Børn med Downs!

Helt klart vil jeg fjerne barn med DS syndrom

Vi fravalgte nf scanningen da vi skulle ha Alberte , og hende havde de jo alligevel ikke fundet , hun er uden diganose , men har 3-4 mentale handicap , og nogen fysiske  ..

En læge kiggede på hende og i mine papir og sagde "ja og se hvad du fik!" 

Jeg måtte svare  tja hun er min og jeg ved da med sikkerhed at hun ik bliver sådan en stupid lort af en læge som voksen som dig!

Jeg ville ikke kunne vælge en fra og derfor skal vi heller ikke ha flere  , for hvad kommer næste x ??? 

Jeg har et barn der har en efter sig i alle hendes vågen timer , og jeg har 3 andre der altid venter på deres tur/tid  , jeg ville ikke kunne byde nogen af dem en til i dette hus ...

SussieThyssen skriver:

Ud fra denne artikel:

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-41788383:meget-få-fødes-med-downs-syndrom.html

Hvad er jeres holdning til at føde et barn med Downs?
Ville I få det fjernet?
Hvordan har I det med etiken omkring forstersortering?
Hvad mener I om forskerens holdning?

Hold nu en god og sober debat, ikke noget med bebrejdelser for og imod, alle har ret til deres mening og ingens mening er bedre end andres...husk det!

For mit eget vedkommende ville jeg aldrig kunne få fjernet et barn med Downs, af den simple grund, at jeg har arbejdet med dem og kender til deres tilstand, og som forskeren i artiklen, så ser jeg dem som et rigt tilskud til en verden hvor alt helst skal placeres i perfekt tilstand på hylder og i skuffer, og Downs-mennesker passer ikke ind i den perfektionistiske verden.
De er små mirakler, fulde af overraskelser, ofte morsomme i deres umiddelbarhed, forbløffende i deres anderledes reaktionsmønstre og...lige ud af landevejen uden hæmninger.
De ser ikke på i morgen, men lever i nuet.
Når de er glade, er de glade, når de er sure, er de sure.

Ja, de kræver en anderledes tilgang til livet, en anderledes opdragelse..træning, meget arbejde og ofte skal de også igennem operationer og medicinsk behandling, fordi de bl.a. ofte er født med dårligt hjerte, men...når det så er ordnet, så har man en lille sjæl fyldt med ubegrænset kærlighed og 100% ægte, glade, lattermilde og små mirakler, der åbner ens øjne for glæden i livet.
At tage livet fra sådan et barn, er for mig at kassere en skattekiste, hvor man ikke gider se på indholdet, blot fordi kisten i sig selv ikke er perfekt.

Kærligst
Sussie

Så flot skrevet  og jeg er helt igennem enig med dig

Jeg har selv en søster, der dog ikke har downs, men er udviklingshæmmet. I manges øjne er hun sikkert ikke perfekt, men for mig er hun perfekt. Jeg synes det er en gave at have hende som storesøster. Hver gang vi ses får jeg altid at vide, hvor meget hun elsker mig. Jeg får altid knus og kram af hende, og hun viser på alle tænklige måder at hun elsker mig. Jeg ville ikke have ønsket hende anderledes...jeg elsker hende for den hun er, og hun har et rigtig godt liv. Rent mentalt er hun som et barn på 4-5 år, men på andre punkter er hun godt med. Hun har aldrig lært at læse, skrive og regne....men praktiske ting, er hun ret god til. Hun gør selv rent, vasker sit tøj, tager bad osv.

til næste forår flytter hun hen i et nyt bofællesskab, og det glæder hun sig rigtig meget til. Det bliver lavet sådan at de er mere beskyttet, så de kan føle sig 100 % trygge. Det gode ved det, er det fællesskab de får sammen.

Hvis jeg skulle have set min søster som en abort, ville jeg blive meget ked af det. Tænk på alt det jeg ville have mistet. Jeg tror ret ofte at folk fokuserer på det de ikke kan, fremfor det de jo kan. Og det er jo egentlig ret sørgeligt. Mennesker med downs er nogle unikke mennesker med nogle særlige egenskaber. Somregel fyldt med kærlighed, omfavnelse og livsglæde.

Carina1977 skriver:

Så flot skrevet  og jeg er helt igennem enig med dig

Jeg har selv en søster, der dog ikke har downs, men er udviklingshæmmet. I manges øjne er hun sikkert ikke perfekt, men for mig er hun perfekt. Jeg synes det er en gave at have hende som storesøster. Hver gang vi ses får jeg altid at vide, hvor meget hun elsker mig. Jeg får altid knus og kram af hende, og hun viser på alle tænklige måder at hun elsker mig. Jeg ville ikke have ønsket hende anderledes...jeg elsker hende for den hun er, og hun har et rigtig godt liv. Rent mentalt er hun som et barn på 4-5 år, men på andre punkter er hun godt med. Hun har aldrig lært at læse, skrive og regne....men praktiske ting, er hun ret god til. Hun gør selv rent, vasker sit tøj, tager bad osv.

til næste forår flytter hun hen i et nyt bofællesskab, og det glæder hun sig rigtig meget til. Det bliver lavet sådan at de er mere beskyttet, så de kan føle sig 100 % trygge. Det gode ved det, er det fællesskab de får sammen.

