??? Skal man ikke se på sig selv mere, men bare gå rundt og spille skuespil???? Tror du ikkke min søn kan mærke, at jeg får det dårligt af det?? At hans mor er ked når hun skal snakke med den nye kæreste? Hvad er så bedst? At moren gør hvad hun kan for at small talke i en rar tone, eller hun skal give sig ud i at fake hvad hun synes, for derefter græde over alt det falske????

Træk nu lige vejret 5 minutter, jeg skriver jo til dig, at jeg godt forstår dine følelser. Men man ER som forældre nødt til at sætte sig ud over den slags ting, for hvad vil i gøre i længden? Hvad med konfirmation? Hvad med bryllup? Hvad med andre store begivenheder? Det kan godt være, at det på nuværende tidspunkt virker rigtig langt væk, men hvis i allerede nu lægger det grundlag, at du så absolut ikke skal have noget med hende at gøre, så bliver det sværere og sværere at samarbejde i fremtiden. Det er jo ikke HENDES skyld, at din x har været en komplet idiot. Jeg siger ikke det er let - det er klart, at det kommer til at gøre helt vildt ondt, men med tiden tror jeg, at du vil få det bedre med det.

Du skal jo ikke være bedste venner med kvinden, men forudsat de er sammen i mange år, er hun jo ikke "bare fars kæreste", men også en person, som dit barn kommer til at få et nært forhold til, hvorfor - det for mig at se - er vigtigt, at i også kan snakke normalt sammen. Som sagt stadig set fra barnets synspunkt.

Giv dig selv tid, det er helt klart mit bedste råd. Mine drenges far er gift, og forholdet mellem hende og jeg svinger meget, men det er nu fordi vi bestemt ikke er enige i måden man er overfor børn. Men det var i starten hende, der havde det sindsyg svært med mig, men det hat taget tid, og det har været det, der har hjulpen her. 

Jeg kan ikke se, hvorfor du skulle mere end lige sige hej osv, jeg har aldrig praktiseret at vi skulle have kaffe ved hinanden, når vi hentede og bragte børn. Det har været det bedste for os, kun at have den nødvendige kontakt, og ikke mere. 

Frøken J. skriver:

Træk nu lige vejret 5 minutter, jeg skriver jo til dig, at jeg godt forstår dine følelser. Men man ER som forældre nødt til at sætte sig ud over den slags ting, for hvad vil i gøre i længden? Hvad med konfirmation? Hvad med bryllup? Hvad med andre store begivenheder? Det kan godt være, at det på nuværende tidspunkt virker rigtig langt væk, men hvis i allerede nu lægger det grundlag, at du så absolut ikke skal have noget med hende at gøre, så bliver det sværere og sværere at samarbejde i fremtiden. Det er jo ikke HENDES skyld, at din x har været en komplet idiot. Jeg siger ikke det er let - det er klart, at det kommer til at gøre helt vildt ondt, men med tiden tror jeg, at du vil få det bedre med det.

Du skal jo ikke være bedste venner med kvinden, men forudsat de er sammen i mange år, er hun jo ikke "bare fars kæreste", men også en person, som dit barn kommer til at få et nært forhold til, hvorfor - det for mig at se - er vigtigt, at i også kan snakke normalt sammen. Som sagt stadig set fra barnets synspunkt.

Jamen den familie vil jeg ikke være. Det er rigeligt, at jeg skal samarbejde med faren... og tro mig, et døgn hveranden uge kan umuligt kræve at jeg skal snakke med hende ret meget... mit barn er der i kort tid, self. lidt længere som tiden skrider frem, men jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor det kan blive et problem? Jeg vil snakke om hende, når mit barn spørger, og ikke grimt... det ved jeg udemærket, at man intet godt får ud af... Men kan ikke se hvorfor det skal være mere end hvad pligt er?

