Hvordan er det så at være mor til et donorbarn/børn?

KaMa skriver:

Ja, det kan være svært at tage det sidste skridt. Det var det egentlig ikke så meget for mig. Jeg er nok lidt frygtløs.. hahaha.

Lige en anden ting, jeg kom i tanke om:

Det er som udgangspunkt ret ensomt at få et lille barn. Det lyder mærkeligt. Tænk på alle de mødre på barsel, der altid glæder sig til, at deres mand kommer hjem fra job. Man går rundt i sin egen lille verden, man er ret bundet af mad og sovetider. Man elsker det lille menneske, men der går noge tid inden man får noget igen. Sådan rigtigt.

Samtidig kan det også være ensomt, at opleve barnet alene. Ikke at kunne dele det lille mirakel med en eller nogle, som elsker det lige så højt. Veninder kan være begejstret, men de synes jo ikke, at dit barn er lige så vidunderligt som mor (og far).

Jeg er heldigvis så heldig, at jeg har mine forældre meget tæt på. De begejstres lige så meget som mig over de små udvikllingstrin, børnenes smil og de føler med os og hjælper, når det går op af bakke. Det er uvurdeligt, at have nogle, der elsker barnet lige så højt som en selv.

Angående netværk. Det netværk du har nu, vil nok ændre sig. Mange af mine gode gamle veninder er ikke lige så meget indeover som tidligere. Til gengæld har jeg fået et skønt netværk af mødre, som enten er selvvalgte enlige mødre - eller som bare også har små børn. Det er skønt. Det skal du sørge for at dyrke. Evt. via baby.dk. De kvinder kan du i tiiiimer snakke med om de små ting. Det gider ens egne veninder altså ikke altid.. hahaha.

Ååååh må jeg ikke nok låne noget af den frygtløshed? Jeg er typen der analysere og diskutere med mig selv i eeeeeevigheder. Det er simpelthen så trættende!! He he. Og ofte når jeg så endelig springer ud i noget, så fortryder jeg at jeg ikke gjorde det noget før, men lærer jeg noget af det? NEJ

Når du skriver at netværket har ændret sig, kan det så relateres til den måde man har valgt at få barn på? Eller bare generelt fordi der sker et eller andet når man får børn? De fleste af mine veninder er nemlig selv igang med baby planer, dog ikke på samme måde som mig. Den ene spurgte mig sågar hvornår jeg havde tænkt mig at gå igang, for det gør de til sommer, så det kunne være hyggeligt hvis vi kunne følges ad 

 

dorthemus skriver:

Min datter er jo nu blevet 10½ måned og er startet i vuggestue  Jeg tænker ikke specielt meget over, at hun er et "donorbarn", men har da informeret vuggestuen om at jeg er alene med hende og hvorfor der ingen far er. Jeg skjuler intet og har det 100 % godt med min beslutning...stadigvæk

På mange måder har det levet op til mine forventninger og så alligevel ikke...jeg havde faktisk troet at det ville blive hårdere end det rent faktisk viste sig at blive. MEN bekymringerne - som ALLE mødre har - står jeg jo med alene og det kan godt føles ensomt. Jeg har f.eks. mange udfordringer mht min datters spisevaner, som er meget frustrerende og der gad jeg godt have en partner at dele de sorger med. Såvel som alle de fantastiske ting der også sker i min datters udvikling.

Modsat KaMa har jeg jo været meget ude med min datter i barslen og har mødt mange mennesker - mange herinde fra. Det har jeg gjort - dels fordi jeg er meget udadvendt, men også fordi det er vigtigt for mig, at Runa oplever andre mennesker omkring hende og andre måder at leve på. Vi har ikke nogen speciel stor familie så det er et stort behov i mit liv, at skabe et godt netværk for os begge.

Jeg taler egentlig aldrig med min famile om det faktum, at Runa er et donorbarn. Synes ikke det er vigtigt at fokusere på lige nu og nyder bare min datter fordi hun er den hun er; det mest fantastiske menneske der har beriget mit liv mere end noget andet menneske har eller kommer til det

Mine forældre elsker hende og synes hun er skøn og dejlig, specielt min far er helt skudt i hende - selvom det var hos ham jeg mødte den største skepsis og modstand

Jeg fortryder INTET og råder andre i samme tanker om at gøre som jeg hvis ønsket om et barn er stort og der ingen mand er i sigte.

