Hvad ville du ønske at du havde vidst/gjort da du blev alene

Den havde jeg godt nok heller ikke set komme! 

Men stort herfra. Det skal nok gå

Vil lige starte med at sige undskyld over jeg braser ind i jeres NS tråd.

Jeg har fulgt dine indlæg Rosa helt fra dem der var ano og er ikke overrasket over at dette blev resultatet.

Det jeg gerne ville have vidst, var hvor meget min ex faktisk have påvirket mig, mit selvværd, min tro på/opfattlsen af mænd(eller mangel på samme), faktisk følte jeg mig længe slet ikke som mig selv og det tog mig over et år at finde tilbage til grundstenen af mig og endnu længere tid at bygge mig selv op igen.

At være enlig mor fandt jeg faktisk nemmere, det var en lettelse og jeg fik så meget energi - havde jeg vidst det før havde det klart været nemmere at komme igennem kaos.

Jeg valgte at en af os flyttede med det samme. Jeg endte både hos mine forældre, i en lille privatlejet lejlighed, i akutbolig førend vi endelig kom til en god lejlighed, men det var det værd!

Jeg håber du kommer igennem den turbulente tid uden for mange knubs.

Sisse

Jeg er ked af at det, at det skal ende sådan for dig/jer.

Du skal huske og holde fast i det du synes er vigtigt i forhold til jeres søn. Det er svært og samarbejde med en der stjeler.

Held og lykke frem over..

Rosa skriver:

Ja, nu er katten vidst efterhånden ude af sækken.

Jeg er blevet separeret efter kun 4 måneders ægteskab (af mange grunde som jeg endnu ikke vil ud med på nettet) og er på vej ud i livet som alenemor. Min mand har reageret meget kraftigt på det hele og er, som jeg ser det, overhovedet ikke sig selv og direkte ukonstruktiv og til tider enormt tarvelig overfor mig og vores søn. 

Jeg vil så gerne samarbejde godt med ham nu og fremover, men han gør det enormt svært, og er meget stejl. Jeg kan ikke gå med på hans urimelige krav for fredens skyld.

 

Og så er det jeg gerne vil spørge - hvad ville I ønske at I havde tænkt, vidst eller gjort da I blev alene?

Spørgsmålet henvender sig jo primært til jer der blev alene EFTER barnet blev født, men alle må byde ind.

 

Mvh

Rosa 

Det gør mig utrolig ked af at læse det du skriver, men kæmpe skulder klap til dig, for at du mærker efter inde i dig selv OG at du handler på det - som det det er en hård kamp. Jeg håber meget, du har nogen omkring dig, som kan støtte dig med kærlighed og omsorg, for det er det eneste andre kan gøre for dig i den her situation.

 

Det jeg gerne ville ændre,  var at være lidt mere tro ved mig selv og mine følelser. Jeg tog ALT for meget hensyn til min ex og han tog INGEN hensyn til mig. Jeg tog ekstra hensyn til ham, for at gøre brudet nemmere, men det har i den grad skudt mig i foden. Han kan på ingen måde se, at jeg har behandlet ham meget bedre end man kunne forvente. Bla. sagde jeg til ham at han ikke skulle betale underholdsbidrag før efter 10 mdr!! Se det har han jo glem alt om, så alt det gode jeg gjode for ham, ja det husker han alligvel ikke. Så det ville jeg gerne kunne gøre om. Jeg satte flere gange mig selv bagerst for at please ham, men til ingen verdens nytte - så mit råd til dig: Vær egoistisk!! Det er det eneste der batter lige nu. For det ER en egoistisk handling du er igang med og det ER OK! Du gør det først og fremmest for din egen skyld og så kommer det i sidste ende din søn til gode. Så tænk på dig selv og mærk efter inden i dig selv: vær tro mod dig selv

 

Håber mine ord kunne hjælpe bare en lille smule - ønsker dig alt det bedste i denne pokkers svære tid.

duddi. skriver:

Det gør mig utrolig ked af at læse det du skriver, men kæmpe skulder klap til dig, for at du mærker efter inde i dig selv OG at du handler på det - som det det er en hård kamp. Jeg håber meget, du har nogen omkring dig, som kan støtte dig med kærlighed og omsorg, for det er det eneste andre kan gøre for dig i den her situation.

