Hvordan er det så at være mor til et donorbarn/børn?

Bondepigen skriver:

Jeg ynes altså ikke rigtigt jeg hører hvordan det er at have et donorbarn...

Det er nok ikke så meget anderledes end et barn med en mor og en "kendt" far.. Altså det er vel ikke anderledes end at være alenemor?

Jeg håber ikke, det gør noget at jeg blander mig her, da tråden jo ligger i den åbne debat.. ??

Men sagen er, at jeg synes der er andre ting der er mere interessante at få at vide, end hvordan det er at være alenemor...

Og jeg håber ikke I bliver kede af mine spørgsmål, for det er bestemt ikke min intention, men det er noget jeg ofte har tænkt på, og som jeg synes man skal tænke på, hvis man skal have barn med en donor..

Det har I sikkert gjort, men DET jeg synes kunne være interessant at vide..er "kan jeres barn/børn risikere at have halvsøskende derude, som de så evt. kunne blive kærester med senere i deres liv?"

Ved godt at man osse kan risikere det uden at det er med en donor, men tænker bare, hvor mange børn må en donor "lave"? Hvis det nu er rigtig mange,hvad så?? Og når det er med en donor har man ikke helt de samme chancer for at finde ud af det, som hvis det er en mand som barnet kender der er dets far??

DEt blev vist til kringlede spørgsmål, håber I ved hvad jeg mener?...

Hahaha, du lyder som min mor!! Hun har også udtalt, at de kan risikere at blive kæreste med en halvsøskende.

Det skal da nok ske nogle steder i verden. Der tror jeg dog mere, at det skyldes, at postbudet har delt lidt mere end breve ud på sin rute! Der findes jo mange - faktisk en ret stor del børn, der ikke har den biologiske far, som de har fået oplyst. Simpelthen fordi moren har oplyst en forkert.

Når man er donor, så skal der være en spredning på én til 200.000. Dvs. hvis vi siger, at der er 5 mill. i DK, så må han lave 25 børn i DK.

Så sandsynligheden er nok ikke så stor. Hvis man som donorbarn møder et andet donorbarn, så kan man jo også ulejlige sig med at høre, hvilket donornummer de stammer fra. Så er den potte vist ude.. hehe.

KaMa skriver:

Hahaha, du lyder som min mor!! Hun har også udtalt, at de kan risikere at blive kæreste med en halvsøskende.

Det skal da nok ske nogle steder i verden. Der tror jeg dog mere, at det skyldes, at postbudet har delt lidt mere end breve ud på sin rute! Der findes jo mange - faktisk en ret stor del børn, der ikke har den biologiske far, som de har fået oplyst. Simpelthen fordi moren har oplyst en forkert.

Når man er donor, så skal der være en spredning på én til 200.000. Dvs. hvis vi siger, at der er 5 mill. i DK, så må han lave 25 børn i DK.

Så sandsynligheden er nok ikke så stor. Hvis man som donorbarn møder et andet donorbarn, så kan man jo også ulejlige sig med at høre, hvilket donornummer de stammer fra. Så er den potte vist ude.. hehe.

Nå ok, så der ER altså en grænse. Og jeg anede ikke, at der var noget der hed, hvilket donornummer man er fra... Men tak! Så fik jeg da svar på det, så er det jo slet ikke så farligt som jeg troede!

Tænkte bare, at det nok osse var relevant for dem der spekulerer i at få et donorbarn, at vide...

Ååååh må jeg ikke nok låne noget af den frygtløshed? Jeg er typen der analysere og diskutere med mig selv i eeeeeevigheder. Det er simpelthen så trættende!! He he. Og ofte når jeg så endelig springer ud i noget, så fortryder jeg at jeg ikke gjorde det noget før, men lærer jeg noget af det? NEJ

Når du skriver at netværket har ændret sig, kan det så relateres til den måde man har valgt at få barn på? Eller bare generelt fordi der sker et eller andet når man får børn? De fleste af mine veninder er nemlig selv igang med baby planer, dog ikke på samme måde som mig. Den ene spurgte mig sågar hvornår jeg havde tænkt mig at gå igang, for det gør de til sommer, så det kunne være hyggeligt hvis vi kunne følges ad 

 

At netværket har ændret sig skyldes nok mest, at jeg har fået børn, og har andre interesser. Tro ikke, at det har så meget med at gøre, at det er donorbørn.

Måske ville jeg have mere kontakt til veninderne, hvis jeg havde en mand, der kunne være alene med børnene, så jeg kunne komme lidt ud.

Jeg har prioriteret et "hjemmeliv". Dvs. jeg er tvunget til et hjemmeliv. At have to babyer kræver en struktureret hverdag. Sidegevinsten ved dette er også, at jeg har fået nogle utrolig trygge og lette børn, som toptrives. Så jeg er egentlig okay med, at det første år bliver 100 pct på deres præmisser. Vi får da set nogle veninder og kommer lidt ud. Det er bare ikke så meget som jeg ville have gjort, hvis jeg kun havde haft et barn.

Bondepigen skriver:

Nå ok, så der ER altså en grænse. Og jeg anede ikke, at der var noget der hed, hvilket donornummer man er fra... Men tak! Så fik jeg da svar på det, så er det jo slet ikke så farligt som jeg troede!