Knus Dorthe

Egentligt havde jeg også den idé at det er ligegyldigt hvordan barnet er kommet til og ikke noget der skal fokuseres på overfor omverdenen? Altså det er vel egentligt ikke noget man går og tænker over er det?

Når nu i sidder med jeres skønne børn, bliver i så aldrig nysgerrige over hvordan donor mon ser ud? Her tænker jeg særligt når man kan se sider man ikke umiddelbart kan genkende fra en selv. Eller er det heller ikke noget man tænker over?

Jeg er selvfølgelig slet ikke i tvivl om at sådanne ting ikke er altoverskyggende det er bare mine (lidt fjollede måske?) tanker.

Eva. skriver:

haha...elsker din sidste bemærkning...og undskyld jeg blander mig i jeres tråd...i skønne kvinder.

Ps, er jo også donormor men ikke som jer, men jeg oplever hvordan min søn tackler det....når vi snakker om frossenpinden...

Over and out og undskyld forstyrrelsen...

Du er da hejrtelig velkommen til at være med  Et barn lavet med donor, er et barn lavet med donor og så er det ligemeget hvad udgangspunktet har været

Jeg kan da huske noget om at du har sagt at din dreng er vildt god til matematik og at det må komme fra donor. Der tænker jeg da lidt på hvordan det opleves? Det der med at barnet har træk og talenter man ikke umiddelbart kan forklare.

aarhusmor skriver:

Hej piger,

Vi skal til at prøve donoræg i udlandet.

Tak for jeres gode historier ovenfor. Hvordan fortæller i donordelen til jeres børn, eller tror I vil sige det?

 

Knus

Hvordan kan det være i skal til udlandet?

Pøj pøj med det, jeg håber det lykkes for jer

Toffi skriver:

Du er da hejrtelig velkommen til at være med  Et barn lavet med donor, er et barn lavet med donor og så er det ligemeget hvad udgangspunktet har været

Jeg kan da huske noget om at du har sagt at din dreng er vildt god til matematik og at det må komme fra donor. Der tænker jeg da lidt på hvordan det opleves? Det der med at barnet har træk og talenter man ikke umiddelbart kan forklare.

Tak..

Jamen, jeg tror faktisk det kan være lidt svært...min søn ligner mig heller ikke, overhoved...heldigvis siger alle han ligner min far, men jeg tror eller ved at det er noget min søn tænker over...men det er jo også super fedt for ham at være den eneste i hele familien der faktisk kan tænke matematik, for det er der virkelig ingen af os andre der kan..

Måske det også har været held i uheld, eller hvordan jeg lige skal beskrive det, at jeg gik fra ham jeg har de små med og at han virkelig ikke har været et heldig bekendskab, så min store søn har jo ikke ligefrem en oplevelse af at det der med at have en biofar er så fantastisk...omend han da godt ved det ikke er sådan for alle, men ja, du forstår sikkert..

Jeg har så også et meget tæt forhold til mine forældre og på mange måder er min søn blevet en søn for dem og opholder sig mere der end her...det handler nok ikke om det han er donorbarn, men om alle de uheldige omstændigheder....kernen er, at det er godt at have et tæt netværk, så man ikke er den eneste primærtilknytning..

KNus og fortsat god solskinslørdag..

Eva. skriver:

Tak..

Jamen, jeg tror faktisk det kan være lidt svært...min søn ligner mig heller ikke, overhoved...heldigvis siger alle han ligner min far, men jeg tror eller ved at det er noget min søn tænker over...men det er jo også super fedt for ham at være den eneste i hele familien der faktisk kan tænke matematik, for det er der virkelig ingen af os andre der kan..

Måske det også har været held i uheld, eller hvordan jeg lige skal beskrive det, at jeg gik fra ham jeg har de små med og at han virkelig ikke har været et heldig bekendskab, så min store søn har jo ikke ligefrem en oplevelse af at det der med at have en biofar er så fantastisk...omend han da godt ved det ikke er sådan for alle, men ja, du forstår sikkert..

Jeg har så også et meget tæt forhold til mine forældre og på mange måder er min søn blevet en søn for dem og opholder sig mere der end her...det handler nok ikke om det han er donorbarn, men om alle de uheldige omstændigheder....kernen er, at det er godt at have et tæt netværk, så man ikke er den eneste primærtilknytning..

KNus og fortsat god solskinslørdag..

Fedt, så kan han hjælpe alle jer andre med det matematiske

Mit sats er (ikke noget jeg dog ved, ej heller noget der er vigtigt) at baby kommer til at ligne mig, da de gener jeg har åbenbart er sindsygt stærke. Ihvertfald hvis jeg kigger på mine søskende og deres børn, he he.

