Baby » Pludseligt ammestop

Ikke alle mødre og børn oplever en rolig og glidende afvikling af amningen, og det kan der være flere årsager til. Nogle mødre vælger selv at afslutte ammeforløbet fra den ene dag til den anden, fordi de ikke længere synes, amningen er en nydelse. Nogle oplever måske smerte i forbindelse med amningen, mens andre bare har fået nok af at amme. Andre igen kan være nødsaget til at stoppe amningen pludseligt på grund af sygdom, eller fordi de er tvunget til at tage medicin, der kan skade barnet.

Nogle ammeforløb stopper pludseligt, fordi barnet går i ammestrejke og ikke kan hjælpes til at tage brystet igen, mens andre stopper, fordi de fejlagtigt rådes til at afslutte amningen på grund af brystbetændelse, eller fordi deres barn har kolik. Nogle mødre stopper som følge af ammeproblemer efter en brystoperation. For enkelte mødre afsluttes amningen, fordi de kommer i den ulykkelige situation, at deres barn dør.

Nogle børn stopper helt naturligt og frivilligt amningen i en relativt tidlig alder, uden at der er noget forkert eller mærkeligt i det. Det behøver ikke at være traumatisk. I det tilfælde kan moderen føle lettelse over, at det gik så let, og den følelse er heller ikke forkert!

Fælles for de fleste situationer er, at der kan forekomme en række fysiologiske og psykiske reaktioner – både hos mor og barn. Barnet kan være meget ulykkeligt over at have mistet amningen, og moderen kan, udover at skulle hjælpe barnet med dets følelser, være påvirket af voldsom brystspænding, have for meget mælk eller få tilstoppede mælkegange. Moderen kan også være selv ulykkelig over ikke at skulle opleve amningen længere.

Der er groft sagt to måder at stoppe mælkeproduktionen på: Ad naturlig vej eller med medicinsk hjælp. Der er fordele og ulemper ved begge metoder, men i mange tilfælde er den naturlige metode at foretrække, fordi den tillader moderens psyke at følge med, da metoden tager tid. Metoden giver heller ikke medicinske bivirkninger. Brystopererede mødre, der stopper amningen på grund af ophobet mælk, er dog ofte nødt til at stoppe mælkeproduktionen med medicin.
Forrige side Næste side

Terminsberegner

Beregn din termin

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: