Den havde jeg ikke set komme :/

Du kunne spørge din kæreste, hvordan han havde det hvis fx han havde en byld i .... numsen... Og så DIN mor skulle se ham ligge med rumpetten i vejret og få den trykket ud, mens han skreg af smerte. Bare et forslag til at sætte det i perspektiv for, hvor intimt og privat nogle (mange?) kvinder synes en fødsel er.

Synes det kunne være et godt kompromis at begge bedster kunne være i umiddelbar nærhed, så kan mormor afløse farmand lidt engang i mellem og han kan så opdatere farmor?

Hmm... 

Jeg synes faktisk din kæreste har en pointe...

Det må da være et slag i ansigtet for ham at først få at vide at din mor er bedre egnet til at deltage end hans mor.. og derefter at du ikke mener at han kan klare det...

Lad mig fortælle dig en ting - når manden står i sådan en situation, så kan jeg love dig for at han mander sig op!!!!

Jeg havde leget lidt med tanken om at skulle have en veninde eller min "svigermor" med til fødslen.. Men var kommet frem til at det var en oplevelse for OS to, og ikke alle mulige andre..
Min far ville sikkert gerne have været med hvis han måtte, men det nægtede jeg.. ;-)

Nå men tilbage til pointen - selvom det var et stort chok for ham (lige så vel som mig) at det gik i gang der, så voksede ham sgu 10 cm imens fødslen stod på... Han er meget afhængig af sine smøger og han var KUN ude 1 gang, og det var fordi jeg sendte ham ud for at ryge og for at ringe til hans familie så de vidste hvordan det stod til... Inden det store show gik i gang (lå bare med veer)..

Fødslen varede fra jeg ankom til sygehuset til knægten var ude 6 timer... Inkl. tiden derhjemme inden ambulancen kom så 7,5 time..  

Jeg synes ærligt talt at du skal lade manden få chancen for at være der for dig igennem fødslen.... 

Hvis din mor endelig skal være i nærheden (og det samme med hans), så kunne de vente udenfor - og så hvis behovet var der kunne en af dem træde til... 

Det var bare mit input 

Du kunne spørge din kæreste, hvordan han havde det hvis fx han havde en byld i .... numsen... Og så DIN mor skulle se ham ligge med rumpetten i vejret og få den trykket ud, mens han skreg af smerte. Bare et forslag til at sætte det i perspektiv for, hvor intimt og privat nogle (mange?) kvinder synes en fødsel er.

Synes det kunne være et godt kompromis at begge bedster kunne være i umiddelbar nærhed, så kan mormor afløse farmand lidt engang i mellem og han kan så opdatere farmor?

+tilføjelse af at det ville tage x antal timer at få den presset ud,samt synet af en opskåret blødene pung hvor bylden er ved sprænge+ smerte samt fuldt udsyn til penis foran svigerfamilien..  Alle mænd ville da se det som en ære at dele dette intime øjeblik med svigerfamilien..yep yep.. Det vil aldrig blive det samme,men come on. Man er to til at lave det barn,-ja. Men der er kun 1 GRAVID og KUN 1 FØDENE. Selvfølgelig en god ting at blive enige,men tryghed på fødegangen er mega vigtig,og hvis kæresten er utålmodig og stresset anlagt så er det godt at have en mere med  man føler sig tryg ved så den person kan overtage når kæresten ikke kan  Håber der vil blive enighed,-bare husk,-trygheden frem for alt..

ved du hvad....!! jeg synes du skal fortælle ham, at du vil ha ham og din mor med...og så basta BUM...

jeg vil personligt aldrig have min svigermor med, men hvis min egen mor havde levet, han hun da helt 100 % også været med til fødslen..

jeg kunne forstå din svigermor skulle med til fødslen , hvis din kæreste skulle føde, men det skal han ikke, ganske rigtigt bliver han far lige så meget som du bliver mor, men helt ærligt ik, så er det en meget privat ting at ligge og føde... og man har sgu ikke lyst til at vise sig frem på sin aller mest hjælpesomme måde...

så sig det til ham... så han kan se det fra din synsvinkel....

KaLee skriver:

Hmm... 

Jeg synes faktisk din kæreste har en pointe...

Det må da være et slag i ansigtet for ham at først få at vide at din mor er bedre egnet til at deltage end hans mor.. og derefter at du ikke mener at han kan klare det...

Lad mig fortælle dig en ting - når manden står i sådan en situation, så kan jeg love dig for at han mander sig op!!!!

Jeg havde leget lidt med tanken om at skulle have en veninde eller min "svigermor" med til fødslen.. Men var kommet frem til at det var en oplevelse for OS to, og ikke alle mulige andre..
Min far ville sikkert gerne have været med hvis han måtte, men det nægtede jeg.. ;-)

Nå men tilbage til pointen - selvom det var et stort chok for ham (lige så vel som mig) at det gik i gang der, så voksede ham sgu 10 cm imens fødslen stod på... Han er meget afhængig af sine smøger og han var KUN ude 1 gang, og det var fordi jeg sendte ham ud for at ryge og for at ringe til hans familie så de vidste hvordan det stod til... Inden det store show gik i gang (lå bare med veer)..

Fødslen varede fra jeg ankom til sygehuset til knægten var ude 6 timer... Inkl. tiden derhjemme inden ambulancen kom så 7,5 time..  