Jeg forstår godt hvad du siger og her ville min mor også blive nærmeste udover mig, er da sikker på hun ville hjælpe mig hvor hun kunne.

Hvis det er jeg får flere spørgsmål, er det så okay at jeg skriver til dig? Man kan jo sige at det er fornemt at der sidder en herinde der har et ældre donor barn og de glæder og bekymringer der er forbundet med det

På den anden side, med den fart jeg har på, når alle børnene herinde at blive ældre, he he. Men så er der selvfølgelig mange at spørge til råds

Toffi skriver:

Fedt, så kan han hjælpe alle jer andre med det matematiske

Mit sats er (ikke noget jeg dog ved, ej heller noget der er vigtigt) at baby kommer til at ligne mig, da de gener jeg har åbenbart er sindsygt stærke. Ihvertfald hvis jeg kigger på mine søskende og deres børn, he he.

Jeg forstår godt hvad du siger og her ville min mor også blive nærmeste udover mig, er da sikker på hun ville hjælpe mig hvor hun kunne.

Hvis det er jeg får flere spørgsmål, er det så okay at jeg skriver til dig? Man kan jo sige at det er fornemt at der sidder en herinde der har et ældre donor barn og de glæder og bekymringer der er forbundet med det

På den anden side, med den fart jeg har på, når alle børnene herinde at blive ældre, he he. Men så er der selvfølgelig mange at spørge til råds

selvfølgelig må du det....og du må også gerne tale med Jeppe hvis du har brug for at høre hvilke tanker og oplevelser han har omkring det at være donorbarn..

Der er også det med sygdomme...den har jeg tænkt en del over efter han har fået konstateret cøliaki, men tja, det kan jo altid springe generationer over så man kan vel næppe sikre sig helt..

Men spørg endelig...

KNus..

Eva. skriver:

selvfølgelig må du det....og du må også gerne tale med Jeppe hvis du har brug for at høre hvilke tanker og oplevelser han har omkring det at være donorbarn..

Der er også det med sygdomme...den har jeg tænkt en del over efter han har fået konstateret cøliaki, men tja, det kan jo altid springe generationer over så man kan vel næppe sikre sig helt..

Men spørg endelig...

KNus..

Tusind tak skal du have

Nu du nævner sygdomme, så troede jeg/regner jeg med at der er en skarp kontrol med sådan noget. Dog er jeg også godt klar over at man aldrig kan være 100 % sikker.

Endnu engang tusind tak

Jeg ynes altså ikke rigtigt jeg hører hvordan det er at have et donorbarn...

Det er nok ikke så meget anderledes end et barn med en mor og en "kendt" far.. Altså det er vel ikke anderledes end at være alenemor?

Jeg håber ikke, det gør noget at jeg blander mig her, da tråden jo ligger i den åbne debat.. ??

Men sagen er, at jeg synes der er andre ting der er mere interessante at få at vide, end hvordan det er at være alenemor...

Og jeg håber ikke I bliver kede af mine spørgsmål, for det er bestemt ikke min intention, men det er noget jeg ofte har tænkt på, og som jeg synes man skal tænke på, hvis man skal have barn med en donor..

Det har I sikkert gjort, men DET jeg synes kunne være interessant at vide..er "kan jeres barn/børn risikere at have halvsøskende derude, som de så evt. kunne blive kærester med senere i deres liv?"

Ved godt at man osse kan risikere det uden at det er med en donor, men tænker bare, hvor mange børn må en donor "lave"? Hvis det nu er rigtig mange,hvad så?? Og når det er med en donor har man ikke helt de samme chancer for at finde ud af det, som hvis det er en mand som barnet kender der er dets far??

DEt blev vist til kringlede spørgsmål, håber I ved hvad jeg mener?...

Toffi skriver:

Tusind tak skal du have

Nu du nævner sygdomme, så troede jeg/regner jeg med at der er en skarp kontrol med sådan noget. Dog er jeg også godt klar over at man aldrig kan være 100 % sikker.

Endnu engang tusind tak

Det var da så lidt...og jo, det er der vidst..men igen, det kan springe over, ved ikke hvor langt det går tilbage..og er som ikke fordi det er et problem, du ved...men bare være virkelig rart hvis man lige kunne se tilbage begge steder og finde noget om sygdom..men tja..det kan vi så bare ikke.