 

Det jeg gerne ville ændre,  var at være lidt mere tro ved mig selv og mine følelser. Jeg tog ALT for meget hensyn til min ex og han tog INGEN hensyn til mig. Jeg tog ekstra hensyn til ham, for at gøre brudet nemmere, men det har i den grad skudt mig i foden. Han kan på ingen måde se, at jeg har behandlet ham meget bedre end man kunne forvente. Bla. sagde jeg til ham at han ikke skulle betale underholdsbidrag før efter 10 mdr!! Se det har han jo glem alt om, så alt det gode jeg gjode for ham, ja det husker han alligvel ikke. Så det ville jeg gerne kunne gøre om. Jeg satte flere gange mig selv bagerst for at please ham, men til ingen verdens nytte - så mit råd til dig: Vær egoistisk!! Det er det eneste der batter lige nu. For det ER en egoistisk handling du er igang med og det ER OK! Du gør det først og fremmest for din egen skyld og så kommer det i sidste ende din søn til gode. Så tænk på dig selv og mærk efter inden i dig selv: vær tro mod dig selv

 

Håber mine ord kunne hjælpe bare en lille smule - ønsker dig alt det bedste i denne pokkers svære tid.

Tusind tak for dit svar - jeg har læst det to gange og har virkelig lagt mig det på sinde hvad du skriver!!! 

Rosa skriver:

Tusind tak for dit svar - jeg har læst det to gange og har virkelig lagt mig det på sinde hvad du skriver!!! 

Det var så lidt, håber du kan bruge det til bare lidt  Føler med dig (har jo selv været kampen igennem med en bitter mand)

Smukke super mor Rosa!

Du ved hvad jeg synes:

Du skal hyppe dine egne kartofler!

Og det er vist også summen af hvad de fleste skriver! Man får ikke meget ud af at lade sig dominere af og være bange for "vrede, skuffelse, raserianfald og økonomiske/samværstrusler" fra mandens side af. Det er nu tid til at du skal se på hvad der er bedst for din nye familie: Dig og Jonte. 

Jeg ville ønske, jeg havde lyttet lidt mere til min mavefornemmelse og fulgt min intuition.

Man er sjældent rationel og objektiv i en sådan situation, så jeg fortryder også, at jeg ikke inddrog en veninde eller en anden person, som kunne se tingene i et andet perspektiv.

Håber I kommer igennem det på god vis - held og lykke med det hele. Er virkelig ked af det på jeres vegne.

Kh. Linda

Kæreste søde Rosa

Jeg har ikke så mange gode råd at give i denne triste situation, som du/I står i lige nu!

Men da du er en af de tøser, som jeg har snakket mest med herinde, og hvis liv jeg har fulgt mest med i, så vil jeg selvfølgelig sende dig en hilsen og en masse varme knus og kærlige tanker!!! Det må være så utroligt hårdt at være dig/jer lige nu  Kan kun gisne om hvor hårdt det er! Specielt tanken om, at du skal undvære din lille dreng i flere dage ad gangen fast, må splitte dit hjerte i tusinde stykker! Det gør mig så ondt!
Dog tror jeg ikke du skal frygte 7/7 ret meget, da det i de fleste tilfælde ikke er den bedste løsning for barnet.. Et barn har først og fremmest brug for at have ét primært hjem, som de føler er DERES - det risikerer at blive for meget 'Hjemme hos mor' og 'Hjemme hos far', hvis ikke barnet har en fast base. Desuden er j så lille endnu, at jeg tror de fleste sagsbehandlere/jurister vil mene, at det bedste for J er, hvis han er mest hos dig. Og den detalje, at SF i øvrigt har planer om at flytte tilbage til Sverige igen senere, styrker vel bare din sag. Det håber jeg inderligt

Jeg håber på det bedste for jer alle tre - for at I kan få et godt samarbejde op at stå, så brudet bliver så lidt smertefuldt som muligt for jer alle, ikke mindst jjeres lille prins!

Mange knus og kram fra mig

Jo og så tror jeg, at det trods alt kan hjælpe dig, at snakke med en terapeut, selvom du sellv snart er færdiguddannet cand. psyk.
Jeg har godt læst, at du ikke mener det kan hjælpe, når du selv snart er psykolog. Men jeg tror nu stadig, at det er noget andet at snakke med en tredje part! En psykolog kan jo også få en depression, angst eller lignende, og kan som alle andre få brug for samtaleterapi mm.

Ikke at jeg siger du HAR behov for det - jeg håber bare at du tør række ud og tage imod hjælp, hvis det bliver nædvendigt