Hvad ville du ønske at du havde vidst/gjort da du blev alene

jeg ville ønske jeg vidste hvor stor en idiot min eks ville udvilke sig til, vidste han var manipulerende og led over for mig. men at hive mig i retten to gange, OG indberette mig til kommunen for at forsømme mine børn, er godt nok nederdrægtig . heldivis så de hurtigt at der ikke var noget i det, men nøj jeg fik et hak i næsen over det, Nå ja også ville jeg gerne have vidst hvor meget gæld han sendte min vej, og ville gerne havde vidst noget før han duskede nabokonen og havde gjort hende gravid da han skred så jeg ikke gjorde mig sådan til grin da jeg troede vi ville finde ud af det med tiden ...

har været der og iiihhh  har ondt af min søn skal se hans forældre være så uenige om noget de var så enige om at lave i sin tid .. :/

Rosa skriver:

Ja, nu er katten vidst efterhånden ude af sækken.

Jeg er blevet separeret efter kun 4 måneders ægteskab (af mange grunde som jeg endnu ikke vil ud med på nettet) og er på vej ud i livet som alenemor. Min mand har reageret meget kraftigt på det hele og er, som jeg ser det, overhovedet ikke sig selv og direkte ukonstruktiv og til tider enormt tarvelig overfor mig og vores søn. 

Jeg vil så gerne samarbejde godt med ham nu og fremover, men han gør det enormt svært, og er meget stejl. Jeg kan ikke gå med på hans urimelige krav for fredens skyld.

 

Og så er det jeg gerne vil spørge - hvad ville I ønske at I havde tænkt, vidst eller gjort da I blev alene?

Spørgsmålet henvender sig jo primært til jer der blev alene EFTER barnet blev født, men alle må byde ind.

 

Mvh

Rosa 

dengang jeg gik fra børnenes far gjorde jeg alt for at samarbejde og gik med til dele børnene med en 7/7 ordning.

jeg fortryder så meget idag at jeg ikke bare gjorde alt hvad jeg kunne for at børnene skulle være mest hos mig. han ødelagde mit liv fuldstændig med psykisk terror og brugte børnene imod mig. jeg skulle have lyttet til mit hjerte istedet for min fornuft -

efter 1 år i statsamtet med advokater fik jeg gudskelov børnene hjem igen og aldrig mere om jeg vil gå på kompromi med noget medmindre mit hjerte fortæller mig at det er det rigtige.

Rosa skriver:

Ja, nu er katten vidst efterhånden ude af sækken.

Jeg er blevet separeret efter kun 4 måneders ægteskab (af mange grunde som jeg endnu ikke vil ud med på nettet) og er på vej ud i livet som alenemor. Min mand har reageret meget kraftigt på det hele og er, som jeg ser det, overhovedet ikke sig selv og direkte ukonstruktiv og til tider enormt tarvelig overfor mig og vores søn. 

Jeg vil så gerne samarbejde godt med ham nu og fremover, men han gør det enormt svært, og er meget stejl. Jeg kan ikke gå med på hans urimelige krav for fredens skyld.

 

Og så er det jeg gerne vil spørge - hvad ville I ønske at I havde tænkt, vidst eller gjort da I blev alene?

Spørgsmålet henvender sig jo primært til jer der blev alene EFTER barnet blev født, men alle må byde ind.

 

Mvh

Rosa 

Hvor nemt, sjovt og dejligt det hele kan blive fra den ene dag til den anden, når der ikke længere er en at skændtes med

Og at man kommer til at bruge en del mere tid på alting.. Gå i bad, lave mad osv., og at indfinde sig med det- og nyde det!

Udover det, tror jeg ikke der er så meget.. Men du skal have en stor krammer! Og så vil jeg da også lige fortælle dig at du ikke er alene.. Min datter og jeg er også lige kommet i en dum situation, fordi jeg ikke fulgte mit hjerte.. Vi flyttede sammen med min kæreste for 2½ måned siden, og nu flytter vi igen næste weekend.. Aldrig har jeg følt mig som så led en mor, men jeg bilder mig selv ind, at det hele nok skal gå- og at det er det bedste for os begge (alle 3)!  

Rosa skriver:

Ja, nu er katten vidst efterhånden ude af sækken.

Jeg er blevet separeret efter kun 4 måneders ægteskab (af mange grunde som jeg endnu ikke vil ud med på nettet) og er på vej ud i livet som alenemor. Min mand har reageret meget kraftigt på det hele og er, som jeg ser det, overhovedet ikke sig selv og direkte ukonstruktiv og til tider enormt tarvelig overfor mig og vores søn. 

Jeg vil så gerne samarbejde godt med ham nu og fremover, men han gør det enormt svært, og er meget stejl. Jeg kan ikke gå med på hans urimelige krav for fredens skyld.

 

Og så er det jeg gerne vil spørge - hvad ville I ønske at I havde tænkt, vidst eller gjort da I blev alene?

