Ditte_Marie skriver:
Det kan jeg også godt forstå - men bliver sgu lidt irriteret over den måde de vil belære mig på. Jeg har altså passet små babyer om natten før, det er skide hårdt. Og ens egen kan man jo ikke bare aflevere tilbage når man ikke gider mere.
Ingen tvivl om at det bliver hårdt - men jeg er heller ikke bange for at bede om hjælp, så jeg kan få frirum til søvn osv.
Og jeg vil gøre ALT for at min kæreste kan få sin søvn 
Men det er ikke det samme, jeg er også pædagog, men har da stadig problemer med min datter og hendes opdragelse indimellem.. at have et barn fuldtid som er ens egen er noget helt andet end at passe andre folks børn, men det forstår man bare ikke fuldt ud omfanget af før man står der.. og det er på ingen måder en nedvurdering af dine overvejelser om hvordan det bliver - overhovedet, men vi har alle en masse forstillinger om livet som mor inden, og realiteten er, at det at være mor bare ikke er som man forestiller sig fuldt ud.. der i blandt hvis man ikke er en af de velsignede mødre med børn der bare sover igennem, eller en af dem hvor barnet aldrig får et temperamentsfuld anfald - man ved ikke hvordan man reagere før man selv står der.. jeg har måtte æde en del kameler måske netop fordi jeg var så skråsikker på i lyset af min uddannelse og erfaring at jeg vidste hvad jeg hvordan jeg ville være som mor.. som ordsproget siger: jeg var den perfekte mor indtil jeg selv fik børn.. 
Anmeld