Anonym skriver:

Nej, det er jeg ikke sikker på.... men jeg er sikker på, at min barn ved, når det er hos mig så er det min kæreste og jeg... og når det er hos min eks og hans kæreste, så er der forskel, og den forskel er fin. Forskellen består også i, at de er en familie og vi er en familie. De to familier behøver ikke at have noget med hinanden at gøre, for at barnet er lykkelligt. Udover de små samtaler, når der hentes og bringes... hverdagen er det ene sted, det andet sted er der lige 24 timers hygge og så er det hjem igen...

Jeg har ikke valgt at min eks skulle skride, at han skulle lade mig være alene m. graviditet og baby... men nu vælger han så ALT hvad jeg skal, og at jeg åbenbart efter alles opfattelse også skal tvinges ud i at snakke med hans nye kæreste... hvad fanden??? Skal man ikke se på sig selv mere, men bare gå rundt og spille skuespil???? Tror du ikkke min søn kan mærke, at jeg får det dårligt af det?? At hans mor er ked når hun skal snakke med den nye kæreste? Hvad er så bedst? At moren gør hvad hun kan for at small talke i en rar tone, eller hun skal give sig ud i at fake hvad hun synes, for derefter græde over alt det falske????

Og lad mig lige igen kraftigt understrege, at jeg ikke siger du skal sætte dig ned og drikke kaffe med kvinden og være best buds. Det gør mine forældre da heller ikke med den andens respektive partnere. Det ville jeg næsten synes var weird, med mindre det bare fungerede godt sådan. Jeg mener bare det er lidt problematisk, at du totalt udelukker at snakke med hende, og du endda giver udtryk for vrede ved bare at smalltalke. Og lige netop den der smalltalk og evne til at aftale, synes jeg er ekstrem vigtigt for jeres barn. Det er svært for dig nu, men jeg håber virkelig, at det er noget du vil tage til dig i fremtiden, for hvis hun er the one for ham, så går hun jo ingen steder..

Og det kan jo snildt tænkes i fremtiden, at hun også en gang imellem skal hente jeres barn eller være mellemled. Og så nytter det bare ikke at du total nægter at føre en almindelig samtale med kvindne, det tror jeg bliver rigtig svært. 

wamse skriver:

Giv dig selv tid, det er helt klart mit bedste råd. Mine drenges far er gift, og forholdet mellem hende og jeg svinger meget, men det er nu fordi vi bestemt ikke er enige i måden man er overfor børn. Men det var i starten hende, der havde det sindsyg svært med mig, men det hat taget tid, og det har været det, der har hjulpen her. 

Jeg kan ikke se, hvorfor du skulle mere end lige sige hej osv, jeg har aldrig praktiseret at vi skulle have kaffe ved hinanden, når vi hentede og bragte børn. Det har været det bedste for os, kun at have den nødvendige kontakt, og ikke mere. 

YAY - endelig en, som har tænkt at gøre det samme som mig - det er da rart at se Så føler jeg mig ikke totalt unormal mere. Hehe... Og ja, ting tager tidm det ved jeg. Da han skred tog det MEGET lang tid at acceptere, men synes bare der konstant kommer nye ting, som man skal tage på sig, og som kun tiden kan hele og gøre mere simpelt. Pyha, det er en hård omgang!

Frøken J. skriver:

Og lad mig lige igen kraftigt understrege, at jeg ikke siger du skal sætte dig ned og drikke kaffe med kvinden og være best buds. Det gør mine forældre da heller ikke med den andens respektive partnere. Det ville jeg næsten synes var weird, med mindre det bare fungerede godt sådan. Jeg mener bare det er lidt problematisk, at du totalt udelukker at snakke med hende, og du endda giver udtryk for vrede ved bare at smalltalke. Og lige netop den der smalltalk og evne til at aftale, synes jeg er ekstrem vigtigt for jeres barn. Det er svært for dig nu, men jeg håber virkelig, at det er noget du vil tage til dig i fremtiden, for hvis hun er the one for ham, så går hun jo ingen steder..

