Den havde jeg ikke set komme :/

Anonym skriver:

Var til fødselsforberedelse i dag efterfulgt af rundvisning på fødegangen. Min mand var med og deltog i det hele.
Da vi står inde på én af fødestuerne og ser tingene an bliver jeg spurgt at jordemoderen hvem jeg skal have med til fødslen - jeg svarer min mand og min mor. Min kæreste tilføjer så hans mor, hvilket jeg ikke lige kunne forlige mig med.
Da vi kommer jeg samler jeg tråden op og spørger om han havde tænkt at hans mor skulle med til fødslen, hvortil han svarer at det da var en lige så stor oplevelse for hende som for min mor, så han kunne ikke se hvorfor hun ikke også kunne være med Jeg prøver at fortælle ham at jeg ikke har min mor med inde fordi "det skal være en stor oplevelse", men simpelthen for at få al den støtte jeg har behov for. Min mor kender mig trods alt ret godt, det gør hans mor ikke og jeg ville ikke have det godt med at hun var der. Det synes han var uretfærdigt, og så twister han den...

Regner jeg ikke med at jeg kunne få nok støtte og opbakning gennem ham? Stoler jeg ikke på at han kan klare det osv.

Jeg prøver at forklare at jeg ved han kan være meget utålmodig og bliver hurtigt rastløs, så jeg kunne godt forestille mig at han havde brug for flere pauser under forløbet, så der kunne det være rart at have én jeg kendte og som kendte mig derinde (min mor) som kunne tage over.
Den købte han slet ikke... Hvis vi skal være en familie, hvorfor skal vi så ikke kunne klare det selv? Så må begge mødre vente udenfor og jeg må stole på at han kan klare det!

Det er jo egentlig ikke fordi jeg tror han ikke kan klare det... jeg tror bare ikke han kan holde ud at se mig lide i så mange timer...

Han føler at han er overflødig hvis min mor er der og det synes jeg jo slet ikke han er! Min mor ved bare hvordan jeg har det hvis jeg har rigtig ondt... det har min mand aldrig oplevet... jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal forklare ham det anderledes eller hvordan vi skal finde frem til en løsning...

Trist afslutning på en ellers beroligende dag

Nu er det jo ikke ham, der skal ligge og flashe hele undervognen foran svigerfar eller svigermor, så han kan nok hellere ikke helt sætte sig ind i, hvordan det er at have en "fremmed" med inde på fødestuen! Din mor er din mor kød og blod du har kendt hende hele livet - DET ER BARE NOGET ANDET!

I må finde en løsning og hvis ikke du har lyst til at have svigermor med inde, hvilket jeg udemærket forstår, så skal du hellere ikke det! jeg ville personligt aldrig have hverken svigermor eller mor med, men det er fordi, at jeg synes, at det er for intimt.

Og dine ønsker skal respekteres! Fair nok han foreslår det, men det lyder mere som om, at skal din så skal min også - og jeg vil næsten vædde med, at svigermor måske har haft fat i sønnemand og sagt, at hun gerne vil med, nu når hun ved, at din mor skal med..! Men det skal respekteres både fra din mands og hendes side, det er min mening.

Tricky one...

Jeg ville vælge min mor og derved være ligeglad med min kæreste og hans mor hvis jeg var dig. Det valg ville give konsekvenser,men satme nej om jeg skulle have en med til fødslen bare fordi de havde lyst hvis jeg havde det dårligt med at de skulle være der

 

Syntes det er fint du siger fra, men så kan i jo lave den aftale at har han brug for at gå så kan din mor gå indtil dig.

Og selvfølgelig vil det da være en stor itng for hans mor, men er jo heller ikke ham der skal vise hele sit åbne understel for hans svigermor

Jeg forstår dig helt igennem godt ! 

- Min kæreste gjorde faktisk det samme hvor han pludselig tilføjede sin egen mor?! Så kiggede jeg på ham og sagde at det er altså mig der skal føde så dermed mig der bestemmer hvem der skal være med mig i føderummet, desuden er det efter min mening ekstremt personligt at skulle føde og ikke en ting jeg ønkser min svigermor skal være en del af ! Min svigermor og min mor er bare ikke det samme ! 

- Jeg ville være ligeglad med om han forstod det eller ej faktisk, jeg ville blive vildt irriteret og ked af det hvis min kæreste ikke prøvede at forså mig, det er trods alt ikke ham der skal ligge med benene i luften og presse en baby ud 

Rockertand skriver:

Øv, I skulle nok have afklaret det tidligere i forløbet, men det er jo for sent nu.

Hvis du insisterer på at have din mor med på sygehuset, så synes jeg, at det er en glimrende idé, at begge mødre bliver udenfor og afventer, om der bliver behov for dem, - hvis du så kalder på din mor, så kan din mand samle kræfter udenfor hos sin mor og få lidt støtte dér - for det er altså ikke kun dig, det drejer sig om, din mand har også en stor andel i fødslen, og jeg er sikker på, at du og din mand får en fantastisk stor oplevelse sammen - også uden kommende bedstemødre, der står og hopper på sidelinjen.

(Har du overvejet, hvordan din mor vil håndtere fødesituationen? Mange bliver overraskede over, hvor svært det er, når deres børn ligger i kraftig smerte, og så går de helt i selvsving, og det er jo næppe en hjælp for dig).

Troede også vi havde afklaret det... Jeg har hele tiden givet udtryk for at jeg ville have min mor med også, men tror ikke han har bidt mærke i det... der var jo laaaaaang tid til og nu er det lige rundt om hjørnet!

