Børn med Downs!

Ud fra denne artikel:

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-41788383:meget-få-fødes-med-downs-syndrom.html

Hvad er jeres holdning til at føde et barn med Downs?
Ville I få det fjernet?
Hvordan har I det med etiken omkring forstersortering?
Hvad mener I om forskerens holdning?

Hold nu en god og sober debat, ikke noget med bebrejdelser for og imod, alle har ret til deres mening og ingens mening er bedre end andres...husk det!

For mit eget vedkommende ville jeg aldrig kunne få fjernet et barn med Downs, af den simple grund, at jeg har arbejdet med dem og kender til deres tilstand, og som forskeren i artiklen, så ser jeg dem som et rigt tilskud til en verden hvor alt helst skal placeres i perfekt tilstand på hylder og i skuffer, og Downs-mennesker passer ikke ind i den perfektionistiske verden.
De er små mirakler, fulde af overraskelser, ofte morsomme i deres umiddelbarhed, forbløffende i deres anderledes reaktionsmønstre og...lige ud af landevejen uden hæmninger.
De ser ikke på i morgen, men lever i nuet.
Når de er glade, er de glade, når de er sure, er de sure.

Ja, de kræver en anderledes tilgang til livet, en anderledes opdragelse..træning, meget arbejde og ofte skal de også igennem operationer og medicinsk behandling, fordi de bl.a. ofte er født med dårligt hjerte, men...når det så er ordnet, så har man en lille sjæl fyldt med ubegrænset kærlighed og 100% ægte, glade, lattermilde og små mirakler, der åbner ens øjne for glæden i livet.
At tage livet fra sådan et barn, er for mig at kassere en skattekiste, hvor man ikke gider se på indholdet, blot fordi kisten i sig selv ikke er perfekt.

Kærligst
Sussie

Jeg er helt enig. Ville slet ikke kunne få det fjernet. Vi talte meget om det, inden vi begyndte at prøve at lave baby. Heldigvis er vi enige. Et hvert barn er en gave! Også hvis det har Downs. Har også arbejdet med Downs, og det er det mest berigende arbejde, jeg har haft Selvfølgelig er det hårdere, men hvor der er vilje og kærlighed er der vej

Vi ville dog til scanninger alligevel, for vi ville være forberedt på, hvis vi skulle være forældre til en udviklingshæmmet barn. Der er jo mange ting, som man så skal tage højde for.

Men jeg har en veninde, der har fået fjernet et foster, grundet Downs. Jeg kan godt forstå hende, for hun ville slet ikke kunne klare at have et barn med særlige behov, sagde hun. Og så synes jeg, det er mest fair for barnet, at ikke komme til verden.

Madam Blå skriver:

Jeg er helt enig. Ville slet ikke kunne få det fjernet. Vi talte meget om det, inden vi begyndte at prøve at lave baby. Heldigvis er vi enige. Et hvert barn er en gave! Også hvis det har Downs. Har også arbejdet med Downs, og det er det mest berigende arbejde, jeg har haft Selvfølgelig er det hårdere, men hvor der er vilje og kærlighed er der vej

Vi ville dog til scanninger alligevel, for vi ville være forberedt på, hvis vi skulle være forældre til en udviklingshæmmet barn. Der er jo mange ting, som man så skal tage højde for.

Men jeg har en veninde, der har fået fjernet et foster, grundet Downs. Jeg kan godt forstå hende, for hun ville slet ikke kunne klare at have et barn med særlige behov, sagde hun. Og så synes jeg, det er mest fair for barnet, at ikke komme til verden.

Ja..det kræver naturligvis en del ekstra resourcer at få et barn med Downs, og det må man jo så afgøre med sig selv om man har.

Det, der kan skræmme en er, at folk ofte fravælger DS-børn, fordi de ikke ved nok, og har måske en eller anden forestilling om at de er en slags monstre, der ligger som grønsager, eller noget i den stil, og i virkeligheden er de alt andet.

Jeg syntes egentlig jeg ved en masse om børn/voksne med downs gennem min uddannelse som pæd., men jeg havde stadig valgt at få det fjernet, simpelthen fordi jeg ikke mener at JEG ville kunne give et barn med downs et værdigt liv, for jeg mener at en ting er at de sagtens kan få et værdigt liv, men det kræver også at forældrene har ressourcerne og lysten til at omstille sig - jeg har set hvilke omkostninger det kan have for de andre børn i familier hvor de har et barn som har downs - og det ville jeg ikke byde min datter eller det barn jeg fik, dermed ikke sagt at børn med downs netop er fantastiske i sig selv og bidrager positivt til en familie, men det kræver også en del af hele familien, ikke kun forældrene. 

