Baby » Når mælkeproduktionen går i gang

Under graviditeten dannes råmælk i brystet, og denne mælk er særlig rig på antistoffer og protein til det nyfødte barn. Mange gravide kan presse lidt råmælk ud af brystet sidst i graviditeten.

Så snart moderkagen er født og fødslen endeligt afsluttet, ændrer hormonkoncentrationen i kvindens krop sig drastisk, hvilket giver kroppen besked om, at der nu skal dannes mere mælk til barnet. Det fremmer processen at lægge barnet til brystet hyppigt, men selvom man skulle være så uheldig at være adskilt fra hinanden lige i starten, vil mælken alligevel løbe til i løbet af nogle dage. Om det tager to eller fire dage, kan man ikke sige på forhånd, da det er forskelligt fra kvinde til kvinde. Hos visse kvinder løber mælken til hurtigere end to dage, og hos andre kan det tage helt op til en uges tid.

Der er al mulig grund til, at moderen har barnet hos sig døgnet rundt. Det styrker båndet mellem mor og barn, og moderen lærer hurtigere barnets signaler at kende. Amningen får også de bedste vilkår, fordi barnet kan få bryst, så snart det har behov for det. Personalet på barselsgangen kan hjælpe med at sikre sengen med et stiklagen eller en kappe over sengehesten, så moderen trygt kan lade baby sove hos sig om natten.


Denne artikel stammer fa bogen "Alt om amning" af Stine Roldgaard og Christina Tatarczuk, fra forlaget Iris.

Forrige side Næste side

Terminsberegner

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: