o1Mutte skriver:
Ja hvordan reagerede i da i testede positiv :-D og hvordan fortalte i det til manden og hvordan reagerede han ? :-D jeg tror jeg vil give mig til at hyle af glæde. :-P
Det var om morgen den 31. december 2010, dagen inden jeg skulle have mens. Jeg havde haft et noget trist år 2010, så tænkte det ville være ekstra dejligt, hvis jeg kunne slutte året af med at få to streger. Jeg forventede ikke at den ville være der, selvom min kæreste var overbevist om at jeg var gravid, fordi jeg havde døjet noget med kvalme henover julen. Fik den første kvalme 2 dage efter ægløsning...
Vi havde forsøgt i 3-4 måneder, så jeg havde planlagt, hvordan jeg ville sige det til ham. Jeg ville spørge ham, om han kunne tænke sig at se, hvordan en positiv graviditetstest så ud, og så se om han ville fange den. 
Men da jeg så havde testen, blev jeg helt mundlam... Fik fremstammet hans navn, og han kom ind på badeværelset. Fik mumlet noget utydeligt til ham, og så stak jeg ellers testen op i hovedet på ham.
Han blev meget glad, men ikke overrasket, for han havde bare haft den følelse at jeg selvfølgelig var gravid. 
Håber at det meget snart vil lykkes for jer, at få de fantastiske to streger. 
Anmeld