sus73 skriver:
Hej du.
Nu kan jeg ikke tale så meget med om hvordan det er at være mor til donorbarn, da jeg ikke er blevet gravid endnu. Men er i gang med at forsøge.
Jeg kender rigtig godt til det med at skulle tænke alt igennem. Det tog mig 5 år at tage beslutningen om at gå i gang med projekt donorbarn. På en måde ønsker jeg at jeg var startet før, men set i bagspejlet ved jeg også at jeg egentlig ikke var klar før. Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men alder er jo en afgørende faktor når det kommer til fertilitet.
Hej 
Jeg bliver 30 lige om lidt og har nok haft disse tanker i et par år nu. Primært fordi at jeg kan se at det ikke ligger særlig nemt til mig at finde en kæreste, og har nu været alene de sidste ihvertfald 10 år. Derfor regner jeg ikke sandsynligheden for særlig stor. Det skræmmer mig egentligt ikke at skulle være alene, nærmest tværtimod. Det jeg tror jeg kæmper lidt med er at jeg dybest set gerne ville have barnet med en mand og så det faktum, at det jo stadig er en alternativ måde at få barn på. Begge dele er jeg slet ikke i tvivl om at jeg kan acceptere, jeg mangler nok bare lige det sidste skub. Tænker hele tiden at hvis jeg så bare var 7-8 år ældre, så ville det være meeeeeget nemmere at tage beslutningen. På den anden side vil jeg gerne have mere end ét barn, og kunne også godt tænke mig det inden for en overskuelig fremtid.
Dernæst tænker jeg også at jeg muligvis kan have problemer med at blive gravid, da min cyklus eksistere som det passer den.
I starten af dette år besluttede jeg mig for at 2011 ville blive det år der skulle bruges som en "sidste chance" til at finde drømmemanden, sker det ikke, vil jeg gå igang i starten af 2012. Ydermere er jeg lige blevet færdiguddannet og vil gerne lige finde mig et job inden jeg gør noget andet.
Jeg føler selv at jeg er helt klar. Det er ligesom om det virker som det næste naturlige skridt at gå og at mit liv går en smule i tomgang, fordi der kun er mig selv og min hund at tage mig af. Jeg er ikke karriere menneske og har således ikke så meget andet at gå op i. Dog uden at jeg er på stadiet hvor man tænker, find en hobby, for det er ikke en hobby jeg mangler, men det næste skridt i mit liv, som hedder skabelse af min egen familie. Jeg ved ikke om det giver mening?
Jeg er kun glad for at du også skriver. Det kan jo være at vi kan dele nogle af de tanker der omkring det hele 
Anmeld