Jeg synes ærligt talt at du skal lade manden få chancen for at være der for dig igennem fødslen.... 

Hvis din mor endelig skal være i nærheden (og det samme med hans), så kunne de vente udenfor - og så hvis behovet var der kunne en af dem træde til... 

Det var bare mit input 

Hendes mor er mere egnet grundet det bånd mor og datter har  Nu er det sjovt nok kvinden der skal føde,-hun vil gerne føle sig tryg,hun vælger de to personer er tættest på. Sin mor og sin kæreste. Det er et intimt øjeblik. Hvis hun var tæt på svigermoren sådan båndmæssigt havde det været en anden sag  

Jeg kan godt sætte mig ind i det du føler, jeg havde min kæreste og min mor med til begge fødsler og min søster til den sidste også, jeg har aldrig fortrudt det.

Selvom jeg har været samme med min kæreste i 3½ år nu, kender jeg stadig ikke min svigermor godt nok til at hun skal med til sådan noget, og det forstod min kæreste fuldt ud, min mor har også været som en mor for ham, så han spurgte ingen gang om hun måtte komme med.

han har vel heller ikke lyst til at have sine svigerforældre med, hvis han skulle til lægen eller på sygehuset og skulle tjekkes alle vegne mens han ligger slitter nøgen... det tror jeg ikke..

spørg ham om han vil synes det var fedt hvis din mor skulle stå og se på ham uden tøj på og blive undersøgt diverse steder... !!

Da jeg fødte min dreng havde jeg kun svigermor med, har aldrig haft tæt bånd til min mor, og kæresten lå syg og vi fik at vide af FG han ikke måtte komme ind når han var syg

men hold op hvor er jeg utrolig glad for jeg havde hende med, vores bånd er blevet meget stærkere, vi har et virkelig godt og nært forhold nu

Har aldrig fået så meget støtte af andre end min kæreste før, det var en helt fantastisk oplevelse,

MinBabyOscar <3 skriver:

Da jeg fødte min dreng havde jeg kun svigermor med, har aldrig haft tæt bånd til min mor, og kæresten lå syg og vi fik at vide af FG han ikke måtte komme ind når han var syg

men hold op hvor er jeg utrolig glad for jeg havde hende med, vores bånd er blevet meget stærkere, vi har et virkelig godt og nært forhold nu

Har aldrig fået så meget støtte af andre end min kæreste før, det var en helt fantastisk oplevelse,

Det er også anderledes grundet jeres bånd  Er glad for at høre at du havde en god oplevelse

Anonym skriver:

Var til fødselsforberedelse i dag efterfulgt af rundvisning på fødegangen. Min mand var med og deltog i det hele.
Da vi står inde på én af fødestuerne og ser tingene an bliver jeg spurgt at jordemoderen hvem jeg skal have med til fødslen - jeg svarer min mand og min mor. Min kæreste tilføjer så hans mor, hvilket jeg ikke lige kunne forlige mig med.
Da vi kommer jeg samler jeg tråden op og spørger om han havde tænkt at hans mor skulle med til fødslen, hvortil han svarer at det da var en lige så stor oplevelse for hende som for min mor, så han kunne ikke se hvorfor hun ikke også kunne være med Jeg prøver at fortælle ham at jeg ikke har min mor med inde fordi "det skal være en stor oplevelse", men simpelthen for at få al den støtte jeg har behov for. Min mor kender mig trods alt ret godt, det gør hans mor ikke og jeg ville ikke have det godt med at hun var der. Det synes han var uretfærdigt, og så twister han den...

Regner jeg ikke med at jeg kunne få nok støtte og opbakning gennem ham? Stoler jeg ikke på at han kan klare det osv.

Jeg prøver at forklare at jeg ved han kan være meget utålmodig og bliver hurtigt rastløs, så jeg kunne godt forestille mig at han havde brug for flere pauser under forløbet, så der kunne det være rart at have én jeg kendte og som kendte mig derinde (min mor) som kunne tage over.
Den købte han slet ikke... Hvis vi skal være en familie, hvorfor skal vi så ikke kunne klare det selv? Så må begge mødre vente udenfor og jeg må stole på at han kan klare det!

Det er jo egentlig ikke fordi jeg tror han ikke kan klare det... jeg tror bare ikke han kan holde ud at se mig lide i så mange timer...

Han føler at han er overflødig hvis min mor er der og det synes jeg jo slet ikke han er! Min mor ved bare hvordan jeg har det hvis jeg har rigtig ondt... det har min mand aldrig oplevet... jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal forklare ham det anderledes eller hvordan vi skal finde frem til en løsning...

Trist afslutning på en ellers beroligende dag

Jeg kan faktisk godt forstå din mand!! Hvorfor kan du ikke bare have ham med ind, og lade din mor stå udenfor?

Hvorfor skulle i to ikke kunne klare det sammen uden andres støtte? Det er jo sandt hvad han siger, i skal være en familie nu, og der er mange ting i kommer til at skulle klare selv.

Og hvad så hvsi din mand har brug for at gå ud i 5 min.? Du er jo ikke helt alene, der er formentlig også en jordmoder til stede. Jeg synes du skal tage en snak med din mand igen, og så synes jeg du skal efterkomme hans ønske om bare at være jer to...