Hvordan er det så at være mor til et donorbarn/børn?

Toffi skriver:

Hvordan kan det være i skal til udlandet?

Pøj pøj med det, jeg håber det lykkes for jer

Tak skal du have

Det skal vi fordi jeg er 40 år (tidskneb) og der er for få donoræg i Danmark. Vi kan risikere at skulle vente i 3 år på et æg som det er lige pt.

Jeg har forsøgt at blive mor i 9 år og har fået ét barn, men vil gerne have ét mere.

KaMa skriver:

Ja, det gør Runa uden tvivl. Kommer I så og henter os i Roskilde.. haha.

Måske hvis vi finder noget ved sjællands odde eller sådan noget, så kan Lisbeth køre forbi Roskilde og tage de store ting med. Ved ikke om hun har plads i bilen. Vi må prøve at finde en løsning.

Havde jeg penge nok, så havde jeg lejet en bil. Det ville gøre ALT meget lettere. Så kunne vi tage til Bornholm for min skyld.

Skal jo selv have 2 børn med - dog er den ene rimelig selvhjulpen. Men JA kommer gerne og henter/bringer jeg lægger hovedet i blød og kigger efter det helt perfekte sted Måske vi bare skulle leje en minibus hvor vi allesammen kunne være hi hi

lisbeth2910 skriver:

Skal jo selv have 2 børn med - dog er den ene rimelig selvhjulpen. Men JA kommer gerne og henter/bringer jeg lægger hovedet i blød og kigger efter det helt perfekte sted Måske vi bare skulle leje en minibus hvor vi allesammen kunne være hi hi

Ja, vi burde leje en minibus!

Jeg bliver nødt til at se først, hvordan det går med dagplejestart. Specielt Viola er sensitiv (pga tidlig fødsel OG hun havde for lidt fostervand - heldigvis vokser hun fra det). De er kommet i specialdagpleje, hvor der kun er et andet barn, som også er for tidlig født. Meningen er, at de skal i legestue hver fredag, men det kommer meget an på, hvordan børnene reagerer på den store verden (læs: mange børn).

Som jeg har fået at vide: De skal opleve HELE verden, men i små bidder. Når jeg i dag har haft gæster eller vi har været ude, så kommer reaktionen som regel om natten, hvor Viola bearbejder dagens indtryk.

Håber, at det er løst sig, og de kommer i legestue osv, så kan de nemlig sagens klare sådan et sommerhusophold, tror jeg.

Toffi skriver:

Ååååh må jeg ikke nok låne noget af den frygtløshed? Jeg er typen der analysere og diskutere med mig selv i eeeeeevigheder. Det er simpelthen så trættende!! He he. Og ofte når jeg så endelig springer ud i noget, så fortryder jeg at jeg ikke gjorde det noget før, men lærer jeg noget af det? NEJ

Når du skriver at netværket har ændret sig, kan det så relateres til den måde man har valgt at få barn på? Eller bare generelt fordi der sker et eller andet når man får børn? De fleste af mine veninder er nemlig selv igang med baby planer, dog ikke på samme måde som mig. Den ene spurgte mig sågar hvornår jeg havde tænkt mig at gå igang, for det gør de til sommer, så det kunne være hyggeligt hvis vi kunne følges ad 

 

Hej du.

Nu kan jeg ikke tale så meget med om hvordan det er at være mor til donorbarn, da jeg ikke er blevet gravid endnu. Men er i gang med at forsøge.

Jeg kender rigtig godt til det med at skulle tænke alt igennem. Det tog mig 5 år at tage beslutningen om at gå i gang med projekt donorbarn. På en måde ønsker jeg at jeg var startet før, men set i bagspejlet ved jeg også at jeg egentlig ikke var klar før. Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men alder er jo en afgørende faktor når det kommer til fertilitet.

aarhusmor skriver:

Tak skal du have

Det skal vi fordi jeg er 40 år (tidskneb) og der er for få donoræg i Danmark. Vi kan risikere at skulle vente i 3 år på et æg som det er lige pt.

Jeg har forsøgt at blive mor i 9 år og har fået ét barn, men vil gerne have ét mere.

