mine lækre unger<3

aya-zia skriver:

nej nemlig... og jeg syntes faktisk bare du skal sige... jamen det må i da også godt... fordi hvis det virkelig er det de føler de har brug for at gøre... så syntes jeg ik amn skal sige nej...

det betyder jo ik at de elsker deres mor mindre eller ik anser hende for at være deres RIGTIG mor

de ved udemærket godt hvem deres biomor er og det vil jeg også tit minde dem om, vi snakker tit om at det var inde i hendes mave de lå og sådan.. men fordi de kalder mig for mor, betyder jo ikke at de elsker hende mindre af den grund..

det kan jo bare være at hun måske føler det sådan

det synes jeg bestemt ikke er en god ide da børnehaven er indblandet og er enig i at diana ikke skal kaldes mor fordi det forvirrer børnene mere. de har været nok igennem og skal ikke udsættes for mere.

jeg kan kun sige hvad JEG syntes... og hvad JEG ville gøre... hvad andre syntes og gør er jo op til dem... og jeg respekter hvad andre siger og gør...  men jeg vil ALDRIG forbyde et barn at kalde mig for mor hvis jeg er ders stedmor naturligvis....

for barnets behov kommer frem fro alt i min verden... men igen det er smag og behag..

aya-zia skriver:

jeg kan kun sige hvad JEG syntes... og hvad JEG ville gøre... hvad andre syntes og gør er jo op til dem... og jeg respekter hvad andre siger og gør...  men jeg vil ALDRIG forbyde et barn at kalde mig for mor hvis jeg er ders stedmor naturligvis....

for barnets behov kommer frem fro alt i min verden... men igen det er smag og behag..

og børnenes behov i den her situation er at de kun skal have 1 mor og 1 far fordi der har været så mange problemer førhen. det er børnehavens beslutning for at mine børn får den bedste udvikling

merle2010 skriver:

de ved udemærket godt hvem deres biomor er og det vil jeg også tit minde dem om, vi snakker tit om at det var inde i hendes mave de lå og sådan.. men fordi de kalder mig for mor, betyder jo ikke at de elsker hende mindre af den grund..

det kan jo bare være at hun måske føler det sådan

ja det kan godt være at hun føler det... svært og sige har ik prøvet og ha det sådan...

jeg ved bare at det var en FED følser jeg havde da min datter kom og sage at hun gerne ville kalde hendes mor2 for mor...

den er svær at beskrive... men det var nærmest en lettelse... nok fordi ejg kan huske hvor letter mit liv blev da jeg sage mor og far til alle mine forældre... jeg villede mere i mig selv og fik et MEGET mere afslappet forhold til de der papforældre...

132319 skriver:

Jeg ville aldrig undertrykke mine børns følelser men det ændrer ikke på at jeg ville blive såret hvis en anden blev kaldt mor  

Jeg synes ikke det er at undertrykke, at tage en snak med sine børn om hvordan det hænger sammen.

 

Jeg elskede min mor højt, hun var min primære omsorgsgiver og det har aldrig faldet mig ind, heller ikke efter min død, at skulle kalde min fars kone for mor. Jeg håber så inderligt at mine børn får det på samme måde, når deres far engang får en ny kæreste.

 

Jeg ville tale med dem, forklare dem tingene men jeg ville aldrig benægte dem noget eller undertrykke deres følelser, selvom det ville give et kæmpe jag i hjertet at en anden blev kaldt mor 

Jamen jeg har det på præcis samme måde - det kunne heller aldrig falde mig ind at kalde min fars kone 'mor'. De har været sammen, siden jeg var 10. 

Og jeg ville også blive MEGET såret, hvis min søn kaldte en anden kvinde for mor..

Uden egentlig at vide, hvordan jeg ville reagere i situationen - da den ligger meget langt fra mig - tror jeg faktisk også, at jeg ville konfrontere mit barn. Men kunne jeg se, barnet led under min adfærd og følte sig som en lus klemt mellem 2 negle, ville jeg prøve at ændre adfærd.. for mit barns skyld.. 

kiwilouise skriver:

og børnenes behov i den her situation er at de kun skal have 1 mor og 1 far fordi der har været så mange problemer førhen. det er børnehavens beslutning for at mine børn får den bedste udvikling

tror aldrig jeg selv kunne få mig selv til at la børnehaven ta beslutninger på mine børns vejne...

men igen smag og behag..... vi er jo forskellige...

merle2010 skriver:

netop.. det er da dybt forvirrende for dem at merle kalder mig for mor og de ikke må

de siger da osse, merle vil have sin mor eller du kommer hen til mor nu, eller nu skal vi hente mor til dig...

men hvis de kalder på mig, kalder de mig ved navn.. det må sku være forvirrende for de små pus

vil bare lige sige at det behøver absolut ikke være dybt forvirrende for børn at en kalder mor og en anden kalder navn. Børn kan udemærket godt skælne mellem dem. børn opfanger meget hurtigt hvordan ting hænger sammen. så hvis de siger at merle skal over til mor, men selv kalder dig ved navn betyder ikke de er forvirrede. Så er det jo sådan det er. så hedder du mor når det er merle, men ved navn når det er de 2 andre og det er der jo ikke noget galt i

aya-zia skriver:

tror aldrig jeg selv kunne få mig selv til at la børnehaven ta beslutninger på mine børns vejne...

men igen smag og behag..... vi er jo forskellige...

Det handler da ikke om at lade børnehaven tage beslutninger, men om at de har påtalt nogle ting som de har observeret omkring børnene. Enhver ansvarsfuld forælder lytter da til børnehaven og tager tingene til efterretning. Det har denne forælder også gjort - og er åbenbart enige med børnehaven.....

Men igen - sådan er vi jo så forskellige.....nogle er ansvarsfulde andre ikke......

Jeg synes det er helt forkert at du kalder dem for dine børn! (Og at de kalder dig for mor, hvis jeg har forstået det rigtigt)

De 2 børn har deres EGEN mor, og det er ikke dig! Jeg synes det er så respektløs overfor kiwilouise, at du kalder dem for dine!! Børn er ikke dumme, de bliver ikke forvirrede over mor, far, papfar, papmor delen! Vi lever i 2011, de fleste familier er delefamilier.

Når jeg selv får børn, SKAL de ikke kalde mig for mor, hvis de ikke har lyst, men de SKAL saftsuseme heller ikke kalde andre for mor, de har kun een og det er mig, om de kalder mig det eller ej!!

Sorry mit sure opstød, men jeg bliver sgu forarget, især når den pågældende mor er herinde også og kan læse alt hvad du skriver.. Det er respektløst

Synes egentlig at det er trist, at en kvinde der holder så meget af sine bonusbørn, at hun har taget dem fuldstændig til sig, skal skældes ud for at elske dem!!!

Det forventes at en bonusmor skal knus-elske sine bonusbørn fra første øjeblik, men gør hun det, så er det også galt. Ville ønske at nogen kunne skrive en manual til os bonusmødre, for vi er godt nok et jagtet folkefærd, der ikke har en chance for, at gøre noget rigtigt.

Og tænk sig, hvor heldige ungerne er, at de har en så stor familie fyldt med kærlighed til dem. Det er ikke alle børn forundt