Tænkte bare, at det nok osse var relevant for dem der spekulerer i at få et donorbarn, at vide...

Ja helt bestemt. Det er da super relevant. Der er helt styr på, hvillken donor barnet kommer fra. Jeg har printet siden ud fra sædbanken, hvor hans nummer fremgår. Møder de så andre donorbørn, så vil de nok hurtigt spørge ind til, hvem deres donor er.... Det er sgu en mærkelig verden det er blevet til. Egentlig lidt trist, synes jeg.

KaMa skriver:

Ja helt bestemt. Det er da super relevant. Der er helt styr på, hvillken donor barnet kommer fra. Jeg har printet siden ud fra sædbanken, hvor hans nummer fremgår. Møder de så andre donorbørn, så vil de nok hurtigt spørge ind til, hvem deres donor er.... Det er sgu en mærkelig verden det er blevet til. Egentlig lidt trist, synes jeg.

Jaah, i gamle blev man gift og fik børn som 20 årig, og det lyder romantisk, men det er jo ikke sikkert det altid var sådan.. Med undt. af mine forældre, som stadig elsker hinanden efter 60 år sammen og 8 unger.

De er børn af en anden tid, hvor kvinderne var opdraget til at indordne sig, hvilket i mange tilfælde er godt. Men i dag har vi kvinder lært noget andet, og det giver osse en anden måde at leve på, og at vi ikke finder os i hvad som helst, og det er jo osse godt nok.

Bondepigen skriver:

Jaah, i gamle blev man gift og fik børn som 20 årig, og det lyder romantisk, men det er jo ikke sikkert det altid var sådan.. Med undt. af mine forældre, som stadig elsker hinanden efter 60 år sammen og 8 unger.

De er børn af en anden tid, hvor kvinderne var opdraget til at indordne sig, hvilket i mange tilfælde er godt. Men i dag har vi kvinder lært noget andet, og det giver osse en anden måde at leve på, og at vi ikke finder os i hvad som helst, og det er jo osse godt nok.

Det store problem er, at der er for stor uligevægt mellem kønnene i dag. Kvinder gifter sig gerne opad, og det er lidt svært, når de snart sidder i alle de gode stillinger.. Sådan lidt forkortet sagt.

 

Bondepigen skriver:

Jaah, i gamle blev man gift og fik børn som 20 årig, og det lyder romantisk, men det er jo ikke sikkert det altid var sådan.. Med undt. af mine forældre, som stadig elsker hinanden efter 60 år sammen og 8 unger.

De er børn af en anden tid, hvor kvinderne var opdraget til at indordne sig, hvilket i mange tilfælde er godt. Men i dag har vi kvinder lært noget andet, og det giver osse en anden måde at leve på, og at vi ikke finder os i hvad som helst, og det er jo osse godt nok.

PS.

Mine forældre er også stadig helt vilde med hiannden på 34. år!! De mødte hinanden i foråret, blev gift i sensommeren. 10 mdr efter de blev kærester fik de tvillinger. Senere kom min lillesøster til.

KaMa skriver:

Det store problem er, at der er for stor uligevægt mellem kønnene i dag. Kvinder gifter sig gerne opad, og det er lidt svært, når de snart sidder i alle de gode stillinger.. Sådan lidt forkortet sagt.

 

Ja, og mænd kan ikke finde sig i at gifte sig opad...

Og det er så smukt med dine forældre osse!

dorthemus skriver:

Det blir omkring 29 + 30  Det kunne være så sjovt...total hygge og en masse små bare børnenumser der undersøger græs og får sand mellem tæerne

Så bliver det uge 30 for Carsten har fri i uge 29 - men det ved jeg helt præcist om et par uger.

Vi har jo bil, så vi flytter os gerne så vi kan tage et sted hen hvor det er nemmest for jer. Det må vi lige snakke om evt. når vi ses i starten af maj.

Det bliver bare sååååååå hyggeligt!!!!!! 

KaMa skriver:

At netværket har ændret sig skyldes nok mest, at jeg har fået børn, og har andre interesser. Tro ikke, at det har så meget med at gøre, at det er donorbørn.

Måske ville jeg have mere kontakt til veninderne, hvis jeg havde en mand, der kunne være alene med børnene, så jeg kunne komme lidt ud.

Jeg har prioriteret et "hjemmeliv". Dvs. jeg er tvunget til et hjemmeliv. At have to babyer kræver en struktureret hverdag. Sidegevinsten ved dette er også, at jeg har fået nogle utrolig trygge og lette børn, som toptrives. Så jeg er egentlig okay med, at det første år bliver 100 pct på deres præmisser. Vi får da set nogle veninder og kommer lidt ud. Det er bare ikke så meget som jeg ville have gjort, hvis jeg kun havde haft et barn.

Tak for svaret endnu engang

Jeg kunne engang godt tænke mig tvillinger, men i den drøm var der altså også en mand. Hvis det ender med at jeg gør dette selv, så ville det være rart hvis de kommer én af gangen, he he.

Jeg har jo fulgt med i de fortællinger du har skrevet og jeg synes du (og alle de andre) er super seje. Jeg har stor respekt for jer og jeres åbenhed, i og med det giver mig en indsigt i hvordan det er for jer. Det er guld værd når man sidder med disse overvejelser.