FUCK hvor jeg bare ikke gider det!

Anonym skriver:

Ja, undskyld sproget men lige for tiden tænker jeg bare ike på andet end den latterlige tøs, som min eks har fundet. Jeg magter bare ikke at hun skal være en del af min søns liv Hun har ikke gjort noget, andet end finde min eks... og ja, jeg ved det godt, at jeg ikke brude tænke latterlige tanker om hende, men det gør jeg! Når min svans af en eks kun har efterladt mig med et enormt svigt, løgne og så videre... ja så kan jeg bare ikke få hende til at fremstå bedre end ham. Hvad vil hun med ham, efter alt det han har gjort? Hvordan har han manipuleret hende ind i hans liv???

 

Jeg hader at skulle undvære min søn til dem... hader at det snart er tid til det.... hader at han siger, at det er synd for hende, at hun endnu ikke har set vores søn... ha! Synd? Slet ikke... jeg vil ikke snakke med hende, og hun skal aldrig blive en del af mit liv. Det er rigeligt, at hun bliver en del af min søns... Jeg ville jo INTET have til fælles med hende ??? Hun er kommet ind i mit liv udefra og uden jeg har valgt det... så jeg vælger hende gerne fra INDEN hun kommer for langt ind...

 

Andre i samme situation? Andre som ikke kan udstå kærestens nye pige? Og hvordan kom I videre?

Hader det skal fylde så meget for tiden

Nu ender jeg sikkert med totalt klask, men har du slet ikke grim smag i munden over denne debat?

Prøv lige at se hvor utaknemmeligt et menneske du er! Ret dog din vrede mod den vatpik af en eks kæreste du har istedet for en uskyldig kvinde! Du gør dit barn verdens STØRSTE BJØRNETJENESTE med den adfærd og det er fandme synd!

Jeg har selv været barnet der stod i midten, dog var det min fars NYE KÆRESTE der HADEDE min mor over ALLE grænser!! Selv den dag idag kan hun ikke en gang hilse ordentligt på mig og kan ikke en gang sige hej til min mor! Det er så skammeligt! Og ja du kan godt tro du kan skjule det for dit barn men det kan du ikke!

Jalouxi er absolut ikke sundt og jeg håber for DIN og DIT BARNS skyld at du vil vælge at snakke med en psykolog eller andet der kan hjælpe dig igennem dette her så du kan vende din situation til noget positivt...

Masser af positive tanker og kram herfra 

bullerbassen skriver:

Er helt enig i det du skriver -

Er selv et barn i en skilsmisse og pu ha hvor er det ikke rart når forælder ikke kan samarbejde  Det er barnet der betaler prisen for de voksnes handlinger.

TS : Jeg håber du får bearbejdet den vrede du har mod din eks. Kan godt forstå det er hårdt - men krummer også en smule tæer ( undskyld )

Kan kun give Frøken J ret - Som voksne er man nød til at se ud over sine egne behov - for det er børnene det rammer.

Har ikke selv stået der ( kun som barn imellem voksne som ikke kunne finde ud af det ) og det er IKKE sjovt.

Du var god nok mere diplomatisk end jeg var men giver dig helt ret  

Höör skriver:

Du var god nok mere diplomatisk end jeg var men giver dig helt ret  

Fik næsten ondt i maven da jeg læste dette indlæg

Det lyser langt væk at der ikke er bearbejdet alle de følelser fra bruddet af

bullerbassen skriver:

Fik næsten ondt i maven da jeg læste dette indlæg

 

Det lyser langt væk at der ikke er bearbejdet alle de følelser fra bruddet af

Lige præcis og når man som du og jeg selv har stået i midten i det så ved man bare hvor skide smertefuldt det kan være også selvom ens forældre ikke bevidst ønsker man skal føle den smerte...

Så håber virkelig at ts kan få styr på følelserne og få dem vendt og drejet og bearbejdet  

Höör skriver:

Lige præcis og når man som du og jeg selv har stået i midten i det så ved man bare hvor skide smertefuldt det kan være også selvom ens forældre ikke bevidst ønsker man skal føle den smerte...

Så håber virkelig at ts kan få styr på følelserne og få dem vendt og drejet og bearbejdet  

Lige præsic - det var også mine følelser som " barnet " midt i med div forrælder & nye kærster osv der kom op i mig.

Ingen tvivl om det er HÅRDT som forælder ( vil jeg tro ) men man må se ud over sine egne behov for prisen kan være stor efterfølgende.

