o1Mutte skriver:
Ja hvordan reagerede i da i testede positiv :-D og hvordan fortalte i det til manden og hvordan reagerede han ? :-D jeg tror jeg vil give mig til at hyle af glæde. :-P
1 gang; var jeg mere eller mindre, godt klar over, at der var et eller andet. Og da jeg sad med testen i hånden, var jeg glad men og MEGET lamslået. Og jeg græd ikke af glæde.
Manden havde været på toilettet og da han kom ud derfra, kunne han jo se smilet på mig og han blev også glad.
2. Gang. Der var det fuldt planlagt. Så der tog jeg en test om morgenen og tja, jeg blev ikke overrasket over resultatet. Vækkede manden og fortalte ham, at han endnu engang skulle være far. Og ham blev kæmpe glad igen

3. Gang/denne graviditet. Tja, den var ikke just planlagt. Men kærkommen og yderst velkommen. Og det var jeg gået 5 dage over. Men pga mens til jul havde været forsinket pga stress, tænkte jeg det nok var det samme.
Skulle have haft det senest en torsdag. Mandagen gik jeg på apoteket efter skole, købte en test, kom hjem, mens unger og mand var hjemme, tog testen, der var bragende positiv.
Var endnu engang ret lamslået, men også glad.
Manden blev tilgengæld ligbleg i hovedet. Og ville ikke snakke om det i 1 md. Derefter til tidlig scanning og nf, der blødte han SÅ meget op, at han nu bare glædet sig til at blive far igen. Men det var lidt af en kamel der skulle sluges. Og værst for ham.
Men nu der er der ikke noget. Det kom bare før end vi lige havde i tankerne.
Så det var sådan ca sådan vi reagerede.
Familien har aldrig været videre begejstret for vores babylykke. De syntes jeg har været for ung. Og ja, jo ældre jeg bliver, bliver det ikke bedre af, for så er antallet af børn jeg vælger at få også galt

Ja det er svært at gøre alle tilfredse

*Camilla 32+1