Egentlig så syntes jeg det er godt at man har muligheden, for selv om mange med downs lever positive og værdige liv, så er det ikke alle som er raske nok til det, og som lever et liv på inst. hele deres liv (hvor nogle inst. er bedre end andre), og hvis jeg fik et barn bare for at det skulle på inst. så ved jeg ikke hvorfor jeg skulle få barnet - men det er nok også de væste tilfælde jeg har set på de inst. jeg har været på, og samt en stor dødelighed i en tidlig alder - noget som ingen forældre bør opleve - at ens barn dør for en selv.

Så ja, ser måske lidt sort på det, men det handler også om personlige erfaringer og hvor jeg står i livet - som alene mor, og havde der dengang med Nikita været et barn med downs, så havde jeg også fravalgt barnet der, for det havde jeg ikke været i stand til at håntere, så heller få et barn fjernet end få et barn der er uønsket. 

Synes det er et meget svært spørgsmål, som man nok først rigtig kan tage endelig stilling til hvis/når man står i situationen.

Jeg tror vi ville få det fjernet. Jeg har haft en kusine som var multihandicappet (og ja ved godt det er noget andet), og jeg tror virkelig ikke vi ville have ressourcer til at tage os af et barn med så store og særlige behov... Og så synes jeg det ville være mest fair både over for os selv, men i stor grad også over for barnet ikke at blive født. Jeg ved godt nogle er stor modstander af min holdning og det kan jeg egentlig også godt forstå, men jeg synes man skal være ærlig overfor sig selv og sit kommende barn, og virkelig overveje om man har det der skal til for at kunne tage sig af det, ellers vil livet jo bare være rigtig hårdt for sådan et barn hvis mor og far ikke har ressourcerne til det...

Når det er sagt vil jeg igen pointere, at man måske ser anderledes på det i den givne situation

SussieThyssen skriver:

Ja..det kræver naturligvis en del ekstra resourcer at få et barn med Downs, og det må man jo så afgøre med sig selv om man har.

Det, der kan skræmme en er, at folk ofte fravælger DS-børn, fordi de ikke ved nok, og har måske en eller anden forestilling om at de er en slags monstre, der ligger som grønsager, eller noget i den stil, og i virkeligheden er de alt andet.

Ja, det er jeg helt enig med dig i. Og det synes jeg er en skam.. Ærgerligt, at uvidenhed eller forestillinger bliver en afgørende faktor.

Men jeg tror da på, at de fleste som får at vide, at deres barn har DS, de sætter sig forhåbentligt ind i, hvad det betyder, og hvad Downs egentlig er. Håber jeg i hvert fald Selvfølgelig er der folk, der bare ikke har ressourcerne til et barn med handicap, og til dem synes jeg det er fint, at de kan få lov til at afslutte graviditeten.

Men i forhold til det med fostersortering - eller hvad man kalder det - så står jeg med et ben i hver lejr. Jeg synes det er fantastisk, at videnskaben er kommet så langt, men jeg synes det giver et alt for homogent samfund. Hvor der ikke er plads til forskelligheder.

Jeg synes det er fint at man altid har ret til at få en abort. Men et barn med Downs burde være lige så ønsket, som et uden. Men kan samtidig kun bakke om om dem, der vælger abort, hvis de mener, at de ikke har ressourcerne til det. Så har vist utroligt blandede tnaker og følelser omkring det

jeg ville også få et barn med downs ja. men generelt er jeg imod aborter. især efter 7-8 uge.

jeg er enig med ts i hendes holdning til downsbørn.

og ja, mange har hjertefejl eller ligende tilstande. men jeg ville stadig ikke være dommer over barnets skæbne.

 

Masig skriver:

Synes det er et meget svært spørgsmål, som man nok først rigtig kan tage endelig stilling til hvis/når man står i situationen.

Jeg tror vi ville få det fjernet. Jeg har haft en kusine som var multihandicappet (og ja ved godt det er noget andet), og jeg tror virkelig ikke vi ville have ressourcer til at tage os af et barn med så store og særlige behov... Og så synes jeg det ville være mest fair både over for os selv, men i stor grad også over for barnet ikke at blive født. Jeg ved godt nogle er stor modstander af min holdning og det kan jeg egentlig også godt forstå, men jeg synes man skal være ærlig overfor sig selv og sit kommende barn, og virkelig overveje om man har det der skal til for at kunne tage sig af det, ellers vil livet jo bare være rigtig hårdt for sådan et barn hvis mor og far ikke har ressourcerne til det...