Også selv om de tror barnet ikke se ( bliver berørt ) af det

Anonym skriver:

Ja, undskyld sproget men lige for tiden tænker jeg bare ike på andet end den latterlige tøs, som min eks har fundet. Jeg magter bare ikke at hun skal være en del af min søns liv Hun har ikke gjort noget, andet end finde min eks... og ja, jeg ved det godt, at jeg ikke brude tænke latterlige tanker om hende, men det gør jeg! Når min svans af en eks kun har efterladt mig med et enormt svigt, løgne og så videre... ja så kan jeg bare ikke få hende til at fremstå bedre end ham. Hvad vil hun med ham, efter alt det han har gjort? Hvordan har han manipuleret hende ind i hans liv???

 

Jeg hader at skulle undvære min søn til dem... hader at det snart er tid til det.... hader at han siger, at det er synd for hende, at hun endnu ikke har set vores søn... ha! Synd? Slet ikke... jeg vil ikke snakke med hende, og hun skal aldrig blive en del af mit liv. Det er rigeligt, at hun bliver en del af min søns... Jeg ville jo INTET have til fælles med hende ??? Hun er kommet ind i mit liv udefra og uden jeg har valgt det... så jeg vælger hende gerne fra INDEN hun kommer for langt ind...

 

Andre i samme situation? Andre som ikke kan udstå kærestens nye pige? Og hvordan kom I videre?

Hader det skal fylde så meget for tiden

Jeg har ikke prøvet det selv, heldigvis, men forstår godt dine følelser. Men er også enig i at man skal passe på det ikke rammer barnet, det er jo ikke ham der har gjort noget galt.

Og så ville jeg egentlig bare sige at hvis du inderst inde måske er en smule jaloux eller bange for at din søn bliver for glad for hende, så husk at børn er MEGET loyale overfor deres egen mor. Selv børn der har en forfærdelig mor der ikke fortjener at blive elsket, elsker virkeligt deres mor. Og du lyder jo som en kærlig og fornuftig mor, din søn ved godt hvor han hører til og at DU er hans mor og det er dig han elsker. Stol trygt på det, så kan det være du får det lidt nemmere med det.

Det ville vel egentlig være skønt hvis han kan lide hende, så han ikke er ked af det når han skal være der, men ligemeget hvad så ville han altid vælge dig (ikke at han skal føle han er nødt til det) så jeg tror ikke du skal være nervøs.

bullerbassen skriver:

Lige præsic - det var også mine følelser som " barnet " midt i med div forrælder & nye kærster osv der kom op i mig.

Ingen tvivl om det er HÅRDT som forælder ( vil jeg tro ) men man må se ud over sine egne behov for prisen kan være stor efterfølgende.

Også selv om de tror barnet ikke se ( bliver berørt ) af det

Gu er det hårdt som forældre ( vil jeg også tro) og især når man er den der er blevet forladt som TS giver udtryk for, men når man ikke bare er sig selv men der også er et barn indblandet så må man nogen gange sluge en kamel lidt hurtigere og anerkende at man ikke selv kan knække koden til at acceptere tingene og få det til at fungere også få hjælp til det så det kan være win win for alle  

Höör skriver:

Gu er det hårdt som forældre ( vil jeg også tro) og især når man er den der er blevet forladt som TS giver udtryk for, men når man ikke bare er sig selv men der også er et barn indblandet så må man nogen gange sluge en kamel lidt hurtigere og anerkende at man ikke selv kan knække koden til at acceptere tingene og få det til at fungere også få hjælp til det så det kan være win win for alle  

Christine skriver:

Jeg har ikke prøvet det selv, heldigvis, men forstår godt dine følelser. Men er også enig i at man skal passe på det ikke rammer barnet, det er jo ikke ham der har gjort noget galt.

Og så ville jeg egentlig bare sige at hvis du inderst inde måske er en smule jaloux eller bange for at din søn bliver for glad for hende, så husk at børn er MEGET loyale overfor deres egen mor. Selv børn der har en forfærdelig mor der ikke fortjener at blive elsket, elsker virkeligt deres mor. Og du lyder jo som en kærlig og fornuftig mor, din søn ved godt hvor han hører til og at DU er hans mor og det er dig han elsker. Stol trygt på det, så kan det være du får det lidt nemmere med det.

Det ville vel egentlig være skønt hvis han kan lide hende, så han ikke er ked af det når han skal være der, men ligemeget hvad så ville han altid vælge dig (ikke at han skal føle han er nødt til det) så jeg tror ikke du skal være nervøs.

ÅÅååårh, det gav mig helt tårer i øjnene det indlæg - på den gode måde! Tusind tak

Jeg er selv den 'nye' pige, og er ikke et sekund i tvivl om hvor lidt hun kan lide mig, men jeg har det helt på samme måde med hende ...

Jeg selv har også en datter, og gruer da også for den dag hun får en 'papmor' ...

Jeg håber da ved gud vi engang begge bliver voksne nok til at kunne håndtere tingene anderledes, men nu må vi se.