Hvis man har et suttelystent barn og en velfungerende nedløbsrefleks, er det ikke sikkert, at man får problemer med brystspænding. Det er imidlertid meget almindeligt, at man på et eller andet tidspunkt i starten af ammeperioden oplever, at brysterne bliver spændte og ømme, fordi mælkegangene er fulde af mælk, og fordi der er lidt væske i det omkringliggende væv. Hvis barnet har svært ved at svøbe om brystvorten, fordi den er for hård eller måske spændt ud som en bold, er det svært at komme af med mælken. For at det ikke skal udvikle sig til tilstoppede mælkegange eller brystbetændelse, er det vigtigt at få gang i mælkestrømmen, eventuelt ved at malke lidt ud, inden barnet lægges til.
Et meget spændt bryst kan gøres blødere under den varme bruser, hvor man kan stryge brystet blidt ud mod brystvorten og således malke lidt mælk ud. Hos mange går nedløbsrefleksen i gang, når man læner sig forover, og så kan mælken strømme ud fra begge bryster. Det kan være rart, fordi det giver lindring og gør brysterne blødere, så det er nemmere for barnet at svøbe om brystvorten og få tømt brystet godt.
Nogle kvinder føler ikke, at brystet bliver tømt, selvom barnet sutter meget og længe. Her er det især vigtigt kun at tilbyde ét bryst ved hver amning, så det kan blive tømt så godt som muligt. Man kan aldrig tømme det helt, fordi der er en konstant produktion, som påvirkes positivt af udmalkningen, men det kan tømmes så meget, at der ikke er hårde mælkeknuder at føle efter amningen, og det er ideelt som forebyggelse af tilstoppede mælkegange og brystbetændelse.
Den bedste til at regulere mælkemængden er barnet. I løbet af nogle uger vil mælkeproduktionen have tilpasset sig barnets behov, hvis det har haft fri adgang til brystet, og hvis der ikke er givet narresut eller tilskud.
Denne artikel stammer fa bogen "Alt om amning" af Stine Roldgaard og Christina Tatarczuk, fra forlaget Iris.