Når det er sagt vil jeg igen pointere, at man måske ser anderledes på det i den givne situation

Jeg tror du har helt ret i, at man nok først ved, hvad man ville gøre, hvis man stod i situationen.

Der er jo langt fra holdning til handling

Jeg kan godt forstå dig, og hvis man har fundet ud af med sig selv, at man ikke ville klare det - så synes jeg også det er mest fair, at vælge en abort. Både for barnet og forældre. Selvom jeg ikke er enig i det, så synes jeg, at det er det rigtige valg at træffe i den situation

SussieThyssen skriver:

Ud fra denne artikel:

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-41788383:meget-få-fødes-med-downs-syndrom.html

Hvad er jeres holdning til at føde et barn med Downs?
Ville I få det fjernet?
Hvordan har I det med etiken omkring forstersortering?
Hvad mener I om forskerens holdning?

Hold nu en god og sober debat, ikke noget med bebrejdelser for og imod, alle har ret til deres mening og ingens mening er bedre end andres...husk det!

For mit eget vedkommende ville jeg aldrig kunne få fjernet et barn med Downs, af den simple grund, at jeg har arbejdet med dem og kender til deres tilstand, og som forskeren i artiklen, så ser jeg dem som et rigt tilskud til en verden hvor alt helst skal placeres i perfekt tilstand på hylder og i skuffer, og Downs-mennesker passer ikke ind i den perfektionistiske verden.
De er små mirakler, fulde af overraskelser, ofte morsomme i deres umiddelbarhed, forbløffende i deres anderledes reaktionsmønstre og...lige ud af landevejen uden hæmninger.
De ser ikke på i morgen, men lever i nuet.
Når de er glade, er de glade, når de er sure, er de sure.

Ja, de kræver en anderledes tilgang til livet, en anderledes opdragelse..træning, meget arbejde og ofte skal de også igennem operationer og medicinsk behandling, fordi de bl.a. ofte er født med dårligt hjerte, men...når det så er ordnet, så har man en lille sjæl fyldt med ubegrænset kærlighed og 100% ægte, glade, lattermilde og små mirakler, der åbner ens øjne for glæden i livet.
At tage livet fra sådan et barn, er for mig at kassere en skattekiste, hvor man ikke gider se på indholdet, blot fordi kisten i sig selv ikke er perfekt.

Kærligst
Sussie

jeg syntes det er forfriskende at min mor oig jeg for en gang skyld er uenige....

 

Jeg ville aldrig vælge at få et barn med DS. Det ville jeg hverken byde mig selv, os som forældre/par, mine nuværende børn, ELLER det barn med DS som jeg vælger ikke at bringe til verden.

 

Ja, det er måske rart at der kommer lidt variation i vores samfund, lidt skæve eksistenser som de siger, men - jeg har også arbejdet med DS blandt ældre i hjemmeplejen, og jeg vil slå fast med 7-tommers søm, at jeg ikke syntes det er et værdigt liv. Vend den om og spørg jer selv, hvis det var jer der som 'sjæl' eller hvad man nu tror på, stod og kunne vælge mellem to begyndene babykroppe, et med DS og et der ikke havde det, hvilket liv ville I så vælge??

 

Og jeg har mødt for mange familier, hvor de har fået et handicappet barn, og set hvordan det påvirker de andre børn, at det svage barn tager så mange resourcer. Selvfølgeligt er der solstrålehistorier, og selvfølgeligt vil en mor med et DS barn forsvare det med næb og kløer, hvilket jeg helt sikkert også selv ville. MEN. Vi har valget om vi vil skabe en sådan tilværelse. Og medmindre at man syntes det er mord at slå et foster ihjel før den legitime abortgrænse, så mener jeg ikke man kan argumentere for at tilbyde et barn det liv.

Jeg ville vælge det fra. Især nu hvor jeg har børn i forvejen. Det overskud det kræver og med andre børn i familien der alle skal tilses, så vælger jeg retten til at vælge fra.

Jeg er glad for vi lever i et land hvor muligheden er der.

Og hvis der er så mange etiske spørgsmål omkring det, hvorfor bliver alle gravide så tilbudt muligheden for at få det tjekket. Det må der jo være en grund til? Det er jo blevet vedtaget i samarbejde med etisk råd og læger, at det er "ok" at sortere "syge" fostre fra!

*Camilla 29+4