Jeg ved godt at jeg skal blive bedre til at tænke det som en fælles proces - det er noget vi skal igennem sammen. Tror bare kvinder (og især mig) har en tendens til at se på det her meget egoistisk, da det jo er os der udsættes for den fysiske smerte (dermed ikke sagt at de pårørende ikke lider af at se hvor skidt man har det, men det tænker man jo bare ikke rigtig over)

Puha jeg synes den er svær... for selvfølgelig ville vi da godt kunne klare det ham og mig, men tror bare psykisk at jeg ville være mere rolig hvis min mor også var der...

Synes også det er lidt svært at skulle sige til sin mor - jeg ved godt jeg hele tiden har sagt du skulle med til fødslen, men vi er blevet enige om at vi klarer det selv - ved godt der ikke er noget forkert i det, men synes bare ikke det er det sjoveste at sige videre, for jeg ved at hun bliver såret...

Argh....

Der er så mange der siger de gerne vil have deres mor med til fødslen. Ærlig talt, så forstår jeg det ikke (jo hvis man ellers ville have været alene om det). Jeg har et meget tæt forhold til min mor, men jeg kunne ikke drømme om at tage hende med ind på fødestuen når min kæreste er med. Det er vores oplevelse og kun vores. Måske hun kan få lov til at vente uden for, men det er jeg nu heller ikke så sikker på jeg ville lade hende gøre. Men det må tiden vise, Silas er født i Sverige, så der var ingen andre end os selv på sygehuset, så vi må se hvad vi vælger når nummer to en gang kommer.

Personligt mener jeg der er to til at bestemme hvem der skal være med til fødslen. Det er jo også en stor oplevelse for din kæreste.
Men sådan er jeg bare

Hvis du gerne vil have hende i nærheden, synes jeg du skal lade hende vente udenfor døren. Og så lade din kæreste bevise at han også kan være der for dig når du har rigtig ondt. 

Anonym skriver:

Tænker også at jeg vil prøve at foreslå, at min mor er med inde, men at hun skal holde sig i baggrunden og lade os klare det selv - og HVIS han så får brug for en pause eller hvad det nu kan være, så kan hun træde til mens han lige får lidt frisk luft/noget at drikke og så træde tilbage når han kommer ind igen...

Det gjorde bare helt ondt at se ham tænke: "Hun tror virkelig ikke jeg kan klare det"...

Ej altså Jamen der må han prøve at sætte sig lidt ind i at din mor står dig nær og at du altså ønsker de to mennesker omkring dig, som står dig nærmest ! Det handler ikke om at hun skal overtage noget som helst, men bare tanken om din mors til stæde værelse beroliger dig, han må tænke på hvad der er vigtigst for dig da det er dig der skal føde og ikke hvad der r vigtigst for ham 

Synes slet ikke din kæreste viser dig respekt for situationen, og sætter sig ind i hvordan du har det.

Som du skriver det er det rigtig vigtigt at din mor er med, for det gør dig rolig. Det får du stort behov for under en fødsel, så derfor skal hun selvfølgelig være der når du har behov for det.

Er også sikker på din kæreste vil gøre alt for at hjælpe dig under fødslen, og selvfølgelig kan han det, men nogle gange er det bare ikke nok. (Snak evt. med din mor om at hun skal huske at give plads og lade din kæreste stå for så meget som overhovedet muligt, evt sidde i en stol og kigge, når der ikke er behov for hende)

I forhold til svigermor, så skal hun bare ikke med og så er den ikke længere. Hvis ikke du er tryk ved at have hende der, så bliver fødslen bare værre for dig.

Jeg har selv frabedt mig at vores nabo (som arbejder på fødegangen som social og sundhedshjælper) og var med til vores første datters fødsel, ikke skal med næste gang. Skal lige siges at sidst var det først efter fødslen at hun sagde vi var naboer, så vidste det ikke under fødslen, og er ikke nogle vi snakker ret meget med. Men jeg vil simpelthen synes det er for pinligt at ligge og flasche det hele for vores nabo, så det står nu i min vandre journal.

Så forstår derfor også hvor vigtig det er ikke at have nogle med til fødslen hvor man kan blive pinlig over situationen. Så det må din svigermor bare acceptere. Hun kan jo evt få lov at sidde på gange hvis hun meget gerne vil have chancen for at komme ind lige efter fødslen.

Håber i finder en løsning...

Det er dig der bestemmer, og vil du ikke have svigermor med må hun blive hjemme.. Din kæreste må forstå at det er dig der skal lave alt det hårde arbejde og derfor også dig der bestemmer hvem der skal med.. Det er jo ikke ham der skal ligge med spredte ben for svigerfamilien

Du bestemmer og det lyder til at du har besluttet dig

Jeg mener det er noget mærkeligt at han skal give dig dårlig samvittighed ved at sige at du ikke stoler på hans evner til at berolige dig. Særligt i en tid hvor du har brug for alt den støtte du overhovedet kan få.

En fødsel er en meget vigtig proces for både mor og far, men også for baby. En ukompliseret fødsel afhænger jo af om du kan slappe af og koncentrere dig om at føde, og ikke om svigermor kan stå og heppe! - Specielt ikke hvis det vil gøre dig mere nervøs. Du har jo også et ansvar over for dit ufødte barn, så han/hun kan komme til verden og lande hos en glad ustresset mor.

Det er trods alt dig og dit lille barn der kommer til at være centrum ligemeget hvad, og mon ikke både manden, svigermor og din egen mor sætter dig og baby over egne ønsker?

Måske er jeg alene om den egoistiske holdning, en fødsel er uden tvivl en kæmpe oplevelse -for hele familien, men det vigtigste er at den går godt, og at du og baby ikke går på kompromis.

Held og lykke, håber din fødselsoplevelse bliver god