Hvis jeg skulle have set min søster som en abort, ville jeg blive meget ked af det. Tænk på alt det jeg ville have mistet. Jeg tror ret ofte at folk fokuserer på det de ikke kan, fremfor det de jo kan. Og det er jo egentlig ret sørgeligt. Mennesker med downs er nogle unikke mennesker med nogle særlige egenskaber. Somregel fyldt med kærlighed, omfavnelse og livsglæde.

Selvom vi ikke havde været på samme net side længe tænkte jeg på dine ord omkring din søster , da vi fik Alberte , og jeg er stolt af mine de store er som dig 

Hvis Alberte udvikler sig som nu  hele livet så skal vi regne med hun heller ikke er ældre i knolden til slut , men hun er glad på hendes måde og det er vigtigst

mortilflere skriver:

Vi fravalgte nf scanningen da vi skulle ha Alberte , og hende havde de jo alligevel ikke fundet , hun er uden diganose , men har 3-4 mentale handicap , og nogen fysiske  ..

 

En læge kiggede på hende og i mine papir og sagde "ja og se hvad du fik!" 

 

Jeg måtte svare  tja hun er min og jeg ved da med sikkerhed at hun ik bliver sådan en stupid lort af en læge som voksen som dig!

 

Jeg ville ikke kunne vælge en fra og derfor skal vi heller ikke ha flere  , for hvad kommer næste x ??? 

 

Jeg har et barn der har en efter sig i alle hendes vågen timer , og jeg har 3 andre der altid venter på deres tur/tid  , jeg ville ikke kunne byde nogen af dem en til i dette hus ...

SussieThyssen skriver:

Ud fra denne artikel:

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-41788383:meget-få-fødes-med-downs-syndrom.html

Hvad er jeres holdning til at føde et barn med Downs?
Ville I få det fjernet?
Hvordan har I det med etiken omkring forstersortering?
Hvad mener I om forskerens holdning?

Hold nu en god og sober debat, ikke noget med bebrejdelser for og imod, alle har ret til deres mening og ingens mening er bedre end andres...husk det!

For mit eget vedkommende ville jeg aldrig kunne få fjernet et barn med Downs, af den simple grund, at jeg har arbejdet med dem og kender til deres tilstand, og som forskeren i artiklen, så ser jeg dem som et rigt tilskud til en verden hvor alt helst skal placeres i perfekt tilstand på hylder og i skuffer, og Downs-mennesker passer ikke ind i den perfektionistiske verden.
De er små mirakler, fulde af overraskelser, ofte morsomme i deres umiddelbarhed, forbløffende i deres anderledes reaktionsmønstre og...lige ud af landevejen uden hæmninger.
De ser ikke på i morgen, men lever i nuet.
Når de er glade, er de glade, når de er sure, er de sure.

Ja, de kræver en anderledes tilgang til livet, en anderledes opdragelse..træning, meget arbejde og ofte skal de også igennem operationer og medicinsk behandling, fordi de bl.a. ofte er født med dårligt hjerte, men...når det så er ordnet, så har man en lille sjæl fyldt med ubegrænset kærlighed og 100% ægte, glade, lattermilde og små mirakler, der åbner ens øjne for glæden i livet.
At tage livet fra sådan et barn, er for mig at kassere en skattekiste, hvor man ikke gider se på indholdet, blot fordi kisten i sig selv ikke er perfekt.

Kærligst
Sussie

KaMa skriver:

Har selv arbejdet med mongoler og synes, at det er en romantisering og skrive, at samfundet har godt af den slags mennesker.

Det er en kromosomfejl der tit medfører andre lidelser og tidlig død. Synes det er fantastisk, at man kan screene og vælge fra.

Jeg er så opvokset med ældre mongoler og vores vens moster bliver 70 i år

mortilflere skriver:

Jeg er så opvokset med ældre mongoler og vores vens moster bliver 70 i år

Nu hvor jeg skal være alene om det, så ville jeg vælge det fra, hvis det viste sig ved NF at den havde DS! Jeg ville ikke have overskuddet til og skulle tage mig af én med DS, så hvorfor skulle jeg så sætte den i verden?

Samtdig ville den med garanti få alle de følgesygdomme der følger med, og det vil jeg ikke byde hverken den eller mig selv..