Først får du lige et stort kram! 
Og så vil jeg lige sige at ens liv ikke går i stå bare fordi man bliver mor - heller ikke når man er ung mor. Det handler om vilje.
Jeg blev gravid med min ældste datter da jeg var 15 år og gik i 9. klasse. Jeg fødte i februar, men gik alligevel til eksamen samtidig med mine klassekammerater. Jeg havde min datter med i skole. ammede i frikvarterene, tog noter når hun sov, lyttede når hun var vågen.
Bagefter tog jeg 10. klasse og bestod med gode karakterer. Lavede lektier om aftenen når hun sov.
Siden da er jeg blevet 21, og har fået 2 børn mere, en uddannelse som social og sundhedshjælper (som også var hård at komme igennem, fordi at jeg også var nødt til at arbejde i hjemmeplejen i weekenderne for at få det til at løbe rundt). og er begyndt på social - og sundhedsassistent uddannelsen, som skal fortsættes efter min barsel.. Mit mål er at blive sygeplejerske.
Jeg er tit sammen med mine veninder, tager på cafe, ud og hygger eller lign. Forskellen er bare at jeg nu tit og ofte har børnene med (eller i hvert fald nogle af dem). Så spørgsmålet er om man har nogle rigtige venner, hvor børnene er velkomne i selskabet.. - og selvfølgelig skal man have lidt situationsfornemmelse 
Man kan jo ikke have dem med alle steder, men så er det jo godt at der også er en far til at tage over
Det er ikke umuligt at have et liv når man har børn, det kræver bare planlæggelse
Held og lykke med det hele
Anmeld