Og det kan jo snildt tænkes i fremtiden, at hun også en gang imellem skal hente jeres barn eller være mellemled. Og så nytter det bare ikke at du total nægter at føre en almindelig samtale med kvindne, det tror jeg bliver rigtig svært. 

Nej, men hvis det bliver tilfældet, at hun skal hente så kan min kæreste og hende ses.... jeg magter bare ikke at udlvere mit barn til hende, og er faktisk i tvivl om jeg skal det, eller om jeg kan modstride mig det? Hun har jo INGEN lovpligtig ret til det.... hun har intet med den knægt at gøre juridisk, og ja.. tror ikke jeg ville det, helt ærligt! Så må min eks sgu mande sig op og overholde de enkelte dage på en måned han skal se sit barn..

  øv hvor er det bare ikke sjovt   at blive forladt og så kort tid efter skal dele det guld man fik med sin elskede til en fremmed kvinde   Jeg kan udemærket føle hvordan du har det , , og du er også udemærket klar over hvordan du er nød til at tackle det pga din søn så det undlader jeg at skrive om

Anonym skriver:

Nej, men hvis det bliver tilfældet, at hun skal hente så kan min kæreste og hende ses.... jeg magter bare ikke at udlvere mit barn til hende, og er faktisk i tvivl om jeg skal det, eller om jeg kan modstride mig det? Hun har jo INGEN lovpligtig ret til det.... hun har intet med den knægt at gøre juridisk, og ja.. tror ikke jeg ville det, helt ærligt! Så må min eks sgu mande sig op og overholde de enkelte dage på en måned han skal se sit barn..

Ja, her står jeg så totalt af Men jeg tænker du nok er fanget i vredens ild lige nu, og håber det er derfor du reagerer sådan. Det kunne jo være, at han eksempelvis lige fik lidt senere fri den dag, så det bedre kunne passe, at hun lige hentede ham. At du rent faktisk ville give dig til at modsætte dig sådan en uskyldig handling, når hun jo for søren ikke har gjort dig noget andet at være kærester med din x, det kan jeg overhovedet ikke sætte mig ind i. Altså du må virkelig undskylde, men jeg har været barnet i den sammenhæng, og du drømmer ikke om hvor forfærdeligt det er!

Så ja, jeg står af her Der lader ikke til, at du vil bruge mine råd eller input til noget alligevel. Jeg håber bare, at du med tiden vil få det lidt bedre med det hele, for self. ser det hele lidt sort ud lige nu, det forstår jeg godt.

Hejsa

Jeg har ikke læst alle svarene.

ville bare fortælle at jeg også havde det svært ved at min eks fandt en anden, ikke fordi han fandt en anden kæreste for jeg var på ingen måde interesseret i at tilbringe noget tid med ham, men jeg var bekymret for om min datter ville foretrække at være der, om de var bedre end jeg og alle de andre dumme tanker der KUN bundede ud i jalousi. Jeg var ked af at en anden kvinde - en kvinde jeg ikke selv havde valgt - skulle have en indflydelse på min pige.
Nu er det 6 år siden de fandt sammen og i dag er jeg MEGET glad for at min eks fandt hende, da der ellers ikke ville være meget fornuft tilbage når hun var på weekend

Prøv om du kan se noget positivt i det - du skriver din eks behandlede dig skidt, måske den nye kæreste hindrer ham i at behandle din søn skidt? De kan tilbyde ham mere stabile og trygge rammer nu de er to og mere afspejler familiebilledet, din eks er vel ikke nær så interesseret i by livet osv?

Du behøver overhovedet ikke drikke kaffe med den nye kæreste, men en anspændt stemning vil kunne mærkes, selv hvis du virkelig anstrenger dig og den spænding vil blive ført videre til din søn, sådan er det. Børn er bestemt ikke dumme Håber det bedste for dig.