Spørgsmålet henvender sig jo primært til jer der blev alene EFTER barnet blev født, men alle må byde ind.

 

Mvh

Rosa 

Har desværre ikke et råd da jeg ikke selv har prøvet det, men ville bare ikke forlade din tråd uden et opmuntrende 

Jeg håber I kan finde ud af at få samarbejdet til at virke - for jeres søns skyld!  
Det lyder til at beslutningen er helt og holdent din, og det tror jeg kan være grunden til at han reagerer som han gør. Forhåbentlig kan tid være det han har brug for for at se klart på tingene så i kan løse de situationer der vil opstå i fremtiden på en god og respektfuld måde, så jeres søn ikke bliver fanget i en grim krig mellem sine forældre.

Sender varme tanker i din retning.

/Christina 

Rosa skriver:

Ja, nu er katten vidst efterhånden ude af sækken.

Jeg er blevet separeret efter kun 4 måneders ægteskab (af mange grunde som jeg endnu ikke vil ud med på nettet) og er på vej ud i livet som alenemor. Min mand har reageret meget kraftigt på det hele og er, som jeg ser det, overhovedet ikke sig selv og direkte ukonstruktiv og til tider enormt tarvelig overfor mig og vores søn. 

Jeg vil så gerne samarbejde godt med ham nu og fremover, men han gør det enormt svært, og er meget stejl. Jeg kan ikke gå med på hans urimelige krav for fredens skyld.

 

Og så er det jeg gerne vil spørge - hvad ville I ønske at I havde tænkt, vidst eller gjort da I blev alene?

Spørgsmålet henvender sig jo primært til jer der blev alene EFTER barnet blev født, men alle må byde ind.

 

Mvh

Rosa 

Har desværre ikke et råd da jeg ikke selv har prøvet det, men ville bare ikke forlade din tråd uden et opmuntrende 

Jeg håber I kan finde ud af at få samarbejdet til at virke - for jeres søns skyld!  
Det lyder til at beslutningen er helt og holdent din, og det tror jeg kan være grunden til at han reagerer som han gør. Forhåbentlig kan tid være det han har brug for for at se klart på tingene så i kan løse de situationer der vil opstå i fremtiden på en god og respektfuld måde, så jeres søn ikke bliver fanget i en grim krig mellem sine forældre.

Sender varme tanker i din retning.

/Christina 

Jeg kender ikke noget til det, men hold da op. Den havde jeg ikke set komme, søde Rosa. Det gør mig ondt, men det lyder til det nok har været den bedste løsning for jer. Håber du finder ud af det hele 

HVAD !! ej, det havde jeg overhovedet ingen mistanke om! Det er jeg meget ked af at høre Rosa!  

jamen, jeg blev jo selv single.. for ikke særlig lang tid siden .. Men du skal IKKE høre på mine råd.. for mig og min ''eks'' er stadig ''sammen'' 

Ville bare ikke gå videre uden at sende dig en masse 

en god ting at vide er at i aldrig må straffe hinanden ved brug af jeres søn... han skal ikke fratages retten til at se hverken sin mor eller sin far fordi at i ikke kan samarbejde hvis det skulle gå så vidt at din eks ikke vil samarbejde.. så kan i gå i amtet og få lavet en løsning og så gælder det bare om at overholde den.

ikke tale negativt om hinanden eller til hinanden i jeres barns påhør. 

jeg kender hverken dig eller din eks. men jeg har da et indtryk af at i er fornuftige mennesker og jeg er sikker på at i ikke vil gøre det ovenstående, men i en presset situation vil selv det bedste menneske miste forstanden og så er det godt at printe sig ind i hovedet at skilsmissen ikke skal på nogen som helst måde gå ud over barnet/børnene... for det er ikke sjovt at være lus mellem to negle..

og så som nogle af de andre har skrevet. få sørget for at få styr på alle de økonomiske ting. boligsikring/støtte... forsikring, osv osv osv... 

og så vil jeg lige give et stort . det må ikke være sjovt at stå i din/jeres situation... 

Rosa skriver:

Ja, nu er katten vidst efterhånden ude af sækken.

Jeg er blevet separeret efter kun 4 måneders ægteskab (af mange grunde som jeg endnu ikke vil ud med på nettet) og er på vej ud i livet som alenemor. Min mand har reageret meget kraftigt på det hele og er, som jeg ser det, overhovedet ikke sig selv og direkte ukonstruktiv og til tider enormt tarvelig overfor mig og vores søn. 

Jeg vil så gerne samarbejde godt med ham nu og fremover, men han gør det enormt svært, og er meget stejl. Jeg kan ikke gå med på hans urimelige krav for fredens skyld.

 

Og så er det jeg gerne vil spørge - hvad ville I ønske at I havde tænkt, vidst eller gjort da I blev alene?

Spørgsmålet henvender sig jo primært til jer der blev alene EFTER barnet blev født, men alle må byde ind.

 

Mvh

Rosa