Okay så forstår jeg bedre. 3 år er godt nok også mange år at vente, særligt når du har forsøgt så mange år.

Jeg krydser virkelig for at det lykkes snart

sus73 skriver:

Hej du.

Nu kan jeg ikke tale så meget med om hvordan det er at være mor til donorbarn, da jeg ikke er blevet gravid endnu. Men er i gang med at forsøge.

Jeg kender rigtig godt til det med at skulle tænke alt igennem. Det tog mig 5 år at tage beslutningen om at gå i gang med projekt donorbarn. På en måde ønsker jeg at jeg var startet før, men set i bagspejlet ved jeg også at jeg egentlig ikke var klar før. Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men alder er jo en afgørende faktor når det kommer til fertilitet.

Hej

Jeg bliver 30 lige om lidt og har nok haft disse tanker i et par år nu. Primært fordi at jeg kan se at det ikke ligger særlig nemt til mig at finde en kæreste, og har nu været alene de sidste ihvertfald 10 år. Derfor regner jeg ikke sandsynligheden for særlig stor. Det skræmmer mig egentligt ikke at skulle være alene, nærmest tværtimod. Det jeg tror jeg kæmper lidt med er at jeg dybest set gerne ville have barnet med en mand og så det faktum, at det jo stadig er en alternativ måde at få barn på. Begge dele er jeg slet ikke i tvivl om at jeg kan acceptere, jeg mangler nok bare lige det sidste skub. Tænker hele tiden at hvis jeg så bare var 7-8 år ældre, så ville det være meeeeeget nemmere at tage beslutningen. På den anden side vil jeg gerne have mere end ét barn, og kunne også godt tænke mig det inden for en overskuelig fremtid.

Dernæst tænker jeg også at jeg muligvis kan have problemer med at blive gravid, da min cyklus eksistere som det passer den.

I starten af dette år besluttede jeg mig for at 2011 ville blive det år der skulle bruges som en "sidste chance" til at finde drømmemanden, sker det ikke, vil jeg gå igang i starten af 2012. Ydermere er jeg lige blevet færdiguddannet og vil gerne lige finde mig et job inden jeg gør noget andet.

Jeg føler selv at jeg er helt klar. Det er ligesom om det virker som det næste naturlige skridt at gå og at mit liv går en smule i tomgang, fordi der kun er mig selv og min hund at tage mig af. Jeg er ikke karriere menneske og har således ikke så meget andet at gå op i. Dog uden at jeg er på stadiet hvor man tænker, find en hobby, for det er ikke en hobby jeg mangler, men det næste skridt i mit liv, som hedder skabelse af min egen familie. Jeg ved ikke om det giver mening?

Jeg er kun glad for at du også skriver. Det kan jo være at vi kan dele nogle af de tanker der omkring det hele

Toffi skriver:

Okay så forstår jeg bedre. 3 år er godt nok også mange år at vente, særligt når du har forsøgt så mange år.

Jeg krydser virkelig for at det lykkes snart

Tusind tak

MAJ*MOR skriver:

det kunne det i hvert fald godt

vi skal lige ha clearet sovepladser med min kusine, så hvilke dage i uge 29 er bedst?

Så langt har jeg slet ikke planlagt

sus73 skriver:

Hej du.

Nu kan jeg ikke tale så meget med om hvordan det er at være mor til donorbarn, da jeg ikke er blevet gravid endnu. Men er i gang med at forsøge.

Jeg kender rigtig godt til det med at skulle tænke alt igennem. Det tog mig 5 år at tage beslutningen om at gå i gang med projekt donorbarn. På en måde ønsker jeg at jeg var startet før, men set i bagspejlet ved jeg også at jeg egentlig ikke var klar før. Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men alder er jo en afgørende faktor når det kommer til fertilitet.

Alder kan rigtig nok være en hindring, men det behøver det ikke være. Jeg var selv 38 år da jeg blev insemineret og efterfølgende gravid så det skal ihvertfald ikke afholde kvinder tæt på 40 fra at forsøge sig med fertilitetsbehandling