mine lækre unger<3

aya-zia skriver:

jeg har også KUN en mor og en far... jeg kalder bare flere for mor...

men vel det sige jeg må ik sige far til min adoptivfar...? fordi jeg kender min bio far???

Det er noget andet og kan slet ikke sammenlignes.

MaliksMor skriver:

Utroligt en debat som handler om at vise nogle unger frem - skal komme ud i sådan noget her .

lige min mening

merle2010 skriver:

helt enig synes fandme det er sejt at du elsker dine børn så højt at du kan respektere at de har så stærke følelser for en anden kvinde.. det skal man have et stort hjerte for..

kan heller ikke forstå forældre der direkte bestemmer hvad og hvem børnene skal kalde for hvad.. så længe man ikke har tvunget børnene til noget, så kommer det vel naturligt i form af at de får stærke følelser for deres stedmor/stedfar..

 

jeg syntes det er FANTASTISK at de to er SÅ glad for hinanden... for hvis der en gang skulle ske mig noget og hun kun havde sin far tilbage ville jeg da håbe hun havde en mor til og ta sig af hende... og det har hun jo nu... 

132319 skriver:

Det er noget andet og kan slet ikke sammenlignes.

hvorfor...? jeg har da i pricipet to fædre... og den ene var da en pap indtil han adopterede mig... men han havde da ALDRIG adopteret mig hvis ik jeg havde kaldt ham far for så havde han da ik følt at jeg så ham som min far... sådan en RIGTIG far...

der er da en forskel på at behandle sine bio børn og papbørn ligeværdigt end at skeldne på dit og mit.. min stedmor behandlede os alle ligeværdigt.. vi var da alle hendes unger.. men hun var da ærlig når vi var ude og sige " dette er mine skønne bonus børn som jeg elsker som mine egne" det sagde hun tit... det samme gør min stedfar nu... Noah ville gerne kalde ham morfor hvor jeg retter og siger at J er morfar J.. for det er han jo, og han ser morfar J mere end bio Morfar.. 

nøj jeg var blevet ked hvis Noahs fars kæreste kaldte mit barn for hendes.. det ok hun elsker ham som var han hendes egen.. men det er noget andet

aya-zia skriver:

jeg syntes det er FANTASTISK at de to er SÅ glad for hinanden... for hvis der en gang skulle ske mig noget og hun kun havde sin far tilbage ville jeg da håbe hun havde en mor til og ta sig af hende... og det har hun jo nu... 

lige nøjagtig.. har selv en stedmor og en stedfar som aldrig har accepteret mig.. det er satme svært 

derfor ville jeg for alt i verden ønske at merles "stedmor" ville acceptere hende og tage del i hendes liv.. ja betragte hende som sin egen..

aya-zia skriver:

ja hvorfor må de ik selv bestemme hvad de vil kalde en...

jeg ahr en veninde som ALDRIG har kaldt hendes mor for mor... hun har kaldt hende ved navn... ingen ved hvorfor... det er bare det hun har det bedst med...

 

jeg har heller ALDRIG kaldt mine forældre for mor og far, synes det er så upersonligt... men jeg kalder mig sel for mor

Min søns far har mange gange sagt, at en af hans værste frygte er, at jeg - hvis vi gik fra hinanden - skulle finde en ny mand, som vores søn kaldte "far"

Jeg har det lige så. Men man må aldrig undertrykke et barns følelser!

merle2010 skriver:

lige nøjagtig.. har selv en stedmor og en stedfar som aldrig har accepteret mig.. det er satme svært 

derfor ville jeg for alt i verden ønske at merles "stedmor" ville acceptere hende og tage del i hendes liv.. ja betragte hende som sin egen..

Fordi man er stedmor og ikke går og kalder andres børn for sine egne, betyder det langt fra at man ikke kan lide dem! 

merle2010 skriver:

lige nøjagtig.. har selv en stedmor og en stedfar som aldrig har accepteret mig.. det er satme svært 

derfor ville jeg for alt i verden ønske at merles "stedmor" ville acceptere hende og tage del i hendes liv.. ja betragte hende som sin egen..

nemlig... der er sku da ik noget vigtiger end kærlighed, tillid og respekt til sine børn... der i kommer ´tilliden til at børnene kun kalder dem for mog og far som de VIRKELIG føler er deres mor og far...

vi havde da en MEGA lang snak med vores delebarn om at hun kun skulle kalde hendes mor2 for mor hvis HUN ville... og hun skulle ALDRIG tro at jeg ville blive sur eller at hendes mor2 ville blive træt af og blive kaldt for mor...

hun tænkte faktisk over det i flere dage og så en dag kom hun og sage til mig... mor må jeg godt ringe til far... vil gerne sige til ******* at jeg gerne vil kalde hende for mor.....

jeg kan huske at jeg smilte over hele hovede og sage... selvfølgelig må du det min skat og  da hun var færdig med at snakke lage hun røret på og sage tak mor jeg elsker dig