Hvad ville du ønske at du havde vidst/gjort da du blev alene

Det er jeg ked af at læse søde Rosa Men i skal nok klare den, det er jeg helt sikker på! Du er en stærk kvinde!

Håber det bedste for dig og Jonte

Det gør mig rigtig ondt at høre.

Mit råd er, at når den første kaotiske tid er overstået, og I forhåbentlig finder et godt grundlag for jeres samarbejde, så er det vigtigt at I begge er meget tydelige i jeres forventninger til den anden. Husk at ingen kan læse tanker.

Den havde jeg godt nok ikke set komme

Men okay, jeg kender dig selvfølgelig også kun herinde fra.....

Jeg har (heldigvis) ikke stået i situationen, men hvad jeg har hørt så tror jeg de samme råd som flere andre har givet er gode

1. Få aftaler på skrift

2. Lad ikke Jonte blive en kastebold (det tror jeg nu heller ikke du kunne finde på)

3. Udnyt dit netværk, så du ikke sidder alene (og er ked af det, afhængig af hvad årsagen til bruddet er, nu ved jeg jo ikke hvem der har taget beslutningen)

Ellers bare stort  til dig.....

Øv hvor trist søde Rosa Det er jeg rigtig ked af at høre.

Jeg er heller ikke single, men ville ikke forlade tråden uden først at give dig et stort

Jeg ville ønske, at jeg fra starten havde taget alle aftaler gennem statsforvaltningen - og på den måde oprettet rene linier fra starten. Istedet forsøgte jeg at gå på kompromis og "føje" nogle af hans krav. Det stillede alle i en dårligere situation. Jeg var bange, vores barn kunne mærke min reaktion og han blev vred, utilregnelig og truende når han ikke fik sin vilje.

Jeg var enormt bange for at gå igennem statsforvaltningen og blev direkte angst hver gang ekskæresten truede mig med at tage vores barn. Af en eller anden grund var jeg dum nok til at tro på alle hans trusler om at han havde magt/penge til at tage vores barn fra mig. Første gang vi kom i statsforvaltningen fik han at vide hvad han kunne forvente ... og lad os bare sige, at det lå laaaaaangt fra hans "absolutte minimumskrav" (hans ord) om 50-50. Fra det øjeblik vi fik den første aftale, har jeg henvist til den, når han forsøgte at "forhandle" og det har hjulpet i forhold til alle velbefindende (i vores situation).

Jeg regner ikke med at I ender helt derude hvor jeg har været med faderen til mit barn. Men jeg vil stadigvæk til enhver tid anbefale rådgivning og aftale gennem statsforvaltningen. Og ikke at lave aftaler, der går på kompromis med en fast base for jeres barn (hvilket en 50-50 efter min mening gør)

.... Derudover ville jeg ønske, at jeg havde kunne gennemskue at alt nok skulle gå ... og at man bliver glad og veltilpas i sin hverdag igen

Knus herfra

 Jeg ville ønske at jeg havde kæmpet noget mere på min datters vegne og havde været i statsforvaltningen fra starten, så hun ikke havde oplevet de svigt hun har oplevet ved sin far og fra sin far. Jeg skulle have været meget hårdere fra starten, men valgte at være flink og gøre alt for at de så hinanden, men i sidste ende har det skadet hende mere end det har gavnet. Så til en anden gang, så vil jeg være mere hård og jeg vil stå mere fast på hvad jeg mener er det bedste for hende, for det er trods alt mig der har haft mest med hende at gøre og derved kender hende bedst.

 Håber du er okay, sender dig en masse kram, har selv stået i præcis samme situation 

Jeg har ikke selv erfaring at byde ind med - men hvis jeg må komme med et råd, så rent juridisk og praktisk, synes jeg du skal gå gennem statsforvaltningen, og få en samværsaftale igennem, jeg synes ikke I selv skal lave en aftale jer to, det er bedre at du har det hele "officielt". De vælger også den løsning der er bedst for barnet, og det er jo optimalt for alle! Derudover synes jeg, selvom det måske virker hårdt osv. at du skal lade bodelingen gå efter reglerne og ikke være alt for sød til at give ham ting han ønsker fordi du mener det er hans, alle JERES ting er også dine og du har ret til 50 procent som udgangspunkt med mindre der indtræder andre regler i forbindelse med det korte ægteskab eller lignende. Men jeg synes du skal forholde dig til hvad du reelt har krav på, da du har brug for de midler til at komme på fode igen og skabe et nyt hjem hurtigt. Man tænker nok ikke særlig meget på de materielle ting i den sammenhæng, men jeg tror alligevel du bliver glad for det senere!

Håber du hurtigt finder en god lejlighed og kan starte op "på den anden side".

Knus til dig - er ked af den hårde situation du står i!

Jeg ville have ønsket at jeg ikke havde haft en naiv forestilling om at alt ville ordne sig forholdsmæssigt.

Jeg ville gerne have vidst hvor mega hårdt det er at være alene med et kolik barn-for så havde jeg åbnet munden og bedt om hjælp.

Jeg ville gerne have taget imod alt den hjælp jeg kunne få istedet for at kæmpe for at se stærk ud-udefra.

Jeg ville gøre folk opmærksomme på at jeg havde brug for deres hjælp til at være i nærheden og til at tage over.

Jeg ville desuden gerne have været forberedt på det knæk jeg fik da jeg fandt ud af at han var kommet videre med en anden på trods af at vi var enige om bruddet.

Jeg ville gerne have haft bare en liiiiille smule info om hvordan man griber situationerne an som enlig mor.

Jeg ville gerne have haft kendskab til baby.dk..

Det var vidst det...

Er både og ked af det mht din kommende skilsmisse. Der er jo en grund (flere grunde) til at det ikke gik. Håber du bedst muligt kommer igennem det

Jeg kan ikke svare på dit spørgsmål men ville ikke gå ud af din tråd uden at sende dig alverdens krammer og håber på det bedste for dig 

Og du er til hver en tid velkommen til at skrive/ringe eller komme forbi hvis du har lyst/brug for det. Eller jeg kommer også gerne til århus! 

Du siger bare til! 

KRAM!!!!!!!